Drift og vedligehold af gasanlæg og rørledninger til gas

Ejeren skal etablere en samlet ajourført plan for den gastekniske sikkerhed. Planen skal beskrive mål, roller og ansvar, omfang, opstartsprocedure, nødprocedurer, intervaller og metoder for drift, inspektion, vedligehold og beredskab. Planen skal være i overensstemmelse med designrapporten og valgte standarder, samt tage højde for de enkelte komponenters tilstand, alder, materiale, gasart, omgivelser, driftsform og risikoprofil.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være færdig, inden anlægget eller rørledningen til gas sættes i drift. Planen skal til enhver tid være let tilgængelig og let forståelig for driftspersonale, myndigheder eller andre relevante personer. Planen skal være centralt placeret og være til rådighed for alle medarbejdere på alle tider af døgnet samt være skrevet på et sprog, som det ansatte driftspersonale og myndigheder forstår og taler.

Ejeren af gasanlægget eller rørledningen til gas har ansvaret for, at instrukser for driftspersonale, processer, kompetencer og udstyr understøtter et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, samt at der redegøres for afvigelser og hvordan de håndteres. Drift og vedligehold skal være i overensstemmelse med designgrundlaget og de anvendte standarder. Ved ændringer i driftsmønster, gasart eller miljøforhold skal det vurderes, om det påvirker integriteten for anlægget eller rørledningen til gas.

Planen skal vedligeholdes, så den ajourføres ved ændringer eller efter hændelser med læringspotentiale.

Eksempel på opstartsprocedure (første gang der sættes gas på anlægget): (listen er ikke udtømmende)

1. Tilstandskontrol inden opstart
2. Kontrol af sikkerhedssystemer (f.eks. trykaflastning, nødstop, gasdetektering og alarmkæder)
3. Kontrol af gastilgængelighed og korrekt fremføring af gas ifølge procedure
4. Forudsætninger for opstart (f.eks. energikilder, forsyning og sikkerhedsudstyr)
5. Opstartstrin med angivelse af forventede værdier og tolerancer
6. Særlige forholdsregler

Drift- og vedligeholdelsesplanen bør indeholde nedenstående, når punktet er relevant: (listen er ikke udtømmende og skal tilpasses det konkrete gasanlæg eller rørledning til gas)

• Systembeskrivelse og afgrænsning (kapacitet, procesflow, rør, ventiler, komponenter, etc.)
• Driftsinstruktioner (normal drift, belastningsdrift, start/stop, etc.)
• Roller, ansvar
• Gasspecifikation og driftsparametre (tryk, temperatur, flow, kvalitet, etc.)
• Eftersyn - inspektions- og vedligeholdsprogram (intervaller, metoder, acceptkriterier, fabrikantens anvisninger etc.)
• Kontrol og test af sikkerheds- og kontrolsystemer
• System til håndtering af dokumentation for udført vedligehold, inspektion, afvigelser etc.
• Rapportering (årlige rapporter, hændelser, afvigelser)
• Lækagesøgning (på jordlagte ledninger)
• Tæthedsprøvning
• Kontrol af katodisk beskyttelse
• Overvågning og alarmhåndtering (driftsparametre, grænseværdier, responstider etc.)
• Ændringshåndtering og dokumentationsstyring
• Beredskab og håndtering af ekstraordinære situationer
• ATEX-zoner og eksplosionsbeskyttelse, når det er relevant
• Plan for konservering og midlertidig/varig dekommissionering
• Nedblæsnings- og gasfyldningsprocedure
• Specifikt for brint: Overvågningsprogram for trykvariationer i rørledninger
• Specifikt for brintproduktions-, pyrolyse- og forgasningsanlæg: procedure for skylning og inertisering
• Specielt for gasanlæg: udstrømning og afbrænding af gas
• Andre relevante punkter

Eftersyn omfatter både lovpligtige, planlagte og behovsbaserede kontroller af rørledningens eller gasanlæggets tilstand, funktioner, sikkerhedssystemer og omgivelser. Intervaller skal minimum følge fabrikantens anvisninger. Der skal være klare krav til intervaller, omfang, acceptkriterier og dokumentationskrav. Hvis en standard, der er valgt i designet, foreskriver et specifikt eftersyn med et fastlagt interval, skal dette som minimum følges, og specifikke forhold kan kræve yderligere .

Hvis der anvendes alternative metoder, skal ejeren af gasanlægget eller rørledningen dokumentere, at sikkerhedsniveauet svarer til det, der er fastlagt i anerkendte standarder for at opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Periodiske eftersyn fastsættes ud fra fabrikantens anvisninger, men skal gennemføres oftere, hvis risikoen i driften fordrer det. Et periodisk eftersyn kan bl.a. omfatte visuel inspektion, korrosionsovervågning, gaskvalitetsmålinger, funktionsprøvning af ventiler/sikkerhedsanordninger, lækagesøgning, kontrol af belægninger/isolering, kalibrering af instrumenter. Intervaller kan justeres op eller ned, baseret på tilstandsdata og trendanalyser.

