Information

Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen. Læs mere om fusionen.

 

Ny leverandør af ID-koder for tobak: Hvad betyder det for dig?

Erhvervsstyrelsen har valgt en ny leverandør, der skal stå for at udstede unikke identifikationskoder til tobaksvarer i Danmark. Ud over at lave koderne har denne ID-udsteder også ansvaret for at vedligeholde registreret over alle som håndterer tobak på det danske marked
Indholdet er senest revideret 13. juli 2026

Fra 2. juni 2026 kan du bestille ID-koder hos den nye leverandør, PSQR i stedet for Worldline.

Som fabrikant eller importør skal du fremover benytte PSQR når du skal købe nye koder til den tobak du fremstiller og bringer i omsætning på det danske marked.

Som distributører er det et tilbud du kan benytte dig af, hvis du ønsker at købe såkaldte aUI’s som er unikke koder til sampakninger.

Husk at tjekke dine virksomhedsoplysninger

Det er lovpligtigt at du sikrer, at din virksomheds oplysninger er korrekte. Du kan tjekke og opdatere dine oplysninger ved at logge ind på Worldlines hjemmeside.

Hvordan logger jeg ind?

Er det første gang du logger ind på PSQR’s hjemmeside skal du klikke på ”Forgot your password?”

Angiv den e-mailadresse, du brugte til at registrere dig i Worldlines system.

Registrer dig hos Persequor ApS (PSQR)

Er du ikke allerede registreret i sporbarhedssystemet, kan du registrere dig på PSQR’s hjemmeside. Det er gratis at registrere sig.

Ved registrering får du tildelt et EO-ID (Economic Operator ID). Du skal samtidig registrere din virksomhed, som får tildelt et anlægs-ID (Facility-ID/F-ID).

Spørgsmål til registrering eller bestilling af ID koder

Hvis du har problemer med registeringssystemet, skal du kontakte ID-udstederen Persequor ApS (PSQR). Det kan ske via kontaktoplysninger i registeringssystemet https://issuerdk.psqr.eu eller via. e-mail  issuerdk-support@psqr.eu

Spørgsmål om regler

Har du spørgsmål til sporbarhedssystemet for tobaksvarer, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen, afdelingen for markedsovervågning. Det kan ske via email
til mo@erst.dk eller på tlf. 3373 2000