Vi har her samlet en række spørgsmål og svar. Find blandt andet svar på spørgsmål om elmålere, vandmålere og benzinstandere.
Her kan du se nogle af de oftest stillede spørgsmål om legal metrologi. De er delt ind i emner. Klik på de enkelte overskrifter for at se svar på spørgsmålet.
Generelle spørgsmål om metrologi
Har det bemyndigede organ eller fabrikanten ansvar for, at måleinstrumenter mærkes, korrekt?
Et bemyndiget organ får tildelt et fireciftet identifikationsnummer i forbindelse med notifikationen. Det er det notificerede organs ansvar, at nummeret anbringes på måleinstrumentet, men af praktiske grunde kan det gøres af andre, for eksempel som led i produktionsprocessen.
Hvad er reglerne for forlængelse af en dansk godkendelse af et måleinstrument?
Tidligere danske godkendelser er udstedt med en gyldighed på 2 år, og man har kunnet få en forlængelse på 8 år og herefter yderligere en forlængelse på 10 år.. MID- godkendelser gælder altid i 10 år ad gangen.
Overgang til det nye måleinstrumentdirektiv (MID)
Hvad er kravene til analyse og vurdering af risici i den tekniske dokumentation?
Det fremgår af MID 2014/32/EU bilag II Modul B pkt. 3, at den tekniske dokumentation skal omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risici.
Det vil være en individuel vurdering, hvor omfattende en sådan risikoanalyse og vurdering skal være. Det bemyndigede organer afgør, om den er fyldestgørende. En risikoanalyse og vurdering kan blot bestå af en erklæring om, at den harmoniserede standard, der er anvendt, dækker alle risici, der vil kunne forekomme ved måleinstrumentet. Der kan også være krav om, at der udarbejdes en fuld risikoanalyse, uanset om standarden tager højde for det. Der er i direktivet ikke formkrav til en sådan risikoanalyse, men det bemyndigede organer kan have krav til anvendelse af et bestemt format.
Hvis et måleinstrument modificeres efter ibrugtagning, skal det så leve op til kravene efter det gældende direktiv?
Ja, hvis et måleinstrument modificeres, skal der udarbejdes en ny overensstemmelseserklæring, og overensstemmelseserklæringen skal referere til det gældende direktiv.
Der er tale om en modificering, hvis ændringen medfører, at måleinstrumentets oprindelige ydeevne, formål og type ændres. Ved modificeringer kræves en ny overensstemmelsesvurdering, og den, der tager ansvaret for modificeringerne, vil blive anset som fabrikant og pålagt fabrikantens forpligtigelser.
Skal et måleinstrument leve op til det nye direktiv, når EF-typeafprøvningsattesten (efter modul B) udløber?
Et måleinstrument, der er fremstillet efter det gamle direktiv, er stadig i overensstemmelse med de væsentlige krav i det nye direktiv og kan fortsat bringes i omsætning, indtil certifikatet udløber.
Hvis der sker ændringer af den standard, instrumentet er EF-typeoverensstemmelsesvurderet efter, kan EF-typeafprøvningsattesten ikke forlænges ved udløb efter 10 år, men skal bringes i overensstemmelse med den nye standard.
Skal måleinstrumenter i Danmark vurderes på ny, hvis der kommer ændringer i vurderingsgrundlaget?
Måleinstrumentet skal leve op til de krav, der var gældende på det tidspunkt, hvor det blev bragt i omsætning. Dette er gældende både for MID- og NAWI-direktiverne, når der ikke står andet i overgangsbestemmelserne.
Skal overensstemmelseserklæringer fra før 20. april 2016 opdateres, hvis måleinstrumenter fortsat bringes i omsætning?
Der er ikke behov for at udfærdige en ny overensstemmelseserklæring, hvis fabrikanten i en overensstemmelseserklæring fra før 20. april 2016 har indsat en sætning som denne:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2004/22/EF (until 19 April 2016) and Directive 2014/32/EU (from 20 April 2016)”.
