Hvad sker der med kroppen ved elulykker?

Hvis din krop bliver udsat for strøm ved en elulykke, kan den tage skade. Skaden kan opstå med det samme, efter ganske kort tid, eller måske viser den sig først senere.

Skader afhænger af strømmen

Skadernes omfang og alvorlighed afhænger af den afsatte energi i kroppen. Det betyder, at skaderne hænger sammen med spændingen, strømstyrken og varigheden af strømstødet.

Om det er vekselstrøm eller jævnstrøm kan også betyde noget – især for påvirkningen af hjertet. Vekselstrøm kan påvirke hjertet mere end jævnstrøm.

Alvorlige skader sker også ved små elulykker

Der findes ikke nogen ”sikker” strømstyrke eller spænding. Alvorlige helbredsskader kan ske selv ved lav spænding eller strømstyrke.

Her kan du se eksempler på skader, som kan ske med din krop efter en elulykke.

Der er en del usikkerhed omkring de skader, der opstår eller viser sig over tid. De fleste af disse skader opstår inden for et år efter ulykken - men du kan også opleve, at de først viser sig flere år efter ulykken.

Mange af disse skader kan også hænge sammen med andre sygdomme eller opstå uden kendt årsag. Der kan det være svært at kæde dem sammen med en elulykke langt tilbage i tiden.

Har du været udsat for en elulykke?

  • Kontakt altid en læge eller skadestue, hvis du har været udsat for en elulykke.
  • En læge vil spørge til, hvor alvorligt strømstødet har været – spænding, strømstyrke og varighed samt strømvejen gennem kroppen.
  • Afhængigt af strømvejen og din tilstand kan lægen vælge at lave et EKG (elektrokardiogram). Det kan eksempelvis være, hvis strømmen har passeret hjertet eller hvis strømstødet været så kraftigt, at hele kroppen har været påvirket.
  • Ud fra EKG og ulykkens alvorlighed vurderer lægen, om der er behov for, at du skal til observation og måske have flere undersøgelser, eller om du kan tage hjem.

Vejledning om arbejde på elektriske installationer

Eksempler på elulykker

Ulykker i forbindelse med afprøvning

En tekniker skulle afprøve en styringstavle. I forbindelse med afprøvningen blev der afbrudt og tændt for spændingen flere gange. Der blev ikke foretaget kontrolmåling efterfølgende, og teknikeren arbejdede med spænding på uden at bruge L-AUS-værktøj eller isolerende handsker.

En produktionsmedarbejder skulle teste et produkt med en spænding på 2,5 kV. Medarbejderen glemte at aflade produktet og fik samtidig fat i de blottede ledninger. Han fik et kraftigt elektrisk stød.

En person var i gang med at teste et elpanel, da den ene arm gled ned på en spændingsførende terminal, mens den anden arm rørte stellet. Der gik strøm igennem manden fra den ene arm til den anden arm.

Ulykker i forbindelse med elforsyning

En montør skulle rette en fejl på en 15 kV luftledning. Han troede, at ledningen var uden spænding. Under arbejdet tog han fat i en fase. Han fik spænding gennem hele kroppen og blev slået bevidstløs. Spændingen var ikke blevet målt, før arbejdet gik i gang.

En brolægger skulle sætte nogle plantekummer fast. Under arbejdet bankede han nogle metalpløkker i, som kummerne skulle gøres fast med. Ved et uheld kom han til at banke pløkken i et 0,4 kV kabel. Han fik stød og kom til observation på sygehuset.

En entreprenør brugte en ”raket” til at skyde ind under en befærdet vej. Ved underskydningen kom raketten i berøring med kabler med 60 kV. Raketten blev spændingsførende. Det medførte, at entreprenøren fik stød. Han måtte indlægges på sygehuset. Entreprenøren havde ikke søgt i LER (Ledningsejerregistret), hvor man kan finde oplysninger om de forsyningsledninger, der er gravet ned i jorden.

Ulykker med brugsgenstande

En mand havde sluttet en 12V strømskinne direkte til 230V uden om transformeren. Det medførte, at der var 230V direkte på metaldelene på strømskinnen. Manden fik kraftigt og livsfarligt stød samt forbrændinger på hænderne.

En gartner skulle efterse en pumpe, som ikke fungerede rigtigt. Pumpen var sluttet til en stikkontakt. Han tog fat i pumpen uden at afbryde for spændingen og kom til at røre ved strømførende dele. Isoleringen på ledningen var defekt, og gartneren havde afbrudt fra pumpen, før det blev undersøgt.

