Spørgsmål og svar om beskyttelse med RCD'er

Nej, selvom en RCD (fejlstrømsafbryder) type AC ikke kan måle pulserende fejlstrømme, ændrer det ikke på RCD’ens udløsekarakteristik overfor a.c.-reststrømme.

Kravet til udkoblingstid for en RCD type A (30 mA) eller type AC (30 mA) er afhængig af størrelsen på fejlstrømmen. Ved en fejlstrøm på 5 gange mærkeudløsestrømmen (150 mA) skal RCD’en ifølge produktstandarden koble ud indenfor 40 ms. Ved mærkeudløsestrømmen (30 mA) må udkoblingstiden ikke overskride 300 ms.

Typisk kobler nye RCD’er ud indenfor 20-40 ms ved en fejlstrøm på 30 mA.

Ældre RCD’er har ofte længere udkoblingstider end 20-40 ms. Dette kan skyldes træghed og hæftning i udløsemekanismen.

RCD (Residual Current Device) er en international betegnelse for en fejlstrømsafbryder. Det er betegnelsen, som bliver brugt i installationssandarderne. FI/HFI og PFI/HPFI er rene danske betegnelser og bliver ikke længere brugt. I stedet bruges betegnelsen RCD efterfulgt af type og angivelse af mærkeudløsestrømmen, for eksempel type AC, A eller B 30 mA

Bogstaverne beskriver, hvad de forskellige RCD’er kan måle:

En type AC RCD kan kun detektere a.c.-reststrøm (identisk med en FI/HFI afbryder)

En type A RCD kan både detektere a.c.- og pulserende d.c.-reststrøm (identisk med en PFI/HPFI- afbryder)

En type B RCD kan både detektere a.c.-, pulserende d.c.- og ren d.c.-reststrøm.

En RCD (Residual Current Device eller fejlstrømsafbryder) fungerer ved at måle den strøm, der kommer ind i installationen og den strøm, der kommer retur.

Uden en reststrøm (afledninger, lækstrøm eller fejl i installationen) vil summen af strømmen være nul. Når der er en reststrøm i installationen, hvor der ledes strøm til jord (strøm i beskyttelseslederen), opstår der en ubalance i RCD’ens sumstrømstransformer. Der kommer altså ikke lige så meget strøm retur, som der er gået ind i installationen. Når reststrømmen er over 30 mA, skal fejlstrømsafbryderen koble ud.

RCD’er (Residual Current Devices eller fejlstrømsafbrydere) af type A kan kun detektere a.c. og pulserende d.c. samt d.c.-reststrømme op til 6 mA.

Hvis RCD’en skal kunne detektere d.c.-reststrømme over 6 mA, skal man anvende en type B-afbryder.

RCD står for Residual Current Device eller fejlstrømsafbryder.

Det har siden 1993 kun været tilladt at anvende RCD type A (30 mA) i boliger.

RCD type AC (FI/HFI) er en ældre type fejlstrømafbryder.

En RCD type A kan i modsætning til en RCD type AC måle, hvis der er en fejl i et apparat med indbygget elektronik – for eksempel en computer, vaskemaskine eller mikrobølgeovn – som medfører en pulserende fejlstrøm.

En RCD type A er desuden mere modstandsdygtig overfor transienter (spændingsimpulser med højere spænding). Den er typisk mindre følsom over for tordenvejr, indkobling af mindre kapasitive belastninger og lignende.

Der er derfor mindre risiko for uønskede udkoblinger i en installation med RCD type A . Risikoen for at komme hjem fra ferie til en fryser, der er afbrudt på grund af tordenvejr bliver minimeret.

En RCD type A-bryder kan kun detektere a.c. og pulserende d.c. samt reststrømme med et jævnstrømsindhold op til 6 mA.

Hvis RCD’en skal kunne måle d.c. reststrømme, skal man anvende en såkaldt type B-afbryder.

En RCD (fejlstrømsafbryder) type A skal koble ud ved en a.c.-fejlstrøm på 30 mA. Når der testes med pulserende d.c., er peakværdien cirka 43 mA, men effektivværdien er 30 mA, så en RCD type A (30 mA) kobler ikke først ud ved 43 mA, men ved 30 mA RMS. Du skal være opmærksom på, at flere måleinstrumenter viser peakværdien i stedet for RMS-værdien.

En RCD (Residual Current Device eller fejlstrømsafbryder) til brug i boliger og lignende skal opfylde EN 61008-1 (kaldet RCCB). Kombiafbrydere (RCD bygget sammen med automatsikring) kaldes RCBO og skal til brug i boliger og lignende opfylde kravene i EN 61009-1.

Hvis en RCD (Residual Current Device eller fejlstrømsafbryder) ikke bliver motioneret igennem en længere periode, er der risiko for, at de mekaniske dele i udløsemekanismen bliver træge.

Når de mekaniske dele bliver træge, bliver udløsetiden tilsvarende længere og til sidst så lang, at en person risikerer at få livsfarligt stød.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at en RCD bliver skiftet ud, hvis for eksempel den første målte udløsetid under testen af RCD’en er over 300 ms, også selv om de efterfølgende målinger ligger under 300 ms.

Erfaringerne viser, at når først en RCD er begyndt at hæfte, er der stor risiko for, at det vil ske igen.