Hvis fabrikanten alene har en overensstemmelseserklæring, hvor der står:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2004/22/EF”, skal der pr. 20. april 2016 udfærdiges en ny erklæring, hvori der står:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2014/32/EU”
Fabrikanten kan i denne nye erklæring fortsat henvise til den typeafprøvningsattest, der findes i henhold til Direktiv 2004/22/EF.
Reverificering
Hvem må reverificere måleinstrumenter?
Du kan enten anvende et akkrediteret dansk laboratorium eller et laboratorium i et EØS-land, det vil sige EU, Norge, Island eller Liechtenstein. Der er ikke krav om, at et udenlandsk laboratorium er akkrediteret af DANAK, men det er en forudsætning, at laboratoriet lovligt kan reverificere måleinstrumentet i hjemlandet. Desuden er det et krav, at måleinstrumentet efter reverifikationen fortsat har en acceptabel nøjagtighed i målingerne
Elmålere
Hvilke krav er der til en elmåler for, at den kan danne grundlag for afregning til slutkunden på timeniveau?
Det er et krav, at alle time-værdier er tilstede i måleren i en periode svarende til afregningsperioden, og at de nævnte data kan vises på målerens display plus et tilpas antal dage, så kunden har en reaktionstid ved en eventuel klagesag. Ellers er måleren ikke lovlig at bruge i Danmark eller øvrige EU-lande, der har tilsluttet sig MID.
Hvor stor nøjagtighed skal en digital elmåler have?
Der er forskellige nøjagtighedsklasser for el-målere, uanset om måleren er digital (statisk) eller elektromekanisk. Måleren skal være forsynet med et skilt med nøjagtighedsklasse, og det skal også fremgå af typeafprøvningsattesten. Nøjagtigheden for en klasse kan findes i den standard, som elmåleren er godkendt efter. De elmålere, som har en typeafprøvningsattest, kan ses på www.sik.dk.
Er der regler for den maksimale fejlmåling på en digital elmåler, som måler produktionen fra en vindmølle?
Elmålere, der måler produktion, er ikke dækket af bekendtgørelse nr. 582 af 28. maj 2018. Den omfatter kun elmålere, der måler forbrug.
Gasmålere og volumenkonverterings-enheder
Skal der være en samlet typegodkendelsesattest for gasmåleren og konverteringsenheden?
Nej, de er godkendt som individuelle enheder.
Skal det anføres i typegodkendelsesattesten, hvilke gasmålere der kan forbindes med volumenkonverteringsenheden?
Typegodkendelsesattesten skal specificere den information, der er nødvendig for at sikre korrekt funktion af den kombinerede måler og konverteringsenheden, når de er bygget sammen og installeret i henhold til denne information.
Hvem er ansvarlig for sammensætning af en gasmåler og en volumenkonverteringsenhed?
Det er op til national lovgivning. I Danmark er de virksomheder, der er ansvarlige for gasdistributionen, også ansvarlige for korrekt sammensætning af målere og konverteringsenheder.
Hvem er ansvarlig for korrekt programmering af pulsfaktor, relativ densitet, brændværdi og gassammensætning i konverteringsenheden?
Fabrikanterne er ansvarlige for at producere og programmere deres måleinstrumenter og erklære, hvilke værdier der er korrekte og relevante for dem. Efter dansk lovgivning er distributionsvirksomhederne ansvarlige for at installere målere, som passer til den konkrete anvendelse samt at vælge underenheder, der passer sammen og passer til instrumentet.
Hvem har lov til at programmere parametrene i volumenkonverteringsenheden?
Det har fabrikanten, før han laver overensstemmelseserklæringen.
Er der brug for forsegling for at tillade markedsovervågning?
Ja, gasmåleren og konverteringsenheden skal forsegles sammen. Dette er ikke direkte omtalt i MID. Gasdistributionsselskabet er ansvarlig for denne forsegling eller plombering.
