Sådan foregår elsyn af boliginstallationer

Et elsyn er en gennemgang af de elektriske installationer i en bolig, typisk en leje- eller andelsbolig. Et elsyn må ikke forveksles med eleftersyn, hvor der udarbejdes en elinstallationsrappport som en del af huseftersynsordningen.

Primært boliginstallationer

Retningslinjerne for elsyn er målrettet til boliginstallationer. Elsyn kan også anvendes på andre kategorier af installationer, når de særlige forhold for disse kategorier tages i betragtning.

Grundlag for elsynet

Vurdering af en elinstallation skal tage udgangspunkt i, at installationen skal opfylde de krav, som var gældende, da installationen blev udført eller ændret.

Boliginstallationer skal være supplerede beskyttet ved RCD (HPFI- eller HFI-afbryder) med mærkeudløsestrøm på højest 30 mA, jf. § 61 i installationsbekendtgørelsen.

Nogle typer af installationer må ikke udføres i dag, men kan have været tilladte på udførelsestidspunktet. Det er for eksempel installation i klemlister eller afbrydere og stikkontakter i gerigter uden dåse.

Krav til kvalifikationer

Elsyn skal gennemføres af personer, der

  • er sagkyndige og erfarne inden for elinstallationer i boliger
  • er kvalificerede til at anvende test- og måleinstrumenter
  • er kvalificerede til at arbejde på eller nær ved installationer under spænding (L-AUS)
  • har erfaring med kontrol af elinstallationer

Elsyn må kun udføres under ansvar af autoriserede elinstallatørvirksomheder.

Gennemførelse og dokumentation

Eftersynet gennemføres som en visuel gennemgang af den umiddelbart tilgængelige del af installationen. Dette suppleres med en stikprøvevis adskillelse af dåser, demontering af monteringsmateriel og åbning af tavler samt gennemførelse af relevante målinger og afprøvninger.

Rapportering foretages ved brug af skema for elsyn. Skemaet kan suppleres med bilag, hvor fundne fejl og mangler anføres sammen med deres referencer til relevante punkter i installationsbekendtgørelsen. Rapporten udleveres til den, der har bestilt elsynet.

Er der fundet fejl eller mangler ved installationen, skal installatørvirksomheden gøre ejeren eller brugeren bekendt med disse. Dette er et krav efter § 12 i bekendtgørelse nr. 1414 af 03/12/2018 om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Download skema til elsyn

Begynd elsynet

 

Generelle oplysninger beskriver forhold – fx boligens alder og installationens udførelsestidspunkt – som har dannet grundlag for vurdering af de konstaterede forhold ved elsynet.

Når du skal vurdere, om installationen er lovlig i forhold til de krav, der var gældende på udførelsestidspunktet, kan Håndbog til autoriserede elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter anvendes. Håndbogen hører til eleftersynsordningen.

Numre i vejledningen nedenfor henviser til punkter i skemaet til elsyn.

    Download håndbog til eleftersynsordningen

    Målinger

    Målinger gennemføres som en del af kontrollen:

    • RCD’er funktionsafprøves ved måling af udløsestrøm
    • Gennemgående elektrisk forbindelse i beskyttelsesledere (hvis fremført)
    • Jordingsanlæggets effektivitet (hvis etableret)
    • Installationens isolationsmodstand. Hvis det ikke er muligt at frakoble elektronisk udstyr, kan der testes med 250 V d.c.

    Tavler og tilgængelighed

    1. Tilgængelighed/fri plads

    Tavler skal være tilgængelige for betjening, inspektion og vedligeholdelse. Tilgængeligheden må ikke forringes ved anbringelse i skabe o.l. Der bør almindeligvis være 0,7 meter fri plads foran tavlen.

    I 1967 kom der krav om, at alle gruppeafbrydere og dermed tavler skulle være let tilgængelige for betjening. Hvis en beboelsesbygning har adskilte lejligheder i to eller flere etager, skal hver enkelt gruppeafbryder med eventuelle sikringer anbringes i eller umiddelbart ved den lejlighed, hvor den hører til og højst forskudt én etage i forhold til lejligheden. Fra 1975 skal gruppetavlen placeres i selve boligen. Gruppetavlen kan anbringes i andre rum, som hører med til boligen, men hvortil der ikke er direkte adgang fra boligen. Dette gælder dog ikke, hvis der kun er adgang gennem fællesarealer såsom trapper, gangarealer, stier og lignende.