Fabrikanten af RCD’er (fejlstrømsafbrydere) foreskriver normalt, at RCD’en skal testes periodisk, for eksempel hvert halve år. Fabrikanten foreskriver normalt, at denne test foretages ved at trykke på testknappen på fronten af RCD’en.

Kun hvis fabrikanten specifikt angiver, at testen skal udføres på en anden måde – det kan eksempelvis være ved måling af strøm og udløsetid – er det nødvendigt med en decideret måling.

Kombiafbrydere kan ikke testes som almindelige RCD’er (fejlstrømsafbrydere), da det normalt ikke er muligt at afbryde den efterfølgende installation.

Hvis der skal foretages test med et instrument, anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at der enten afbrydes for belastningen ude i installationen, eller ledningerne demonteres på afgangssiden af kombiafbryderen.

Hvis man følger standarden HD 60364-5-53:2015, 531.3.5.1 skal en RCD (fejlstrømsafbryder) installeres ved forsyningspunktet i den del af installationen, der skal beskyttes. Det er typisk ved gruppeledningens udgangspunkt. 

Nej, efter § 53 i installationsbekendtgørelsen må der ikke anvendes en RCD (fejlstrømsafbryder) type AC i nye boliginstallationer.

<Ja. Stikkontakter samt andre tilslutningssteder, der forsynes fra et gade- og vejbelysningsanlæg, som er anbragt mindst 3 meter over terræn, og er uden for rækkevidde fra oplukkelige vinduer, altaner og lignende, skal beskyttes med en RCD 30 mA.

Der er ikke længere en undtagelse fra beskyttelse med RCD (fejlstrømsafbryder) for stikkontakter og andre tilslutningssteder, der forsynes fra et gade- og vejbelysningsanlæg. Eksisterende stikkontakter og tilslutningssteder skal være omfattet af supplerende beskyttelse efter § 61 i installationsbekendtgørelsen.

Installationer, som ikke kræves ændret i henhold til til § 61, stk. 5, kan også være eksisterende installationer i forsamlingslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje.

Punkt § 61, stk. 5, punkt 6 gælder for strømkredse, der er forsynet gennem en 4-polet gruppeafbryder med smeltesikringer, der i den forbindelse tælles som 3 grupper. Denne installationsform har normalt været brugt, hvor der har været krav om opdeling af belysningen på flere grupper, for eksempel i forsamlingslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje.

For eksisterende belysningsanlæg på offentligt tilgængeligt områder gælder bestemmelser i installationsbekendtgørelsens § 73. Disse bestemmelser gælder for lysinstallationer i det fri og belysningsarmaturer på offentlige og private gader og veje, stier og pladser med mere.

I forbindelse med reparation eller vedligehold af belysningsanlæg på offentligt tilgængeligt område skal der anvendes:

1. armaturer eller enkeltdele, som er identiske med de eksisterende,
2. armaturer eller enkeltdele af klasse II, eller
3. supplerende beskyttelse efter § 35 i installationsbekendtgørelsen

Kravet i installationsbekendtgørelsens § 61 gælder principielt for alle eksisterende elektriske installationer. De eksisterende installationer skal have installeret en virksom RCD (fejlstrømsafbryder) 30 mA til beskyttelse af stikkontakter (boligstikkontakter) op til og med 16A samt andre tilslutningssteder, der er overstrømsbeskyttet med op til 20A.

Et tilslutningssted er det sted, hvor en brugsgenstand tilsluttes den faste installation.

Andre tilslutningssteder kan være en industristikkontakt, et lampeudtag, en tilslutningsdåse, eller det kan være klemmerne i en fastmonteret brugsgenstand.

I § 61 er der en række undtagelser fra kravet om supplerende beskyttelse med RCD 30 mA, men visse betingelser skal være opfyldt.  

Hvis der allerede er installeret en RCD (fejlstrømsafbryder) type AC, som beskytter installationen, skal den kun udskiftes, hvis den ikke fungerer korrekt – og dermed ikke lever op til sikkerhedskravene.

Hvis fabrikanten i en vejledning til et apparat foreskriver, at apparatet skal være beskyttet på en særlig måde, for eksempel ved RCD type A eller RCD type B, er det et krav, at den del af installationen, som apparatet er tilsluttet, (mindst) er beskyttet, som det er krævet i vejledningen.

Det er først og fremmest brugeren, som sammen med elinstallatøren vurderer, om der er tale om en driftsteknisk grund. Formålet med bestemmelserne er at skabe større sikkerhed og ikke større driftsproblemer. I sidste ende er det Sikkerhedsstyrelsen, som afgør, om der er tale om en rimelig vurdering eller et forsøg på at omgå kravene.

Ja, men man skal være opmærksom på, at hospitalsstikkontakter kun må bruges til specielle formål. Hvis man følger den internationale standard DS/HD 60364-7-710 for installationer i medicinske områder, skal der altid anvendes RCD (fejlstrømsafbryder) i gruppe 1-rum.

Et tilslutningssted er det sted, hvor en brugsgenstand tilsluttes den faste installation.

Andre tilslutningssteder kan derfor være en stikkontakt, der ikke er omfattet af DS 60884-2-D1:2017 (fx en industristikkontakt), et lampeudtag, en tilslutningsdåse, eller det kan være klemmerne i en fastmonteret brugsgenstand.