Bliv kontorelev i Sikkerhedsstyrelsen

I Sikkerhedsstyrelsen har vi mange års erfaring med at uddanne kontorelever, som får indflydelse rundt omkring i landets styrelser og ministerier. Og vi vil gerne lære dig alt, hvad vi ved. Som kontorelev med speciale i offentlig administration kommer du tæt på de politiske beslutninger og bliver fortrolig med alle dele af
en styrelse i rivende udvikling.

Hvad kommer du til at lave?

Som kontorelev i Sikkerhedsstyrelsen kommer du rundt i hele huset, og du kommer til at løse opgaver på lige fod med de administrative kolleger i alle styrelsens afdelinger.

  • Vi indvier dig i, hvordan markedsovervågning fungerer, hvordan vi planlægger, sagsbehandler og fører tilsyn
  • Vi lærer dig at arbejde med styrelsens kvalitetsledelsessystem
  • Du ser, hvordan pressen håndteres, hvordan der formidles til borgere og virksom- heder med effektiv kommunikation
  • Du kommer selv til at besvare vores kunders spørgsmål både over telefon og mail
  • Du er med til at arrangere seminarer og andre events
  • Du kommer til at hjælpe juristerne med aktindsigt
  • Du kommer omkring mange flere opgaver - også rent administrative som fx indkøb, regnskab og budgettering

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver fast tilknyttet dine administrative kolleger og kommer til at arbejde med folk på tværs af hele styrelsen. Kan du genkende disse fire karaktertræk hos dig selv, er du måske vores næste kontorelev:

  1. Dine ører bliver spidse, når du hører om noget nyt
  2. Du er robust
  3. Du er sådan en, folk kan lide at tale med
  4. Du skriver godt

Derudover opfylder du de gældende adgangskrav til kontoruddannelsen med speciale offentlig administration.