Må jeg sælge lattergas til forbrugere?

Lattergas i patroner eller andre beholdere er grundlæggende et lovligt og sikkert produkt. N2O-patronerne bliver oftest brugt i siffoner i forbindelse med madlavning. Lattergassen kan dog også misbruges til beruselsesformål. Derfor har Folketinget besluttet at begrænse muligheden for at sælge lattergas til forbrugere.

Regler for salg af lattergaspatroner

Du skal du følge disse regler, hvis du vil sælge lattergaspatroner eller lattergas i andre beholdere til forbrugere.                                   

  • Du må ikke sælge og markedsføre lattergaspatroner til personer under 18 år.
  • Du må sælge 17 gram lattergas til en kunde pr. dag. Det svarer til to almindelige små lattergaspatroner. Salg af store patroner og pakninger med for eksempel 10 patroner til forbrugere er ulovligt.
  • Du må ikke sælge lattergas, hvis du også sælger alkohol, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i butikken.

Derudover er det også forbudt at indføre lattergas til Danmark, hvis du er under 18 år. Hvis du er fyldt 18 år må du indføre 17 gram lattergas pr. dag. Dette gælder både, hvis du krydser grænsen selv eller får det transporteret af for eksempel postvæsenet.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer, om reglerne overholdes. Det betyder, at vi kan komme på tilsyn i  både fysiske butikker og webshops. Vi observerer salget af lattergaspatroner, og vi kan foretage testkøb. Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol under skjult identitet, så du ikke nødvendigvis kan se, at der er tale om kontrol.

Giv os et tip om ulovligt salg af lattergas

Hvis du oplever ulovligt salg af lattergas, kan du sende et tip til Sikkerhedsstyrelsen.

Tippet vil indgå i planlægningen af tilsyn i både fysiske butikker og online.

Du tippe os om ulovligt salg af lattergas her