    Beskyttelsesudstyret i tavlen skal kunne betjenes uhindret, og brugeren skal let kunne ind- og udkoble beskyttelsesudstyret og evt. udskifte sikringer. Tavlen skal være anbragt, så eftersyn, servicering og vedligeholdelse kan foregå så let som muligt.

    Foran tavler, der er mere end 1 meter brede eller høje, skal der være en fri plads på mindst 0,7 meter i hele tavlens bredde og fra gulv til tavlens overkant, dog mindst 2 meter fri højde over gulvet.

    Foran tavler med en bredde eller højde over 1 meter, der er installeret efter installationsbekendtgørelsen (efter 1. juli 2019), skal der være en fri plads på mindst 1 meter i hele tavlens bredde og fra gulv til tavlens overkant, dog mindst 2 meter fri højde over gulvet.

    2.  Intakt grundbeskyttelse

    Kravet til grundbeskyttelse findes i installationsbekendtgørelsens § 6. Låger, afdækninger og tavlekapslinger skal være fastsiddende og ubeskadigede. Ubenyttede åbninger skal være forsynet med blændplader. Indtil 1. april 1994 blev åbninger indtil 12,5 mm accepteret generelt. Fra 1. april 1994 skal alle ydre overflader på tavler have mindst kapslingsklasse IP2XC/IP3X, og en prøvepind med en diameter på 2,5 mm og en længde på 100 mm må ikke kunne komme i berøring med farlige dele.

    Udskæringer og åbninger for ledningsindføring skal være tilpasset omkring ledninger/ kabler, og der må ikke være åbninger, der er større end 12,5 mm i tavlen ved ledningers/ kablers indføring i tavlen. Siden 1. april 1994 skal tavler være udstyret med en bagplade, hvor åbningerne ikke må være større end 12,5 mm.

    Fra 1. juli 2019 skal kapslingsklassen mindst være IP2XC eller i overensstemmelse med mærkningen på tavlen. Kravet gælder også tavlens bagplade.

    3. Mærkning og største tilladte mærkestrøm

    De aktuelle krav til mærkning fremgår af installationsbekendtgørelsens § 30-31.

    Beskyttelsesudstyr i tavlen (fx gruppeafbrydere, RCD'er/fejlstrømsafbrydere, ure, omskiftere), skal være forsynet med en mærkning, der angiver, hvilke dele af installationen det pågældende udstyr betjener.

    Yderligere skal der ved OCPD/overstrømsbeskyttelsesudstyr, (gruppeafbrydere/sikringsholdere, maksimalafbrydere/kredsbrydere og automatsikringer/minikredsbrydere) findes en mærkning, der angiver størst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen.

    For installationer udført efter installationsbekendtgørelsen skal koblings- og betjeningsudstyr i tavlen forsynes med en entydig mærkning, der angiver, hvilke dele af den elektriske installation det betjener. Hvis der ikke er mulighed for forveksling af udstyret, kan der ses bort fra kravet om mærkning med tilhørsforhold.

    4. Overstrømsbeskyttelse

    Det skal undersøges:

    • Om der er isat de korrekte sikringer i sikringsholdere
    • Om mærkestrømmen for de anvendte automatsikringer/minikredsbrydere eller sikringer med tilhørende pasringe/bundkontakter er større end anført på en eventuel mærkning om største tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen og om mærkestrømmen svarer til det anvendte ledertværsnit
    • Om der er tegn på overbelastning (misfarvning af afdækninger/isolering, mange ”brugte” sikringer o.l.)

    5. RCD 30mA (HFI- eller HPFI-afbryder)

    Det skal undersøges, om der en RCD 30 mA.

    Indtil 1. juli 1991 accepteres en RCD 30 mA, type AC (HFI).

    Fra 1. juli 1991 skal nye boliger have installeret en RCD 30 mA, type A (HPFI).

