Generelt om kravene i tilgængelighedsloven

I april 2019 vedtog EU direktivet om tilgængelighed for produkter og tjenester. Formålet med direktivet er at styrke den frie bevægelighed for produkter og tjenester på EU’s indre marked og samtidigt skabe et mere inklusivt samfund, der gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. 

I Danmark er tilgængelighedsdirektivet implementeret i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, kaldet tilgængelighedsloven. Reglerne i tilgængelighedsloven skal anvendes fra 28. juni 2025.
 

Tilgængelighed indebærer, at et produkt eller en tjeneste designes på en måde, så flest mulige mennesker kan finde, tilgå og bruge produktet eller tjenesten uden særligt besvær og som udgangspunkt uden hjælp.

Der er mange måder, hvorpå tilgængeligheden af produkter eller tjenester kan øges. Det kan være ved, at information gives på mere end én måde, f.eks. i form af undertekster til en video eller taktile elementer på et tastatur. 

Tilgængelighedsloven fastsætter tilgængelighedskrav til både produkter og tjenester, der leveres til forbrugere. En forbruger er ifølge tilgængelighedsloven enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når det ikke sker som led i vedkommendes erhverv.

Tilgængelighedsloven stiller ikke krav til tjenester eller produkter, der leveres mellem virksomheder.

Tilgængelighedsloven retter sig mod virksomheder, som handler med disse produkter, som anvendes af forbrugere:

• Computere, tablets og smartphones
• Betalingsterminaler
• Selvbetjeningsterminaler, fx billetautomater og automater til check-in
• Pengeautomater
• Routere og modemmer
• E-læsere
• Smart-TV og dekodere (tv-bokse)

Du kan læse mere om tilgængelighed for produkter her.

Loven retter sig derudover imod virksomheder, der leverer disse tjenester til forbrugere:

• Tv- og streamingtjenester
• E-bøger
• E-handelstjenester
• Banktjenester

Kravene til de angivne produkter og tjenester gælder uanset virksomhedens selskabsform. Også foreninger og NGO’er kan blive anset som erhvervsdrivende og kan derfor være omfattet af kravene. Det afgørende er, om den tjeneste eller det produkt, som foreningen eller NGO’en leverer, falder ind under de oplistede produkter og tjenester.

Tilgængelighedsloven stiller både en række generelle krav, samt nogle sektorspecifikke krav til tjenester. Du kan læse mere om de sektorspecifikke krav under vejledningerne til disse.

De generelle krav, der gælder alle tjenester handler om at virksomheden der leverer en tjeneste via et websted eller online- og mobilapplikationer skal sikre at tjenesten tilgængelig på en ensartet og hensigtsmæssig måde. Den skal være:

• opfattelig, således at der fx er undertekster og billedbeskrivelser samt tilstrækkelig kontrast
• anvendelig, således at det fx er muligt at navigere med tastatur eller pause roterende indhold
• forståelig, dvs. at navigationen og oplysninger på tjenesten præsenteres på en logisk og brugervenlig måde
• robust, dvs. at tjenesten skal virke i alle browsere og at skærmlæsere kan aflæse indholdet korrekt.

Virksomheden, der leverer tjenesten skal desuden sørge for en generel beskrivelse af tjenesten, en brugervejledning som hjælper brugeren med at forstå, hvordan tjenesten skal bruges, og en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene.

Oplysningerne i beskrivelserne skal i sig selv være i et tilgængeligt format. Det betyder blandt andet, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal, at de skal kunne tilpasses brugerens behov, fx ved at kunne justere linjeafstand og skriftstørrelse, at der skal være et alternativ til ikke-tekstbaseret indhold og at tekst skal have en passende størrelse og kontrast.

Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet og eventuelle støttetjenester, fx callcentre eller helpdesks, kan spille sammen med hjælpemidler som fx skærmlæsere. 

De omfattede tjenester skal være tilgængelige fra 28. juni 2025. Det betyder, at hvis tjenesten leveres til forbrugere fra 28. juni 2025, skal den opfylde tilgængelighedskravene. Dette gælder også, hvis tjenesten har eksisteret forud for 28. juni 2025.

Du kan finde den komplette liste over krav i tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 3.

Tilgængelighedsloven stiller både en række generelle krav, samt nogle enkelte sektorspecifikke krav til produkter. Du kan læse mere om de sektorspecifikke krav i vejledningen til produkter.

