Beskikket bygningssagkyndig - krav til mentor

Vil du være mentor og hjælpe en nybeskikket bygningssagkyndig på huseftersynsordningen med at lave de tre første tilstandsrapporter, kan du herunder læse, hvad du skal gøre.

Disse krav skal du opfylde

Du kan være mentor for en nybeskikket bygningssagkyndig, hvis du opfylder følgende krav:

- du har været beskikket bygningssagkyndig i mindst 3 år
- du har IKKE fået en advarsel eller bøde som følge af alvorlige eller gentagne fejl i dine tilstandsrapporter.

For at komme på mentorlisten skal du sende dit HE nr. og dine kontaktoplysninger til sik@sik.dk

Som mentor har du en række opgaver. Du deltager i besigtigelsen af bygningen, hvor du vejleder den nybeskikkede i tilfælde af tvivl. Du læser herefter tilstandsrapporten igennem, inden den endelig indberettes.

Download mentorlisten

Mentorerklæringen

Det er dig som mentor, der udfylder og underskriver mentorerklæringen.

Mentorerklæringen sender du eller den nybeskikkede til Sikkerhedsstyrelsen.

Download mentorerklæringen