    Gennemgang af fast 230/400V-installation

    Ved elsynet skal dette gennemgås for den faste installation:

    6. Fordeling af belastningen på grupper

    Lysinstallationen skal være fordelt på et passende antal grupper i forhold til boligens størrelse.

    Fra 1. januar 1950 til 31. marts 1975 er antallet af lysgrupper afhængig af antal rum. Antallet af lysgrupper skal mindst være lig med antallet af beboelsesrum (herunder soveværelser og kamre over 6 m²) plus køkken divideret med 4.

    Fra 1. april 1975 indførtes der krav om én lysgruppe pr. 50 m2 boligareal.

    Fra 1. januar 2003 skal antallet af lysgrupper være én pr. 50 m², dog mindst 2 lysgrupper.

    Der skal være særlig opmærksomhed på installationer, der er forsynet af en eller to faser. Ved udvidelse af sådanne installationer med flere gruppeafbrydere skal der være opmærksomhed på belastningen/strømmen i nullederen.

    Hvis du vurderer, at rimelig samtidig anvendelse ikke er mulig ud fra belastningen fra f.eks. større husholdningsapparater (hårde hvidevarer), kan du notere det som et forbedringsforslag/kommentar i bemærkningsfeltet.

    Du skal foretage en konkret vurdering.

    7. Fastgørelse af kabler og monteringsmateriel

    Synlige ledninger, herunder ledninger over nedtagelige lofter og i tilgængelige loftsrum skal være fastgjort eller understøttet i fornødent omfang. Monteringsmateriel som afbrydere og stikkontakter samt samledåser skal være fastgjort. Dåser, rosetter m.m. skal være forsynet med låg.

    8. Antal tilslutningssteder

    Installationen skal være forsynet med tilslutningssteder (stikkontakter og lampeudtag) i nødvendigt omfang, så overdreven anvendelse af lange tilledninger undgås.

    Det kontrolleres, om boligen er udstyret med det mindst lovlige antal stikkontakter.

    Fra 1. januar 1951 skal der i beboelsesrum (værelser og kamre) på mindre end 10 m² mindst være 1 stikkontakt, og i beboelsesrum større end 10 m² skal der mindst være 2 stikkontakter. Fra 12. november 1958 er der yderligere krav om, at der i største beboelsesrum skal være mindst 3 stikkontakter og i entreer skal der være mindst 1 stikkontakt. (kravene til antal stikkontakter gælder ikke i sommerhuse).

    Fra 1. januar 1965 skal der i beboelsesrum (værelser og kamre) være 2 stikkontakter ved indtil 10 m² gulvareal, 3 stikkontakter ved 10-14 m² gulvareal, 4 stikkontakter ved 14-18 m² gulvareal, 5 stikkontakter ved 18- 22 m² gulvareal, 6 stikkontakter ved 22-26 m² gulvareal og 7 stikkontakter ved over 26 m² gulvareal. I entréer skal der være mindst 1 stikkontakt. (kravene til antal stikkontakter gælder ikke i sommerhuse).

    Siden 1975 har kravet været 1 stikkontakt pr. påbegyndt 4 kvadratmeter.

    Vurderes det, at der vil blive anvendt unødvendige lange tilledninger eller lign., fordi der er for få tilslutningssteder, kan dette noteres som et forbedringsforslag/kommentar i bemærkningsfeltet.

    9. Ulovlig anvendelse af bøjelig ledning som fast installation, fritsiddende muffer m.v.

    Bøjelige ledninger med et ledertværsnit på under 1,5 mm² (tilledninger/forlængerledninger) må ikke være anvendt som erstatning for fast installation. Bøjelige ledninger med et ledertværsnit på under 1,5 mm² betragtes som tilledninger.

    Samlinger må ikke være udført med fritsiddende muffer. Man skal være særlig opmærksom på installationer over nedhængte lofter.

    10. Installationens tilstand

    Synlige rør, ledninger og kabler samt monteringsmateriel må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden.

    Samlinger og andet installationsmateriel må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden. Fx må der ikke være brandtilløb eller misfarvning pga. for høj temperatur.

