Hvilke standarder kan jeg bruge?
Der findes endnu ikke specifikke standarder, der knytter sig til EU’s tilgængelighedsdirektiv. En harmoniseret EU-standard er under udarbejdelse og det forventes, at den er klar i slutningen af 2025.
Hvis du overholder en harmoniseret standard på et område, er der en formodning for, at du overholder kravene på området.
Indtil der er fastlagt en konkret standard for tilgængelighed af e-handelstjenester, kan tjenesteydere som udgangspunkt leve op til tilgængelighedskravene ved at følge retningslinjerne for webtilgængelighed. De findes i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1, som kan findes i dansk oversættelse.
Betyder tilgængelighedsreglerne, at sproget skal være enkelt eller simpelt?
Nej, tilgængelighedsloven indeholder ikke overordnede regler om enkelt eller simpelt sprog. Det er dog et krav flere steder i tilgængelighedsloven, at oplysninger skal præsenteres på en forståelig måde, og det betyder blandt andet at oplysningerne skal være formuleret på en klar og logisk måde.
På området for forbrugerorienterede banktjenester gælder der dog et sektorspecifikt krav om at oplysningerne er forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog. Det svarer til B-niveau på et dansk HF-kursus og indebærer, at man vil kunne forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst.
Er der krav til skriftstørrelse og skrifttype?
Det er et generelt krav for tjenester, at indholdet skal præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold. Der skal være tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. Kravet skal være med til at sikre, at synshæmmede personer kan anvende tjenesten.
Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at de fleste af kravene for tjenester vil være enslydende med kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider. Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet.
Her stilles der krav om, at tekst skal kunne forstørres op til 200 procent uden brug af kompenserende teknologi og uden tab af indhold eller funktionalitet. Dette gælder dog ikke for undertekster og billeder af tekst.
En nem måde at teste, om din tjeneste – hvis denne er en hjemmeside – lever op til kravet, er ved forstørre teksten på siden op til 200 procent ved at anvende [Control]-[+] på PC eller [Command]-[+] på Mac. Det er vigtigt, at hverken indhold eller funktionalitet går tabt under forstørrelsen af teksten.
Skal tekst have et bestemt kontrastforhold?
Et gennemgående krav for tjenester er, at oplysninger, identifikationsmetoder m.v. skal være opfattelige. Ved opfattelig skal bl.a. forstås, at personer med handicap rent faktisk har mulighed for at læse eller anvende den tekst, som fremgår af tjenesten.
For svagtseende personer er kontrastforholdet ofte afgørende for, at de har mulighed for at læse tekster på websteder og mobilapplikationer. Tilstrækkelige kontrastforhold gør det derfor lettere for svagtseende personer at læse teksten.
Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at de fleste af kravene for tjenester vil være enslydende med kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider. Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet om f.eks. kontrastforhold.
Her er der et minimumskrav om en tilstrækkelig høj kontrast mellem tekst og tekstens baggrund. Kravet afhænger af tekstens størrelse:
Tekst mindre end 18 punkt (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1 mellem tekstfarven og baggrundsfarven.
Tekst fra 18 punkt eller større (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 3:1 mellem tekstfarven og baggrundfarven.
Skal billeder også være tilgængelige?
Tilgængelighedsloven stiller krav om, at ved levering af tjenester skal oplysningerne ved tjenesten være opfattelige og stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Samtidig er der krav om, at ikketekstbaseret indhold skal suppleres med en alternativ præsentation af indholdet.
Det betyder, at hvis der anvendes billeder på en tjeneste, f.eks. et billede af en vare på en webshop, skal der også være et tekstbaseret alternativ til billedet. Et tekstbaseret alternativ kan således ændres til de formater, som forbrugeren har brug for. På den måde kan kravet om at stille oplysninger til rådighed på mere end én sensorisk kanal og kravet om alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold opfyldes.
En alternativ tekst til et billede skal programmeres på en måde, så teksten kan læses og bruges af de støttetjenester, som personer med handicap anvender. Derudover skal det også være muligt at finde frem til den alternative tekst ved brug af støttetjenesten, når forbrugeren lander på et billede. Det kan f.eks. ske ved, at den alternative tekst tilføjes billedet som en egentlig ”alt-tekst” eller ved at lave en billedbeskrivelse.
Der findes således forskellige former for tekstalternativer, f.eks.:
· Alt-tekst: Tekstalternativet fremgår af koden bag tjenesten, og teksten bliver derfor ikke vist som en del af indholdet på tjenesten. Den bliver især brugt af støttetjenester og søgemaskiner, f.eks. kan den anvendes af skærmlæsere til at læse teksten op for blinde eller svagtseende personer.
· Billedtekst: Tekstalternativet vises som en del af indholdet på tjenesten og kan derfor ses af alle brugere. Billedteksten kan anvendes af støttetjenester, så f.eks. skærmlæsere kan læse teksten op.
· Længere tekstbeskrivelser: Billedbeskrivelser på flere end 255 anslag bør fremgå af en selvstændig tekstbeskrivelse, der kan linkes til. Det kan f.eks. være som html eller ved brug af en fil i et tilgængeligt dokumentformat.
Uanset hvilket tekstalternativ, der anvendes til beskrivelsen af et billede, er det afgørende, at teksten er funktionel og giver en brugeroplevelse, men ikke nødvendigvis beskriver det.
Ved tilgængeliggørelse af billeder på tjenester kan retningslinje 1.1 om tekstbaserede alternativer i WCAG 2.1. anvendes.