Krav til lampeudtag
Lampeudtag til ikke-fastmonterede belysningsarmaturer kan være:
- fastanbragte klemmer
- lampestik og stikkontakter, der er lavet efter den danske standard DS 60884-2-D1, stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug
- DCL for husholdningsbrug efter den europæiske standard DS/EN 61995-2, udstyr til tilslutning af belysningsarmaturer til husholdningsbrug.
I installationsbekendtgørelsen er det specificeret, hvilke stikkontakter og tilslutninger, der kan accepteres. Dette er ikke specificeret i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6.
LINK TIL RETSINFORMATION
Du kan her finde installationsbekendtgørelsen, som er en bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. Bekendtgørelsen er trådt i kraft 1. juli 2017.
Vingedåser og ændringer af installationen
Tæller lampestik som en stikkontakt?
Som udgangspunkt er det kun tilgængelige stikkontakter, som tæller med i kravet om antal stikkontakter i et rum. I praksis betyder det, at stikkontakter beregnet til lampeudtag i loftet, ikke tæller med.
Læs mere om stikkontakter i boliger
Eldåser og efterisolering
Dåser med elektriske forbindelser skal være tilgængelige, så elinstallationen kan serviceres og vedligeholdes. Ved efterisolering kan elektrisk materiel blive dækket, så det bliver besværligt at lokalisere, hvor de elektriske forbindelser befinder sig. Sørg derfor for opmærkning eller registrering af, hvor eldåserne er placeret.
Om vejledningen
- Denne vejledning er lavet i et samarbejde mellem TEKNIQ og Sikkerhedsstyrelsen.
- Indhold fra standarder er gengivet efter aftale med Dansk Standard.
22. august 2017
Opdateret 7. marts 2022