    Badeværelse

    11. Placering af fast installation og elektrisk materiel i forhold til beskyttelse mod vand

    I badeværelset, hvor installation og elektrisk materiel kan blive udsat for vandstænk, skal materiel som udgangspunkt mindst være IPX4 eller tilsvarende.

    Materiellet skal være egnet til placeringen og kunne modstå forventelige påvirkninger.

    Elektrisk materiel, der er placeret uden for badeområdet og som ikke udsættes for vand, skal mindst være i kapslingsklasse IP20.

    Badeområdet kan være afgrænset af fx en fast væg eller en fast adskillelse.

    En fast skillevæg er en væg, der ikke kan fjernes uden brug af værktøj.

    En bygningsdel kan ikke udgøres af fx en plexiglasplade e.l., som let kan opsættes og efterfølgende fjernes igen uden brug af værktøj.

    Indbygningsarmaturer

    12. Ledningsmateriel

    Det anvendte kabel eller ledning til armaturer skal minimum være 1,5 mm2 for faste installationer og 0,75 mm2 for tilledning. Fabrikanten af et armatur skal angive den type kabel eller ledning, der afsluttes i armaturet. Det skal bl.a. fremgå, om der skal anvendes installationskabel eller bøjelig ledning og om typen skal være 70/90 graders eller en anden type.

    13. Samlinger (dåse eller direkte i armatur)

    Den faste installation til armaturerne skal enten afsluttes i en tilgængelig dåse eller direkte i armaturerne, hvis disse er egnede til det. En dåse kan regnes som tilgængelig, hvis den kan tilgås ved at nedtage et enkelt armatur, fx hvis dåsen er placeret på armaturet.

    14. Korrekt anvendelse og placering af belysningsarmaturer (brandfare)

    Armaturer skal være sikret fornødne afkølingsforhold og overholde tilstrækkelige afstande til brændbare dele. Fra 1. juli 1996 skal armaturer, der anbringes på brandbart underlag, være F-mærkede og fra 1. marts 2002 skal armaturer være mærket med F-’hat’ (F-mærke for isolerende loft), hvis de kan indbygges uden afstand til isolering eller bygningsdel.

    15. Installationens tilstand

    Installationer til indbygningsarmaturer og armaturer må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden. Fx må der ikke være brandtilløb på loft eller misfarvning pga. for høj temperatur.

    Lavvoltinstallation

    16. Lampesæt

    Lampesæt, der er leveret som en samlet enhed og CE-mærket, betragtes som en brugsgenstand og skal være monteret efter fabrikantens anvisning.

    17. Strømforsyninger

    Strømforsyninger skal være installeret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Blandt andet skal krav til fastgørelse følges.

    18. Overstrømsbeskyttelse

    Beskyttelsesindretninger skal være let tilgængelige, og de skal være forsynet med en mærkning, der angiver størst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen.

    Fra 1. maj 1963 var der krav om, at transformere til forsyning af en sekundær strømkreds (lavvoltkreds) skal være kortslutningssikker– Ellers skal der på primær- eller sekundærsiden være sikringer, der bryder strømmen ved kortslutning på sekundærsiden.

    19. Ledningsmateriel

    Det skal kontrolleres, at ledningsmateriellet er korrekt valgt og installeret under hensyn til strømværdi, spændingsfald og ydre forhold. Ledningssamlinger skal være udført på en solid og holdbar måde, og tilledninger skal være aflastet ved indføring/tilslutning i armaturer og transformere.

    Frem til 1. april 1994 var der ikke særlige krav til samlinger i den faste lavvoltinstallation. Fra 1. april 1994 gælder de almindelige bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen også for anlæg til lavvoltbelysning. Det var dog accepteret, at samlinger var udført i frit siddende samlemuffer, hvis trækaflastningen var tilvejebragt med fx strips eller besnøring. Fra 1. januar 2003 skal samlinger i den faste lavvoltinstallation være udført i egnede kapslinger eller i lukket forbindelsesrum i fast monterede armaturer.