En kvinde fik stød af en defekt kaffemaskine. Kaffemaskinen var monteret med Schuko‐stikprop, men installationen var beskyttet med fejlstrømsafbryder, som slog fra. Kvinden var indlagt i et døgn.

Ulykker med eltavler

En elektriker arbejdede på en styringstavle. Han ville rette en krøllet ledning ud med en skruetrækker uden for arbejdsområdet. Området var ikke spændingsløst. Skruetrækkeren ramte en spændingsførende kobberskinne og stellet på skabet samtidig. Det resulterede i en kortslutning. Elektrikeren blev kraftigt forbrændt på arme og hænder.

En mand ville fjerne et kabel, som ikke længere var i brug. Kablet var blevet koblet fra af en elektriker, men det hang løst inde i en hovedtavle med blanke kabelsko på enderne af ledningerne. Da manden trak i kablet, opstod der en kortslutning fra skinnetavle til -stel.

En elektriker havde skiftet en fejlstrømsafbryder og sat tavlen under spænding igen. Så opdagede han, at nogle tråde i en intern ledning ”strittede” ud. Da han ville skubbe trådene på plads med en skruetrækker, skete der en kortslutning. Elektrikeren blev forbrændt på sin hånd.

Ulykker med faste installationer

En elektriker skulle flytte nogle gadelamper. De skulle demonteres, og to kabler skulle forlænges. Han valgte at gå i gang med arbejdet, uden at fortælle det til nogen. Der blev ikke afbrudt for spændingen, og elektrikeren brugte ikke L-AUS-udstyr (værktøj og beskyttelsesudstyr til arbejde under spænding). Han blev fundet i udgravningshullet og forsøgt genoplivet, men uden held.

To stikkontakter skulle installeres i et værksted af en elektriker. Han skulle tilslutte et kabel i en dåse i kabelbakken ved loftet, da han kom i kontakt med strømførende dele. Der var ikke afbrudt for spændingen og blev ikke brug L-AUS-udstyr.

En beboer i en etageejendom fik kraftigt elektrisk stød, fordi han rørte en hoveddør og en elevator samtidig. Der var ikke fejl på elevatorinstallationen, men der var fejl på installationen i lejligheden. Da låsen i hoveddøren var blevet skiftet, blev der brugt så lange skruer, at en af dem kom i kontakt med en grundisoleret leder til en kontakt i dørens gerigt.

Ulykker med maskinanlæg

En elektriker skulle skifte en defekt blæser på et maskinanlæg. Blæseren hang på en væg i fire meters højde. Arbejdet blev udført fra en lift. Da blæseren var udskiftet, blev liften flyttet over til en anden blæser, som skulle demonteres. Elektrikeren kunne høre, at blæseren ikke kørte. Han kravlede ud af liften og gik over på en ventilationskanal. Da han lagde hånden på blæseren, sank han sammen. En spændingsførende leder var monteret til stel. Elektrikeren blev hjulpet ned på gulvet. Han var livløs og trak ikke vejret. Der blev udøvet førstehjælp, og elektrikeren overlevede.

En elevatormontør skulle servicere en ældre elevator. Relæstyringen var opbygget i et stort metalskab. Skabet var åbent, og der var fri adgang til spændingsførende dele. Selve elevatorrummet var låst af, så der var ikke adgang for brugere af elevatoren. Under arbejdet kom montøren i kontakt med spændingsførende dele. Han brugte ikke personlige værnemidler som eksempelvis isolerende handsker.

En elektriker kom til at røre ved spændingsførende dele, da han skulle fejlfinde i en nødstopskreds. Han arbejdede med spænding på og brugte ikke isolerende handsker eller L-AUS-værktøj.

Ulykker med tilledninger

En rengøringsassistent fik stød under sit arbejde, da hun ville rengøre en ledning til en hængelampe. Det var en ældre ledning, hvor isoleringen var defekt.

En lærling skulle tilslutte en ny vaskemaskine hos en kunde. Ledningen skulle sluttes til et komfurudtag, og lærlingen var ikke opmærksom på, at der ikke var afbrudt for spændingen. Derfor arbejdede han med spænding på, og han var ikke iført L-AUS-udstyr (værktøj og beskyttelsesudstyr til arbejde under spænding).

En elektriker ville frakoble en boremaskine, som var tilsluttet en forlængerledning. En skrue på forlængerleddet var knækket. Derfor var spændingsførende dele tilgængelige, da elektrikeren trak stikproppen fra boremaskinen ud.