Målere til væsker bortset fra vand
Er alt måleudstyr for væsker underlagt MID-direktivet eller er det kun måleudstyr, som bruges til kvantitative målinger og afregning?
Direktivet dækker kvantitativ måling af væske, enten i volumenenhed eller masseenhed. Det dækker ikke måling af kvalitet. Hvis et EØS-land ønsker at regulere en af de kategorier af måleinstrumenter, som er omfattet af MID, skal MID anvendes. Men landene bestemmer selv, hvilke anvendelser man ønsker at regulere. I Danmark bruges direktivet for udmåling af mængden af væske som grundlag for betaling. Det er fastlagt i bekendtgørelse nr. 593 af 29. maj 2018. I andre EØS-lande kan det være anderledes.
Må en typegodkendt måler ombygges?
Nej, det er ikke tilladt at modificere ældre målere til for eksempel tankbiler eller måleanlæg som for eksempel benzinstandere, hvis de har danske typegodkendelser. Derimod kan måleinstrumenterne modificeres, hvis de lever op til kravene i måleinstrumentdirektivet (MID) og er CE- og M-mærkede.
Det var indtil efteråret 2016 tilladt både at sælge målere med dansk typegodkendelse og målere, der var CE- og M-mærkede. Det er i dag tilladt at reparere de gamle, typegodkendte målere. Derimod må man ikke længere sælge eller modificere dem. Hvis en måler kan leve op til de krav, der stilles i måleinstrumentdirektivet (MID), vil man i stedet have mulighed for at CE- og M-mærke måleinstrumentet.
Vægte
Hvor tit skal min vægt reverificeres?
Der er ikke længere krav om reverifikation med et fast interval. Det er nu alene op til vægtejeren at sikre at vægten er lovlig at anvende.
At sikre lovligheden kan gøres på flere måder.
Det kan for eksempel gøres med egenkontrol. Når forseglingen og mærkningen på vægten er intakt, kan ejeren af vægten nøjes med at udføre egenkontrol med at tolerancerne for vægten overholdes.
Der er visse krav til denne egenkontrol og de krav kan du læse mere om her på sik.dk Man kan som vægtejer også lave en aftale med et firma som reverificerer vægten med et interval, men intervallet er altså ikke længere lovbestemt, men er nu noget som fastsættes af vægtejeren
Hvor skal det M, der indgår i CE-mærkningen placeres på en vægt?
"M-et" indgår i CE- mærkningen, der skal indeholde: CE+M+år+notificeret organ, Mærkningen skal placeres på hovedkomponenten, så der skal kun være én CE-mærkning.
Skal MID nævnes i en overensstemmelseserklæring for en maskine?
Når en maskine CE-mærkes, skal der normalt medfølge en overensstemmelseserklæring, hvor det fremgår, hvilke direktiver der ligger til grund for mærkningen, blandt andet MID.
Kan en dansk typegodkendelse fra før MID konverteres til et andet lands godkendelse?
Nej, der skal laves en MID-godkendelse. Det notificerede organ kan anvende prøvningsresultaterne bag den danske typegodkendelse som grundlag for MID-godkendelsen.
Må der produceres nyt udstyr svarende til godkendelsen indtil 2012 og kan sådant udstyr førstegangsverificeres i DK?
Ja til begge spørgsmål (men førstegangsverifikationen gælder kun i Danmark).
Kan en kopi af en vejeenhed, som er typegodkendt og førstegangsverificeret før indførelsen af MID, førstegangsverificeres i et EU-land?
Det kan kun besvares af det land, som vægten skal anvendes i. I Danmark er svaret ja, hvis typegodkendelsen stadig er gældende.
Skal der kun testes på punkter, hvor der er skrappere krav, hvis en R51-godkendelse konverteres til en MID-godkendelse?
Kan alle vejedata fra typetesten genbruges, og blot evalueres på ny?
Det skal vurderes i de enkelte tilfælde, hvad der skal til for at opfylde kravene efter MID.
