30 procents-regel ved dimensionering af kabler

Ved fremføring af kabler med en strøm, der ikke er større end 30 procent af strømværdien, kan bestemmelserne for samlet fremføring udelades. 

30 procents-reglen og stikkontakter

I standarden DS/HD 60364-5-52 afsnit 523.5 er reglerne for samlet fremføring af flere strømkredse og 30 procents-reglen beskrevet. 

Hvis et kabel under kendte driftsforhold forventes at føre en strøm, der ikke er større end 30 procent af strømværdien, kan kablet udelades, når reduktionsfaktoren beregnes for resten af den samlede fremføring. Strømkredsen bliver i princippet ”usynlig”.

Den danske nationalkomite S-564 har vurderet, hvordan 30 procents-reglen kan anvendes på grupper, hvor der er tilsluttet stikkontakter og hvor driftsforholdene på stikkontakterne ikke er kendt.

Det er dog ikke muligt at tilføje en strømkreds, som er under 30 procent belastet ovenpå et enkelt lag kabler uden at ændre oplægningsmetode på den eksisterende fremføring, da de 30 procent belastede kabler forhindrer det eksisterende lag i at afgive varme. Se også Dansk Standards hjemmeside under vejledninger og FAQ.

Videoen viser, hvordan 30 procents-reglen kan anvendes i praksis. 

Watermark Sikkerhedsstyrelsen

Om vejledningen

  • Videovejledningen er lavet i et samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen.
  • Indhold fra standarder er gengivet efter aftale med Dansk Standard.

31. maj 2022