Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.
ARTIKEL FRA 2000:
Formål
Nødbelysningens primære formål er at vejlede ikke stedkendte personer om flugtvejens placering og sikre, at normale aktiviteter kan fortsætte eller afsluttes på betryggende måde. Flugtvejsbelysning kan normalt undværes i lokaliteter, som udelukkende benyttes af stedkendte personer.
Nødbelysningen skal kunne fungere med den krævede belysningsstyrke i 30 minutter.
Belysning af udgangsskilte
Der er tale om konstant belysning af skilte anbragt over eller umiddelbart ved udgangsdøre, evt. suppleret med konstant belysning af henvisningsskilte. Skiltene kan enten være konstant belyste eller være lysende armaturer.
Det skal være sådan, at der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan ses en henvisning til en flugtvej i sidste ende til terræn i det fri. Derfor skal skiltene have en vis størrelse i forhold til læseafstanden. I denne forbindelse kan der henvises til den europæiske standard, EN 1838:1999, hvorefter d = S " p. ( d er læseafstanden, p er højden af skiltet, og S er en konstant, der er 100 for eksternt belyste skilte og 200 for internt belyste skilte).
Bemærk, at der er tale om en frivillig standard, som ikke er gældende dansk lov, før den eventuelt indføres via dansk lovgivning.
Panikbelysning
Derved forstås en erstatningsbelysning, som ved strømsvigt skal tænde og give en minimumsbelysning på 1 lux i flugtvejen. Det samme gælder for flugtvejsarealer i det fri om nødvendigt. Panikbelysningsarmaturer skal være sådan udført og anbragt, at de ikke virker blændende.
Ved projektering af panikbelysningsanlæg må der nødvendigvis foretages en lysteknisk beregning.
Reservebelysning
Reservebelysning er den del af en nødbelysning, som muliggør, at normale aktiviteter kan fortsætte eller kan afsluttes på betryggende måde. Efter EN 1838:1999 vil det sige ved en belysningsstyrke på ikke under 10 % af den normale belysning og ikke under 15 lux. Der må ikke være stroboskopvirkning, hvis det kan medføre fare.
Hvor skal der være flugtvejsbelysning?
Belysning af udgangsskilte og panikbelysning
Det står i Bygningsreglementet, og det kan Arbejdstilsynet forlange i henhold til Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning. Beredskabsstyrelsen kan også stille krav herom i særlige brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen.
Hvor skal der være reservebelysning?
Det skal der være på arbejdssteder, hvor den normale aktivitet ikke kan fortsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af strømsvigt. Lovgrundlaget er igen Bekendtgørelsen fra Arbejdstilsynet. Beredskabsstyrelsen kan ligeledes stille krav om reservebelysning i særlige, brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen.
Krav i Bygningsreglementet
Belysning af udgangsskilte og panikbelysning
Bygningsreglementet, der er udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen med ikrafttræden 1. april 1995, indeholder et kapitel 6, der drejer sig om brandforhold. Her er det beskrevet, hvor der skal installeres flugtvejsbelysning.
Store garageanlæg uden dagslys, store butikker, forsamlingslokaler m.v., herunder diskoteker til mere end 150 personer, hoteller, plejehjemsinstitutioner med soverumsafsnit på mere end 1000 m2 (dog ikke, hvis alle soverum har dør til terræn i det fri) og undervisningslokaler, der bruges til aftenundervisning (dog ikke, hvis alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri), er aktuelle eksempler på lokaliteter, hvor der efter Bygningsreglementet er krav om flugtvejsbelysning.
Det er værd at bemærke, at hoteller m.v. også omfatter moteller, pensionater, kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, feriehjem, spejderhytter o.l., virksomheder med soverumsafsnit, samt at plejehjemsinstitutioner tillige omfatter sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre institutioner for plejekrævende personer samt sygehusafsnit med sengestuer.
Krav til flugtvejsbelysning fra Arbejdstilsynet
Belysning af udgangsskilte og panikbelysning
Der skal være tilstrækkelig flugtvejsbelysning i flugtveje "hvortil der kræves belysning". Bestemmelsen er ikke ensbetydende med, at der skal være flugtvejsbelysning i alle flugtveje, der er indrettet uden dagslystilgang. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er behov for en kunstig lyskilde, for at man kan orientere sig i nødvendigt omfang, hvis den primære kunstige lyskilde går ud af funktion.
