Hvad siger loven?
EU’s tilgængelighedsdirektiv danner grundlag for den danske tilgængelighedslov, der skal anvendes fra 28. juni 2025. Dermed er der krav om, at produkter og tjenester, der er rettet mod forbrugere, skal kunne anvendes af flest mulige mennesker. Det er ikke fastlagt i loven, hvordan en virksomhed konkret skal gøre et produkt eller en tjeneste tilgængelig. Det er resultatet – tilgængelighed for flest mulige - der er det væsentlige, og det gælder både produktet, tjenesten og den information, der følger med. Fx skal en brugsanvisning være let at læse med en passende skriftstørrelse og skrifttype og med god kontrast mellem tekst og baggrund.
Se direktiv og lovgivning
Hvad betyder tilgængelighed?
Tilgængelighed betyder, at produkter og tjenester skal være udformet, så flest mulige kan anvende dem. Det kan opfyldes på flere måder, men grundlæggende betyder det, at produkterne og tjenesterne og informationen om dem skal kunne anvendes ved brug af flere forskellige sanser, fx kombination af syn og hørelse eller følesans.
Flere produkter og tjenester, vi omgiver os med i hverdagen, har allerede gennem nogle år haft funktioner, som lever op til nogle af kravene i tilgængelighedsloven. Der er fx hjælpefunktioner og højtlæsningsmuligheder på computeren og mobiltelefonen, så de også kan betjenes hvis man har en funktionsnedsættelse.
Nu bliver det blot et krav, at en række produkter og tjenester skal være tilgængelige og leve op til EU-direktivet om tilgængelighed og den danske lov, der bygger på direktivet. Kravene gælder udelukkende produkter og tjenester, der leveres til forbrugere, ikke når de leveres til en virksomhed.
Mere end én sensorisk kanal
Et centralt begreb i loven er, at produktet, tjenesten eller tilhørende oplysninger skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Det vil sige, at man skal kunne forstå og bruge det med flere forskellige sanser.
Det kan fx være undertekster på en instruktionsvideo, en højtlæsningsfunktion som supplement til en tekst i en webshop, tekstbeskrivelser af diagrammer eller forståelige markeringer, man let kan føle sig frem til på et tastatur.
Der er også krav til skrifttyper og skriftstørrelser, brug af farver, forståelige tekster og en lang række andre forhold, som kan gøre produktet, tjenesten eller oplysningerne anvendelige for flest mulige, også personer med en funktionsnedsættelse, uanset om den er fysisk eller intellektuel og uanset om den er midlertidig eller permanent.
Hvilken produkter og tjenester er defineret i tilgængelighedsloven?
Det er defineret i tilgængelighedslovens paragraf 1, hvilke områder loven omfatter. Loven gælder bl.a. på disse områder:
- Routere og modemmer
- Smart-tv og tv-bokse
- E-bøger og e-bogslæsere
- E-handelstjenester
- Banktjenester for forbrugere
- Computere og operativsystemer
- Betalingsterminaler
- Pengeautomater
- Billetautomater til tog, bus, fly og skib
- Selvbetjeningsautomater til checkin
Hvilken produkter og tjenester er ikke omfattet af loven?
Det fremgår af tilgængelighedslovens paragraf 2, hvad der ikke er omfattet af loven. Disse tjenester er blandt dem, der er undtaget fra kravene:
- Forhåndsindspillede medier, der er offentliggjort inden 28. juni 2025
- Dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025
- Onlinekort og kortlægningstjenester, når man kan få væsentlige oplysninger på en tilgængelig digital måde
- Indhold, der ikke er udviklet af eller under kontrol af den, der leverer indholdet til forbrugere
- Arkiver på websteder og mobil-apps, hvor indholdet ikke er opdateret efter 28. juni 2025
Enkelte områder har længere frist
Generelt skal tilgængelighedsloven anvendes fra 28. juni 2025. På enkelte områder er der dog en længere frist, før kravene om tilgængelighed skal efterleves.
Fx kan betalingsterminaler, billetautomater og pengeautomater, der er taget i brug før 28. juni 2025, fortsat være i brug, indtil terminalerne skal udskiftes, dog senest 20 år efter at de er taget i brug.
Der er enkelte undtagelser
Mikrovirksomheder, dvs. mindre virksomheder, der bl.a. har færre end ti ansatte, kan blive helt eller delvist undtaget fra at leve op til tilgængelighedskravene.
Derudover vil et produkt eller en tjeneste kunne blive undtaget, hvis det betyder en væsentlig ændring, så produktet eller tjenesten ændres grundlæggende, eller hvis det for virksomheden kræver en uforholdsmæssigt stor byrde at gøre produktet eller tjenesten tilgængelig. Det kræver, at virksomheden giver kontrolmyndigheden besked om, hvad de ønsker undtaget og hvad begrundelsen er for det.
Hvilken myndighed kontrollerer de forskellige produkter og tjenester?
På langt de fleste produkter og tjenester, som tilgængelighedsloven omfatter, er Sikkerhedsstyrelsen kontrolmyndighed.
Der er dog undtagelser, idet Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester, Trafikstyrelsen fører kontrol med tilgængelighed af tjenester ved persontransport med fly, bus og tog, og Søfartsstyrelsen fører kontrol med tilgængelighed af tjenester ved persontransport med skib.
Vil du klage over manglende tilgængelighed?
Hvis et produkt eller en tjeneste ikke lever op til tilgængelighedskravene, er der mulighed for at klage til den myndighed, der fører kontrol med området.
Sikkerhedsstyrelsen har en online-klageadgang. Se linkboksen nedenfor.