Tilgængelighedskravene til produkter falder i to hovedkategorier, hvor den ene handler om krav til oplysninger på og om produktet i dets brugsanvisning, og den anden hovedkategori er krav til brugergrænseflade og funktionsdesign.

Produkter der bringes i omsætning fra den 28. juni 2025 skal opfylde tilgængelighedskravene. Produkter, der er bragt i omsætning inden den 28. juni 2025, kan fortsat sælges, selvom de ikke lever op til kravene om tilgængelighed.

Du kan finde den komplette liste over krav i tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 1 og 2.

Det overordnede krav er, at produktet skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug maksimeres blandt personer med handicap, og at produktet skal være ledsaget af tilgængelige oplysninger om dets funktion og tilgængeligheds-funktionaliteter – allerhelst i eller på produktet.

Oplysninger på og om produktet skal være tilgængelige, hvilket bl.a. betyder:

• at oplysninger skal være tilgængelig gennem mere end én sensorisk kanal
• at de skal præsenteres på en måde, som er logisk og brugervenlig og som kan opfattes af mange forskellige brugere med forskellige behov
• at de skal have en passende skriftstørrelse, -type og kontrast
• at der skal være mulighed for at indstille afstanden mellem bogstaver, linjer og afsnit.

Der er yderligere krav til brugsanvisningen mht. hvordan oplysningerne bliver præsenteret. Oplysningerne skal være i tekstformater, som kan danne grundlag for at generere alternative formater, og ikke-tekstbaseret indhold skal suppleres af en alternativ visning.

For indholdet er der krav om, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af brugergrænsefladen med hensyn til håndtering, styring og feedback, input og output.
Der skal være en beskrivelse af de brugsegenskaber, som produktet har for at udfylde behov hos personer med handicap. Desuden skal den indeholde en beskrivelse af software- og hardware-grænseflade til kompenserende redskaber, så man ud fra brugsanvisningen kan se, om produktet kan samarbejde med forbrugerens kompenserende redskab.
Yderligere skal det være oplistet, hvilke kompenserende redskaber produktet er afprøvet med.

Produktet og dets brugergrænseflade skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet.

Nogle krav til brugergrænseflade og funktionsdesign skal kun være opfyldt, hvis produktet bruger den pågældende funktion. Derfor kan der sagtens være krav, som ikke er relevante for alle produkter.

• Når produktet formidler kommunikation, betjening, information, styring og orientering, skal det ske via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer.
• Når produktet anvender tale, skal det tilbyde alternativer til tale og stemmeinput.
• Når produktet bruger visuelle elementer, skal der være mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast og der skal sikres interoperabilitet med programmer og kompenserende redskaber.
• Når produktet anvender farver eller lyd til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, skal der tilbydes et alternativ til farver eller lyd.
• Når produktet bruger visuelle elementer, skal de kunne justeres, så billedkvaliteten kan forbedres.
• Når produktet anvender lyd, skal der være mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og bedre lydkvalitet.
• Når produktet kræver manuel betjening og styring, skal der være mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmotorisk styring for at undgå behov for samtidige handlinger.

Samtidig skal alle produkter overholde nogle generelle krav til brugergrænseflade og funktionsdesign.

• Produktet skal undgå betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke.
• Produktet skal undgå at fremkalde fotosensitive anfald, dvs. undgå fx flimrende billeder,
• Produktet skal beskytte brugerens privatliv, når denne anvender tilgængeligheds-funktionaliteterne.
• Produktet skal tilbyde alternativer til biometrisk identifikation og styring.
• Produktet skal sikre den konsekvente funktionalitet, dvs. sikre, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde.
• Produktet skal give en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion.
• Produktet skal tilbyde software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier.

Der er ligeledes krav om, at produktet skal være CE-mærket, ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation og være påført oplysninger om fabrikant og eventuel importør.

Der gælder særlige regler for mindre virksomheder, hvor tilgængelighedskravene er mere lempelige.

Det er ligeledes muligt at blive fritaget fra tilgængelighedskravene, hvis opfyldelse af dem kræver en væsentlig ændring af produktet eller tjenesten, eller medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.

Du kan læse mere om mikrovirksomheder og undtagelser her.