I vurderingen indgår en række faktorer, herunder navnlig virksomhedens art, risikoen for at der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering, virksomhedens størrelse, antallet af ansatte og andre personer på stedet samt de bygningsmæssige forhold. Hvis det vurderes, at der skal være flugtvejsbelysning, skal denne indrettes, så den giver mulighed for tilstrækkelig orientering, forholdene taget i betragtning.
Krav til reservebelysning fra Arbejdstilsynet
Hvis arbejdets art er forbundet med en særlig fare ved strømsvigt, skal der installeres reservebelysning, der sikrer den nødvendige orientering. Særlig fare ved strømsvigt kan der fx opstå på større byggepladser, eller hvor der arbejdes med varme eller ætsende væsker. Der kan også være særlig fare omkring maskiner, der kører videre, selv om lyset går ud. Der skal altid anlægges en konkret vurdering af risikoen ved arbejdet.
En hensigtsmæssig gruppeopdeling af den normale belysning er altid på sin plads, men ved strømsvigt hjælper dette ikke, og da er det, at reservebelysningen skal træde i funktion og forhindre, at der optræder en særlig farlig arbejdssituation.
Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6
Der skelnes imellem den almindelige belysning i flugtveje og nødbelysning. Reglerne for den almindelige belysning i flugtveje er omtalt i kapitel 804. Nødbelysning med tilhørende nødforsyning er beskrevet i kapitel 56, i kapitel 805 samt i Stærkstrømsreglementets Afsnit 138-2-22, der indeholder særlige konstruktionsbestemmelser for armaturer for nødbelysning.
Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter for nødbelysningsanlæg
Beredskabsstyrelsen har udgivet Driftsmæssige Forskrifter af 1. februar 1983 for Hoteller m.v., Forsamlingslokaler, Butikker og Skoler (undervisningslokaler). I denne sammenhæng omfatter hoteller m.v. også plejeinstitutioner, sygehjem, plejeboliger osv.
I hoteller m.v. skal belysningen af udgangsskiltene være tændt hele døgnet. Dette krav kan dog fraviges ved flugtveje, der er tilstrækkeligt belyst af dagslys, når der sker en automatisk tænding ved mørkets frembrud. I forsamlingslokaler og skoler skal belysningen af udgangsskiltene være tændt, når lokalerne benyttes. I butikker skal belysningen af udgangsskiltene være tændt i åbningstiden.
Hvert 3. år skal der indsendes en attest fra en autoriseret elinstallatør til den pågældende beredskabsmyndighed om, at nødbelysningen er i driftsklar stand, og at panikbelysningen har den krævede belysningsstyrke.
Kontrol med elektriske installationer i forsamlingslokaler
Med baggrund i en ny bekendtgørelse fra By- og Boligministeriet er der indført krav om, at alle landets forsamlingslokaler - herunder diskoteker - til 150 personer eller derover en gang om året skal have efterset den elektriske installation af en autoriseret elinstallatør. Eftersynet omfatter også forsamlingslokalernes nødbelysning.
Nærmere retningslinjer for installationskontrollen kan fås ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen på telefon 33 73 20 00 eller gennem styrelsens hjemmeside.
Tilslutning af nødbelysningsarmaturer
Udgangsskilte med indbygget batteri skal tilsluttes gruppeafbrydernes afgangsklemmer - enten direkte eller ved anvendelse af fasebrudsrelæ.
Ved leveringen af udgangsskiltet vil der fra fabrikantens side være lagt en forbindelse mellem klemme F og M. Hvis forbindelsen mellem F og M fjernes, og der fremføres en separat ledning, som tilsluttes tændledningen efter betjeningsafbryderen for lyset i lokalet, er der mulighed for at slukke nødbelysningen uden for benyttelsestiden.
Panikbelysningsarmaturer og reservebelysningsarmaturer med indbygget batteri skal tilsluttes gruppeafbryderens afgangsklemmer - enten direkte eller ved anvendelse af fasebrudsrelæ.
Omskiftning fra normal tilstand til nødbelysningstilstand skal ske ved en spænding på mindst 0,6 gange højeste nominelle forsyningsspænding. Omskiftningen må ikke ske ved en spænding, der er højere end 0,85 gange laveste nominelle forsyningsspænding.
Der skal anvendes fasebrudsrelæer, som er tilsluttet gruppeafbryderens afgangsklemmer. Den nominelle forsyningsspænding er 230 V + 6/ -10 %. Dvs. nødbelysningstilstand skal senest indtræffe, når forsyningsspændingen kommer under ca. 146 V, men må på den anden side ikke indtræffe før forsyningsspændingen kommer under ca. 176 V.