Vi ved, at mange er blevet overraskede over at modtage brevet om registrering i sporbarhedssystemet for tobak, og måske ikke ved, hvorfor de står registreret.
Har du modtaget et brev fra os, er det fordi du er registreret hos Worldline som en virksomhed, der håndterer eller sælger tobaksvarer.
Mange blev registreret i sporbarhedssystemet, da det blev indført i 2019 – enten selv eller via deres grossist – og har måske glemt det.
Hvem er detailforhandler?
Du regnes som detailforhandler, hvis du sælger tobaksvarer direkte til forbrugere – uanset om salget sker i en kiosk, et supermarked, dagligvarebutik, forening, plejehjem, restaurant eller lignende.
Hvad er du forpligtet til som detailforhandler?
- Hvis du køber tobak hos en grossist eller distributør
Skal du være registreret i sporbarhedssystemet (Worldline), så grossisten/distributøren kan scanne tobaksvarerne korrekt ud til dig. - Du skal altid holde dine oplysninger opdateret
Du skal give besked til Worldline, hvis dine oplysninger ændrer sig – eller hvis du stopper med at sælge tobak.
Fra 2. juni 2026 er det PSQR som er den danske ID-udsteder (dvs. de genererer ID koder til tobakken, og opretholder registreringssystemet) - Hvis du ikke længere sælger tobak eller kun køber fra et andet detailsted
Så skal du ikke stå i Worldlines register – og bør derfor afmelde dig med det samme.
Spørgsmål om registrering eller afmelding skal rettes til Worldline
Hvis du har spørgsmål til din registrering, vil ændre dine oplysninger eller ønsker at blive afregistreret, skal du kontakte Worldline direkte:
E-mail: dl-dk-servicedesk.ext@worldline.com
Telefon: 31 36 38 74
Læs mere om sporbarhedsstystemet for tobak (track and trace).
Har du spørgsmål om reglerne (Track and trace eller tobaksvareloven), kan du kontakte Erhvervsstyrelsen på mo@erst.dk eller tlf. 33 73 20 00