Tilslutning til beskyttelsesleder
Klasse 1-elapparater skal forbindes til en virksom beskyttelsesleder (eller jord) for at være korrekt beskyttede mod fejl.
En virksom beskyttelsesleder forhindrer, at fejlstrømmen fx skal gå gennem personer for at blive udkoblet.
Et elapparat virker, selv om beskyttelseslederen ikke bliver tilsluttet. Det kan ske, hvis fx stikproppen og stikkontakten ikke passer sammen eller hvis beskyttelseslederen ikke er fremført til stikkontakten.
Den alvorligste forskel er beskyttelsen mod stød. Hvis beskyttelsen er i orden, vil en fejl i apparatet betyde, at strømmen bliver udkoblet med det samme via beskyttelseslederen. Hvis der ikke er en virksom beskyttelsesleder, vil en fejl betyde, at metaldele i apparatet kan være strømførende, indtil fx en person berører apparatet og leder strømmen til jord. I den situation vil fejlstrømmen gå gennem personen, indtil RCD´en (fejlstrømsafbryderen) kobler ud.
Se i videovejledningen, hvordan beskyttelseslederen bliver overført korrekt.
Se mere om klasse 1-apparater
Om vejledningen
- Vejledningen er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne.
6. januar 2023