Bliv kontorelev hos Sikkerhedsstyrelsen
Hos Sikkerhedsstyrelsen ansætter vi hvert år en kontorelev med uddannelse i offentlig administration. Vi ser det som et socialt ansvar at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, og høster desuden fordele af samarbejdet med de initiativrige unge mennesker.
Hvad kommer du til at lave?
Som kontorelev i Sikkerhedsstyrelsen kommer du rundt i hele huset, og du kommer til at løse opgaver på lige fod med de administrative kolleger i alle styrelsens afdelinger.
6 fordele ved at være elev hos Sikkerhedsstyrelsen
- Da vi ansætter en ny elev hvert år, vil du altid have en anden elev at støtte dig til.
- En spændende og alsidigt uddannelse
- Søde og hjælpsomme kollegaer
- Styrker sin personlige og faglige udvikling
- Arbejder på ligefod med dine kollegaer
- Bredt kendskab til det at være offentligt ansat, da vi er underlagt Erhvervsministeriet og derfor er politisk styret
Praktisk
Vi slår stillingen som kontorelev op midt i december, og forventer at holde ansættelsessamtaler i januar.
Du starter din uddannelse i september.
Du kan tilmelde dig vores jobagent, og få meddelelser om alle ledige stillinger i Sikkerhedsstyrelsen. Jobagenten sender også besked om stillinger som kontorelev.
Tilmeld dig her: https://candidate.hr-manager.net/vacancies/list.aspx?customer=statens_erekruttering&DepartmentId=6211
Du er velkommen til at ringe eller skrive til Linette på +45 33 73 20 17 eller LMO@sik.dk
Hvad siger vores kontorelever?
Nadja Scharbau, nuværende kontorelev
Som elev i sikkerhedsstyrelsen får jeg mulighed for at komme rundt i husets mange afdelinger, hvilket gør at jeg får et indblik i en masse forskellige og interessante arbejdsopgaver.
Se videoen til højre eller læs mere om Nadjas opgaver her.
Hvad siger de tidligere kontorelever?

Jeanni Kold, nuværende kontorelev
Min hverdag som elev i Sikkerhedsstyrelsen består af forskellige spændende og alsidige opgaver, hvor jeg kommer hele vejen rundt.
Jeg udvikler mig både fagligt og personligt, og jeg har altid en god kollega som jeg kan spørge til råds.
Humøret er højt og stemningen er god. Det gør, at det er rart at gå på arbejde.
Hvad siger vores kontorelever?

Linette Møller, tidligere kontorelev
Som elev i Sikkerhedsstyrelsen kommer jeg hele paletten rundt, så jeg får en god og alsidig uddannelse.
Jeg har en dagligdag som består af spændende udfordringer og selvstændige opgaver.
Derudover har jeg en masse gode kollegaer som altid er meget hjælpsomme.
Hvad siger vores kontorelever?

Randi Andreassen, tidligere kontorelev
Som elev i Sikkerhedsstyrelsen har jeg en alsidig og spændende hverdag, som er præget af varierende og selvstændige arbejdsopgaver, som alle er med til at udvikle mig både fagligt og personligt.
Jeg følte mig hurtigt som en del af styrelsen, da huset er fyldt med godt humør og gode kolleger.
Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration
- Du er elev hos os i to år
- 15 ugers skoleophold fordelt på tre skoleophold
- Du kommer til at gå i skole med andre kontorelever med speciale i offentligt administration
- Du afslutter elevtiden med en fagprøve
- Hvis du er over 25 år, får du voksenelevløn