Efterprøvning af gasanlæg

Der er en række krav til den efterprøvning, der skal foretages efter arbejde på et gasanlæg.

Efter arbejde på et gasanlæg (installation, udvidelse, ændring eller reparation) skal der gennemføres:

• Afprøvning af anlæggets tæthed og styrke.
• Funktionskontrol af alle sikkerhedsrelaterede systemer.
• Kontrol for korrekt montage af komponenter.
• Evaluering af, om anlægget er sikkert og funktionsdygtigt efter arbejdet.

Dette indebærer typisk:

• Trykprøvning (tætheds- og styrkeprøve).
• Ikke-destruktiv test (NDT) af sammenføjninger.
• Funktionskontrol af sikkerhedskomponenter f.eks. ventiler, regulatorer, detektorer, pressostater, termostater, sensorer og nødstop m.v.

Procedurer for efterprøvning
Ejeren skal udarbejde og implementere procedurer, der mindst indeholder:

• Trin-for-trin instruktioner for alle relevante prøvninger.
• Identificering af ansvarlige personer.
• Beskrivelse af anvendt måleudstyr (inkl. kalibreringskrav).
• Dokumentationskrav og arkiveringsrutiner.
• Kriterier for accept eller afvisning af anlægget.

Procedurerne skal være tilgængelige for alle involverede teknikere og kontrolmyndigheder

Alle gasanlæg skal kontrolleres og efterprøves, før de sættes i drift. Minimumskravene omfatter:

Ikke-destruktiv test (NDT)
Der skal udføres NDT af alle trykbærende sammenføjninger.

Kontrol og afprøvning af gasanlægget
Dette omfatter:

• Verifikation af korrekt montage og materialer og krævet dokumentation
• Kontrol af, at rørføringer, fittings og komponenter stemmer overens med endelig designrapport
• Funktionsafprøvning af regulerings-, sikkerheds- og overvågningssystemer
• Kontrol for overensstemmelse med udarbejdet ATEX-vurdering

Styrke- og tæthedsprøver
Der skal udføres:

• Styrkeprøve: Prøvning med forhøjet tryk for at bekræfte anlæggets mekaniske integritet
• Tæthedsprøve: Lavere prøvetryk, dog ikke under designtryk, for kontrol af, at ingen lækager forekommer

Se mere om styrke- og tæthedsprøver i afsnittet om krav til trykprøvning.

Kontrol af udskylning af ilt
Før anlægget sættes i drift, skal det verificeres, at eventuel ilt er effektivt og tilstrækkeligt udskyllet med inert gas eller procesgas, jf. § 98 i bekendtgørelsen om gasanlæg. Dette reducerer eksplosionsfare.

Detektions- og ventilationsforhold
Ved kontrol af detektions- og ventilationsforhold skal dette udføres:

• Kontrol af gaskalibrerede detektorer.
• Verifikation for korrekt placering af detektorer og ventilationsåbninger i henhold til gældende standarder.
• Funktionsafprøvning af mekaniske ventilationssystemers overvågning

Indregulering og kontrol af sikkerhedskomponenter
Kontrollen af sikkerhedskomponenter omfatter bl.a.:

• Ventiler (afspærring, sikkerhedsventiler).
• Trykregulatorer.
• Overtryks- og undertryksbeskyttelse (sikkerhedsaflastning, sikkerhedsafspærring).
• Nødstopfunktioner.
• Systemtests for automatisk aflukning (overskridelse af definerede parametre i sikkerheds PLC).

Dokumentation af kontrol
Dokumentationen for kontrol skal opbevares gennem hele anlæggets levetid og omfatter fx:

• Prøvningsrapporter
• Certifikater
• Kalibreringsbeviser
• Risikovurdering
• ATEX-vurdering
• Oversigt over eventuelle fejl og afhjælpninger
• Underskrifter fra ansvarlige personer

Dokumentationen for trykprøvning skal mindst indeholde:

1. Testmedium og prøvetryk

• F.eks. luft, inert gas, vand
• Referencer til prøvningstryk (driftstryk × faktor)

2. Varighed, målinger og observationer

• Enten tidsforløb for prøven
• Eller målinger af trykfald/-stigning
• Temperaturkompensation ved gasprøvning

3. Afvigelser eller lækager

• Beskrivelse af alle konstaterede fejl
• Placering, omfang og udbedring

4. Anden relevant information

• Identifikation af anlægskomponenter
• Prøvningsprocedurer
• Versionsnummer for prøverapportskema
• Navn og certificering for udførende person

Kalibrering
Alt måleudstyr, der anvendes til efterprøvning, skal være kalibreret af et akkrediteret prøvningsinstitut. Kalibreringen skal ske efter fabrikantens anvisninger, og måleudstyr skal kalibreres minimum én gang årligt – også selvom fabrikantens anvisninger tillader længere intervaller.

Dokumentation
Kalibreringscertifikater skal indeholde:

• Serienummer.
• Kalibreringsdato og udløb.
• Sporbarhed til nationale/internationale standarder.
• Måleusikkerhed.

Testens omfang
NDT skal udføres på alle sammenføjninger, der bidrager til trykindeslutningen (fx svejsninger, lodninger, kritiske flangeforbindelser).

Metoder kan omfatte:

• VT (visuel inspektion).
• PT (penetrantprøvning).
• MT (magnetpulverprøvning).
• RT (røntgenprøvning).
• UT (ultralydsprøvning).
• ECT (hvirvelstrøm ved særlige materialer).

Metoden skal vælges, så den effektivt kan afsløre fejl, som kan påvirke anlæggets integritet.

Krav til personale
NDT skal udføres af certificeret eller kompetent personale, afhængigt af opgavens type:

• Certifikat udstedt af akkrediteret tredjepart, typisk i henhold til EN ISO 9712 eller tilsvarende
• Kompetenceniveau skal svare til opgaven (ofte Level 2 eller 3)
• Visuel kontrol skal udføres af kompetent personale herfor

Udskylning reducerer eksplosionsfare ved opstart og drift. Iltindholdet skal bringes til et acceptabelt, dokumenterbart niveau.

Metode
Fremgangsmåden ved udskylning er denne:

• Skyl med inert gas (ofte nitrogen) eller procesgas.
• Mål rest-iltindhold med kalibreret måleudstyr eller sikre tilstrækkelig skylning ved beregning af behovet for de til skylningen krævede mængder.

Dokumentation
Rapporten, hvor processen for udskylning dokumenteres, bør som minimum indeholde:

• Metode for udskylning
• Brugte inerte gasmængder
• Målinger før og efter skylning
• Dato og navn på udførende tekniker

Alle dokumenter skal opbevares:

• I hele anlæggets levetid.
• I et system, der sikrer sporbarhed (fysisk mappe eller digitalt system).
• På en måde, så inspektion ved audit kan ske uden forsinkelse.