Der kan godt suppleres med enkelte EMC-test, for eksempel forstyrrelsestest (disturbance), hvis det vurderes, at det er teknisk forsvarligt. Men man kan for eksempel ikke lave en test for varme, uden at der samtidig laves en test for kold temperatur).
Gamle testresultater kan genbruges, hvis de er relevante.
Kan en vægt, der bestemmer massen på en anden måde end ved tyngdekraften, falde ind under MID?
Nej. Tyngdekraften indgår i MID’s definition af en vægt. Derfor kan en vægt, der ikke bestemmer massen ud fra tyngdekraften, ikke falde ind under MID.
Kan en modulopbygget vægt (brovægt) have mere end én fabrikant?
Nej. Der skal efter NAWI-direktivet om ikke-automatiske vægte fra 2016 være én, der tager ansvaret som fabrikant, hvis en brovægt opbygges af flere moduler, fx indikator, vejeceller og den mekaniske konstruktion. Fabrikanten skal udarbejde den samlede tekniske dokumentation for den modulopbyggede vægt og kunne stille dokumentationen til rådighed for myndighederne.
Welmec guide 8.8 skal anvendes, men er dog under revision, så den kan leve op til kravene i det nye direktiv. Guiden er en generel vejledning om modulopbyggede måleinstrumenter.
NAWI-direktivet er implementeret i bekendtgørelse nr. 1381 af 25/11/2016.
Se bekendtgørelsen på Retsinformation
Skal alle vægte i vejesystemer med en fælles computer CE-mærkes, eller kan anlægget mærkes som en enhed?
Iht. MID skal der kun være ét CE-mærke, som inkluderer M, og det skal sidde på hovedkomponenten.
Der skal laves en komponent-erklæring for alle de komponenter, der indgår i et sorteringsanlæg, for eksempel en erklæring for den komponent, som vejeenheden indgår i.
Der laves en samlet overensstemmelses-erklæring for hele anlægget.
Kan et laboratorium verificere en vægt, der er typegodkendt med henvisning til MDIR 34.11-01, som ikke længere er gældende?
Reglerne for alle måleinstrumenter er, at de skal blive ved med at leve op til de krav, som de i sin tid blev godkendt efter. Det betyder ikke noget, at reglen i mellemtiden er ophævet. Vægte, som er typegodkendt efter 34.11, skal reverificeres efter 34.11.
I mange tilfælde er der overensstemmelse mellem 34.11 og 45501, så laboratoriet kan nøjes med én procedure. I nogle få tilfælde er der ikke overensstemmelse, men forskellen er uden betydning, så laboratoriet kan også her nøjes med én procedure.
Direktiv om ikke-automatiske vægte (NAWI)
Må en NAWI-vægt bringes i omsætning med en EF-typegodkendelse efter den gamle standard, 45501:1992?
Må en NAWI-vægt bringes i omsætning med en EF-typegodkendelse efter den gamle standard, 45501:1992?
Typegodkendelsescertifikater udstedt under det gamle NAWI-direktiv (2009/23/EØF) er stadig gældende. Det forhold, at der er kommet en ny standard (EN 45501:2015) betyder ikke, at de eksisterende typegodkendelsescertifikater bliver ugyldige.
Efter 20. april 2016 vil det således være muligt at udstede overensstemmelseserklæringer, som referer til det nye Direktiv (2014/31/EU) og EN 45501:1992.
Fabrikanten skal dog sikre sig, at vægten er egnet til at bruges i det område, den skal opstilles.
Skal NAWI-vægte, der lever op til de gamle direktiver, forsynes med det nye M-mærke, når de gøres tilgængelige på markedet?
Nej, NAWI-vægte, der lever op til de gamle direktiver og som er bragt i omsætning før 20. april 2016, kan fortsat gøres tilgængelige med de krav, der var i de gamle direktiver, dvs. også med det grønne M-mærke.
Skal NAWI-vægte, der lever op til de gamle direktiver, mærkes med fabrikantens adresse, når de gøres tilgængelige på markedet?