    20. Korrekt anvendelse og placering af belysningsarmaturer (brandfare)

    Armaturer skal være sikret med fornødne afkølingsforhold og overholde tilstrækkelige afstande til brændbare dele. Fra 1. juli 1996 skal armaturer, der anbringes på brandbart underlag, være F-mærkede og fra 1. marts 2002 skal de være mærket med F-’hat’ (F-mærke for isolerende loft), for at de kan indbygges uden afstand til isolering eller bygningsdel.

    Lavvoltsmateriel i særlige områder, fx i badeområder eller i det fri, skal opfylde kravene til kapslingsklassen for disse områder.

    21. Installationens tilstand

    Lavvoltinstallationer inklusive armaturer og transformere må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden. Fx må der ikke være brandtilløb på loft eller misfarvning pga. for høj temperatur.

    Tilledninger

    22. Korrekt aflastning ved ledningsender

    Tilledninger skal være aflastet ved hjælp af en aflastningsindretning, der udgør en del af det elektriske materiel i den faste installation, hvor den tilsluttes.

    23. Ulovlige samlinger

    Tilledninger må ikke være samlet med fritsiddende muffer, ved sammensnoning el.lign.

    24. Forkert anbringelse

    Tilledninger må ikke anvendes eller være anbragt på måder, som gør dem særlig udsat for beskadigelse, fx på gulv, under møbler eller gennem dør- og vinduesåbninger.

    25. Beskadigelser

    Tilledninger må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden.

    Brugsgenstande

    26. Korrekt fastgørelse og anbringelse

    Brugsgenstande til fast montering skal være solidt fastgjort til bygningsdele eller andet fast underlag. Fastmonterede brugsgenstande skal anbringes så langt fra fast anbragte genstande eller bygningsdele, at genstande eller bygningsdele under normale forhold ikke udsættes for en farlig temperatur.

    27. Korrekt kapsling

    Brugsgenstande skal have den fornødne kapslingsklasse. Kapslinger/afdækninger over spændingsførende dele skal være intakte og fastsiddende.

    28. Beskadigelser

    Brugsgenstande må ikke vise tegn på fysisk overlast eller anden form for beskadigelse, der forringer elsikkerheden.

    Andre forhold

    29. Fotodokumentation

    Fotodokumentation kan anvendes til at vise fejl og beskadigelser ved installationen i såvel samlet som adskilt tilstand. Ved stikprøvevis adskillelse angives det i skemaet, om der er  fotodokumentation.

    30. Dårligt håndværk eller ulovligt ”gør det selv” arbejde

    Det vurderes, om installationen bærer præg af at være udført af ikke autoriserede elinstallatører, da dårligt håndværk eller ulovligt ”gør det selv”-arbejde kan forøge risikoen for elektrisk stød og især brand. Derfor kan en mere tilbundsgående undersøgelse være nødvendig.

    Der foretages en konkret vurdering.

    31. Andet/kommentarer

    Her kan anføres forhold eller gives kommentarer, som ikke fremgår tilstrækkeligt af skemaets øvrige punkter.

    32. Funktionsafprøvning af RCD

    RCD’en skal koble ud senest ved 300 ms ved en teststrøm på mærkeudløsestrømmen i henhold til konstruktionsbestemmelserne i EN 61008-1.

    Prøvekredsen skal være funktionsdygtig og skal kunne frakoble installationen ved påvirkning af testknappen.

    33. Gennemgående elektrisk forbindelse i beskyttelsesledere

    Når du måler beskyttelseslederens kontinuitet, skal der måles mellem hovedjordklemmen og udvalgte punkter i installationen med et instrument, der kan drive en passende strøm igennem kredsen.

    34. Jordingsanlæggets effektivitet

    Det skal undersøges, om jordingsanlægget er virksomt. Dette kan gøres ved at efterse, om der fx er en jordingsleder, der forbinder jordelektroden og jordklemmen, eller du kan foretage en måling.

    35. Installationens isolationsmodstand

    Ved måling af installationens isolationsmodstand skal der måles mellem spændingsførende ledere og beskyttelseslederen.

    Hvis det ikke er muligt at frakoble elektronisk udstyr, kan der testes med 250 V d.c.

    Om vejledningen

    • Denne vejledning er lavet i et samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen.

    28. april 2020