Ved konstatering af eller mistanke om skade (tredjeparts-påvirkning som påkørsel, overgravning eller tilsvarende, korrosionsangreb, deformation etc.) skal der straks iværksættes en sikring af området, trykreduktion/aflukning efter behov og sikkerhedsteknisk vurdering. Skadens omfang kortlægges med egnede undersøgelsesmetoder efter relevante standarder. Udbedrende tiltag skal udføres efter anerkendte relevante standarder eller fabrikantens anvisninger.

Når der konstateres en skade og dennes omfang, skal driftsegnethed (fitness for service) vurderes i forhold til relevante parametre som dokumenteret designtryk, materialer, miljø og aktuelle belastninger. Vurderingen bør omfatte korrosion (indre og ydre), erosion, materialetræthed, trykcyklusser, temperatur, kemiske eller mekaniske påvirkninger eller lignende. Hvis forhold ændres eller der konstateres degraderingsmekanismer, skal der foretages analyse og eventuelt implementeres afhjælpende foranstaltninger. Det kan for eksempel være reduceret driftstryk, reparation eller udskiftning.

Konservering betyder, at gasanlægget og rørledningen til gas midlertidigt tages ud af drift og beskyttes mod nedbrydning. Udgangspunktet for konserverede anlæg og rørledninger til gas er, at de skal efterlades med et overtryk med en inert gas (oftest nitrogen). Der skal udarbejdes en plan, der definerer de nødvendige kontrolintervaller og kriterier for vedligehold, så anlæg og rørledninger til gas er klar til at blive taget i drift på et senere tidspunkt.

Metoden til lækagesøgning skal vælges ud fra etableringsforholdet og historik for den specifikke komponent (overjordisk eller nedgravet, gasart, tryk, etc.). Det kan for eksempel være visuel inspektion, gasdetektorer/sniffere, massestrømsbalancer, akustisk overvågning eller stationære sensorer. Programmet for lækagesøgning skal definere de specifikke alarmgrænser, responstider og kriterier for opfølgning. Lækager klassificeres og håndteres med passende prioritet.

For brint kræves sensorer med tilstrækkelig følsomhed, samt et udvidet lækagesøgningsprogram det første år efter idriftsættelsen af den specifikke rørledning.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en procedure for skylning og inertisering medfor eksempel nitrogen, så der undgås eksplosionsfarlige blandinger. Ejeren af anlægget skal dokumentere beregninger for nødvendig mængde til skylning.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en procedure for udstrømning og afbrænding af gas på en kontrolleret og sikker måde. Som udgangspunkt skal gas altid føres til fakkel. For tilsigtede udstrømninger kan anden forbrænding være en mulighed, hvis risikovurderingen giver mulighed for det. Hvis anlægsdele har så lille volumen, at fakkel-tilslutning ikke er proportionel med gasmængden, kan udledning til atmosfæren ske under kontrollerede forhold.

For utilsigtede udstrømninger, hvor det ikke er muligt at afbrænde gas, kan udslip håndteres ved kontrolleret udledning i sikker zone. Zonen skal være ventileret, og området for udledning skal være afspærret og afgrænset samt ventileret.

Trykvariationer og cyklusser kan accelerere metaltræthed og brintskørhed. Drift og vedligeholdelsesplanen bør derfor have særligt fokus på at begrænse cyklisk trykbelastning og anvende egnede driftsstrategier.

Ejeren skal sikre, at trykvariationer og cyklusser bliver overvåget, dokumenteret og analyseret, så rørledningens integritet bibeholdes. 

Ud over bestemmelser i bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas eller bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, skal anden relevant lovgivning for drift og vedligehold følges. Det er for eksempel krav omkring arbejdsmiljø, eksplosionsfarlige atmosfærer, miljø og støj, samt trykbærende udstyr og produkter. Hvis der følges EU- eller danske krav eller lokale myndighedskrav, bør disse være indarbejdet i drifts- og vedligeholdelsesplanen.

Ejeren skal sikre, at der indsendes en årsrapport for drift og vedligeholdelsesplanen inden udgangen af første kvartal det efterfølgende år. Årsrapporten skal sammenfatte ejerens efterlevelse af drift og vedligeholdelsesplanen, og den skal overordnet indeholde beskrivelser af disse punkter:

• Udført vedligehold (planlagt og ikke planlagt)
• Afvigelser i forhold til drifts- og vedligeholdelsesplanen
• Oversigt over sikkerhedskritiske og nærved-hændelser, f.eks. gasudslip, ulykker eller fejl i sikkerhedsudstyr, der er indrapporteret til Erhvervsstyrelsen
• Udefrakommende skader, f.eks. påkørsler, overgravninger eller hærværk

Reparationer og interne inspektioner, der dokumenteres ved f.eks. resultater, fotos og anbefalinger

11. februar 2026