Skal NAWI-vægte, der lever op til de gamle direktiver, mærkes med fabrikantens adresse, når de gøres tilgængelige på markedet?
Nej, NAWI-vægte, der lever op til de gamle direktiver og som er bragt i omsætning før 20. april 2016, kan fortsat gøres tilgængelige med de krav, der var i de gamle direktiver, dvs. også uden mærkning med fabrikantens adresse.
Skal fabrikanten af en NAWI-vægt, der har været bragt i omsætning før 20. april 2016, leve op til kravet om at opbevare den tekniske dokumentation i 10 år?
Nej, hvis en fabrikant leverer en NAWI-vægt, som er overensstemmelseserklæret efter det gamle direktiv, skal han leve op til kravene i det gamle direktiv og behøver ikke have den tekniske dokumentation.
Skal overensstemmelseserklæringer på vægte, der har været bragt i omsætning før 20. april 2016, opdateres, hvis vægtene fortsat bringes i omsætning?
Hvis fabrikanten i sin overensstemmelseserklæring fra før 20. april 2016 har indsat en sætning som:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2009/23/EC (until 19 April 2016) and Directive 2014/31/EU (from 20 April 2016).”
så er der ikke behov for at udfærdige en ny overensstemmelseserklæring.
Hvis fabrikanten alene har en overensstemmelseserklæring, hvor der står:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2009/23/EC”
så skal der udfærdiges en ny erklæring, hvori der står:
“The object of the declaration described above is in conformity with the relevant Union harmonisation legislation: Directive 2014/31/EU”
Fabrikanten kan i denne nye erklæring fortsat henvise til den typeafprøvningsattest man har i henhold til direktiv 2009/23/EC.
Hvis en vægt modificeres efter ibrugtagning, skal den så leve op til kravene efter det nye direktiv?
Ja, hvis en vægt modificeres, skal der udarbejdes en ny overensstemmelseserklæring, der skal referere til det nye direktiv.
Der er tale om en modificering, hvis ændringen vil medføre, at vægtens oprindelige ydeevne, formål og type ændres. Ved modificeringer kræves en ny overensstemmelsesvurdering, og den ansvarlige for modificeringerne vil blive anset som fabrikant og pålagt fabrikantens forpligtelser.
Hvilket direktiv skal en vægt leve op til, hvis EF-typeafprøvningsattesten (efter modul B) skal forlænges?
En vægt, der er fremstillet efter det gamle direktiv og en gammel standard, er stadig i overensstemmelse med de væsentlige krav i det nye direktiv og kan fortsat bringes i omsætning, indtil certifikatet udløber.
Hvis der sker ændringer af den standard, vægten er EF-typeoverensstemmelsesvurderet efter, kan EF-typeafprøvningsattesten ikke forlænges, når den udløber efter 10 år, men skal følge den nye standard.
Kræver de bemyndigede organer i Danmark, at vægte vurderes på ny, hvis der kommer ændringer i vurderingsgrundlaget?
En vægt skal leve op til de krav, der var gældende på det tidspunkt, hvor den blev bragt i omsætning. Dette gælder både for MID og NAWI, når der ikke står andet i overgangsbestemmelserne.
Hvad er kravene til analyse og vurdering af risici for ikke-automatiske vægte?
Ifølge NAWI 2014/31/EU bilag II Modul B pkt. 1.3 skal teknisk dokumentation omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risici.
Det vil være en individuel vurdering, hvor omfattende risikoanalysen og vurderingen skal være. Det bemyndigede organ afgør, om den er fyldestgørende. En risikoanalyse og vurdering kan blot bestå af en erklæring om, at den harmoniserede standard, der er anvendt, dækker alle risici, der vil kunne forekomme ved måleinstrumentet. Der kan også være krav om, at der udarbejdes en fuld risikoanalyse, uanset om standarden tager højde for det. Der er ikke formkrav i direktivet til risikoanalysen, men det bemyndigede organ kan have krav til anvendelse af et bestemt format.
Skal en NAWI-vægt revurderes i forhold til de nye krav i EN45501:2015, hvis den opfylder krav i EN45501:1992?
Nej, ifølge direktivets overgangsbestemmelser må NAWI-vægte, der er bragt i omsætning før 20. april 2016 og som opfylder kravene i det gamle direktiv (og dermed i EN45501:1992), fortsat gøres tilgængelige på markedet.
Er det fortsat muligt at basere overensstemmelsesvurderingen af NAWI-vægte på brug af testcertifikater (TC’er)?
For delkomponenter, hvor der ikke er udstedt et TC før den 20. april 2016, følges proceduren for modulgodkendelse i Welmec guide 8.8. Godkendelsen er her baseret på Evaluation Certificates, EC, eller Part Certificates, PC.
For delkomponenter, hvor der er udstedt et TC efter proceduren i Welmec guide 2.5. før den 20. april 2016, anerkendes brugen af TC’er fortsat ved modulopbygning af en vægt, forudsat der ikke er sket modificeringer af komponenterne eller kommet nye udgaver af standarderne. Hvis det notificerede organ vurderer, at det er muligt, kan der på baggrund af et TC udstedes et EC eller PC.
Må NAWI-vægte, der er bragt i omsætning, fortsat gøres tilgængelige på markedet uden yderligere test for, om de lever op til kravene i EMC i EN45501:2015?
Må NAWI-vægte, der er bragt i omsætning, fortsat gøres tilgængelige på markedet uden yderligere test for, om de lever op til kravene i EMC i EN45501:2015?
Ja, ifølge direktivets overgangsbestemmelser må vægte, der er bragt i omsætning før 20. april 2016, fortsat gøres tilgængelige på markedet. De harmoniserede standarder, der var gældende på daværende tidspunkt, accepteres fortsat. Fabrikanten skal dog sikre sig, at vægten er egnet til at kunne bruges i det område, den skal opstilles.
Fjernvarmemålere
Kan fjernvarmemålere, der er godkendt efter MID, typegodkendes både til energimåling og volumenmåling. Hvad skal i så fald vises først?
Efter bekendtgørelsen om måling af fjernvarme kan der enten måles som energi eller som volumen.
Hvis der bliver afregnet efter energi, skal måleren opfylde kravene angivet i bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)) i bekendtgørelse nr. 544 af 28. maj 2018 om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (MID). Hvis der bliver afregnet efter volumen, skal måleren opfylde kravene angivet i bilag 3 (Vandmålere (MI-001)) i MID.
Generelt skal en måler være egnet (MID, bilag 1, pkt. 7.2), og måleresultatet skal vises på en måde, så det ikke kan misforstås (MID, bilag 1, pkt. 10.2).
Der kan være flere variationer af godkendelser og dermed visninger.
* En måler kan være godkendt både efter bilag 3 (Vandmålere (MI-001)) og bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)) i MID, men tolerancesystemet er forskelligt (trappekurve kontra "glat" kurve.)
* En måler må vise andre måleresultater, end den er godkendt til, hvis det er klart anført, at det ikke er legale visninger, og der er krav til, hvordan visningen skal være.
* Energivisning skal vises først, hvis det er en måler, der anvendes til afregning af energi og er godkendt efter både bilag 3 (Vandmålere (MI-001)) og bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)) i MID.
* Volumenvisning skal vises først, hvis måleren anvendes til afregning efter volumen og er godkendt efter både bilag 3 (Vandmålere (MI-001)) og bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)) i MID.
* Volumenvisning skal vises først, og energivisning skal være klart markeret som ikke godkendt, hvis måleren er godkendt efter bilag 3 (Vandmålere (MI-001)), men ikke efter bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)) i MID. Den kan vise energi som ikke legal visning og anvendes til afregning efter volumen.
* Energivisning skal vises først, og volumenvisning skal være klart markeret som ikke godkendt, hvis måleren er godkendt efter bilag 6 (Varmeenergimålere (MI-004)), men ikke efter (Vandmålere (MI-001)) i MID. Måleren kan vise volumen som ikke legal visning og bruges til afregning efter energi.
Fjernaflæsning
Skal data til afregning altid kunne vises på målerens display?
Ja. Data, som danner grundlag for en forbrugsafregning, skal altid kunne vises på målerens kontrollerede metrologiske display.
Forbrugsmålere
Hvilke krav stilles der til forbrugsmålere, der anvendes ved afregning mellem 2 parter i erhvervslejemål, fx kontorbygninger og storcentre?
Målerne skal opfylde krav i bekendtgørelse nr. 582 af 28/05/2018 om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme, hvis de skal anvendes ved afregning mellem 2 parter til at registrere forbruget af varmt og koldt vand, gas, el og varme i husholdninger, erhvervsmiljøer og i lette industrimiljøer.
Derudover skal måleren være omfattet af bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling. Dette gælder blandt andet for målere, der anvendes ved sammenhængende arealer i en erhvervs- eller institutionsbygning, når der er særskilt adgang til hvert lejemål.
Hvordan skal man behandle patronmålere i henhold til bekendtgørelsens krav om, at brugstolerancen er lig med det dobbelte af den tolerance, der var gældende, da måleinstrumentet blev bragt i omsætning?
- Hvis man bruger stikprøvekontrol-metoden:
Hvis man adskiller måleren (tager patronen ud) vil en kontrolmåling intet sige om, hvordan målerens tilstand er. Derfor må hele måleren nedtages samlet og prøves samlet. Hvis resultatet af kontrolmålingen af (hele) måleren er positivt, kan alle målerne i resten af partiet blive siddende i brug (i en hel eller halv periode). Hvis resultatet er negativt må (hele) målerne kasseres. Hvis målehuset kan renses fuldstændigt, så det fremstår som nyt, så kan det genanvendes sammen med en ny patron. Hvis denne rensning kan foregå ude på opsætningsstedet kan det ikke udelukkes, at man kan undlade at nedtage huset under rensningen.
- Hvis man bruger periodisk udskiftning-metoden:
Hele måleren skal kasseres efter periodens udløb. Hvis målehuset kan renses fuldstændigt, så det fremstår som nyt, så kan det genanvendes sammen med en ny patron. Hvis denne rensning kan foregå ude på opsætningsstedet kan det ikke udelukkes, at man kan undlade at nedtage huset under rensningen. De springende spørgsmål er:
- om man kan rense målerhuset således, at det fremstår som nyt
- om rensningsprocessen kan foretages ude på opsætningsstedet (uden at huset nedtages)
- om rensningsprocessen kan foretages uden at der sker skader opnå huset (ridser, ætsninger...)
- om hvordan man konstaterer at rensningen er tilstrækkelig
Kan en digital forbrugsmåler skride i kalibreringen med årene?
Alle forbrugsmålere kan ændre sig med tiden. Det er ikke muligt at forudsige, om måleren kommer til at vise for meget eller for lidt. Derfor skal målerejerne ifølge bekendtgørelsen for vand-, varme-, , el- og gasmålere sørge for, at deres målere i drift måler nøjagtigt. Dette kan gøres ved periodisk udskiftning eller ved statistisk stikprøvekontrol.
Må ejeren af et måleinstrument bruge ikke-verificerede forbrugsmålere som fordelingsmålere, hvis der er en verificeret hovedmåler?
Må ejeren af et måleinstrument bruge ikke-verificerede forbrugsmålere som fordelingsmålere, hvis der er en verificeret hovedmåler?
Nej. Fordelingsmålere skal være godkendte ligesom hovedmålere. Herudover skal måleinstrumentejeren sørge for, at samtlige forbrugsmålere måler nøjagtigt. Det følger af bekendtgørelse 582 af 28. maj 2018 for vand-, varme-,, el- og gasmålere, hvordan disse krav opfyldes.