Korrekt opbygning af eltavler

Videovejledningen forklarer kravene til IP-klasse og kapsling for eltavler fx i boliger.

I nogle installationer eller områder kan være skærpede krav til tavlers kapslingsklasse, blandt andet i landbrug. Se videovejledningen nedenfor.

Kabler, der føres ind i en tavle, er en installationsdel, der skal dimensioneres efter installationsbestemmelserne. Der skal tages højde for installationsmetode, samlet fremføring og temperatur.

Se i videoen nedenfor, hvilke krav der er ved fremføring af kabler i tavlens kabelfelt. 

I videoen informeres om tavlestandarderne i DS/EN 61439-serien og intentionen om, at større elektriske installationer opbygges med en hovedtavle og en eller flere undertavler, der forsynes fra hovedtavlen. 

Bygningsinstallationer og maskininstallationer skal være fysisk adskilte både i tavler og føringsveje. 

Frem til 1995 var det tilladt at blande bygnings- og maskininstallationer både i tavlerne og på kabelbakkerne. Men da maskindirektivet blev indført i 1995, kom kravet om separation. I tavlerne medførte det et krav om IP2X-adskillelse, og i kabelbakkerne blev der også krav om separation mellem de autorisationskrævende bygningsinstallationer og maskininstallationerne. Dette krav kunne opfyldes ved hjælp af forskellige spor i føringsvejene eller ved blot at placere de forskellige installationstyper med fysisk afstand.

Med de nye versioner af tavlestandarderne i 61439-serien er der kommet yderligere skærpelser. Bygningstavler og maskintavler skal i dag være to separate tavler med selvstændig mærkning og dokumentation.

En klasse I-eltavle i et TT-net kan fejlbeskyttes efter princippet for isolationskoordinering. I videovejledningen forklares, hvordan en tavle kan fejlbeskyttes.

Der er udarbejdet to vejledninger, henholdsvis til brug ved opbygning af Klasse I og II-tavler og til brug ved opbygning af fordelings- og gruppetavler. Ved at følge tjeklisterne i vejledningerne får fabrikanter og installatører af eltavler overblik over, at tavlerne lever op til lovgivningen.

Desuden er der udarbejdet et notat om overordnet installations- og tavleopbygning.

Vejledningerne og notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse fra Dansk Eltavle Forening, Sikkerhedsstyrelsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Kredsen af større elrådgivere (KASER).

Installationens beskyttelsesledere og jordingslederen fra jordelektroden skal tilsluttes i hovedjordklemmen. Desuden skal udefra kommende rørsystemer og armeringsjern, som kan indføre et fremmed potentiale, forbindes til hovedjordklemmen.

Se videovejledningen om vilkårene for at lave beskyttende potentialudligning.

Der findes 3 metoder til temperatur-verifikation i nye tavler.

Hvis du laver en ny tavle eller udvider en eksisterende tavle med en ny sektion / kapsling og dermed laver en ny tavle, fx i forbindelse med installation af en ladestander, skal du i praksis anvende tavlestandarden DS/EN 61439-3 til at opfylde lavspændingsdirektivet.

Når du følger standarden, skal du bl.a. lave en temperatur-verifikation. I videoen gennemgås tre muligheder, som har betydning for valget af beskyttelsesudstyr:

1. - Test (store tavler over 630 A).

2. - Udledte værdier.

3. - Beregning (80%-reglen).

Se videovejledning, udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

I videovejledningen gennemgås nogle af de forhold, der skal tages højde for, hvis man har brug for at ændre eller udvide en eltavle, for eksempel hvis der skal installeres ladestandere.

Videoen behandler nogle af emnerne fra en ny vejledning om ændring og udvidelse af eksisterende eltavler. En arbejdsgruppe fra Dansk El-Tavle Forening (DETF), Foreningen KASER (rådgivende ingeniører), Sikkerhedsstyrelsen og TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet en vejledning.

Vejledningen er tilgængelig på Dansk El-Tavle Forenings hjemmeside – se link nedenfor.

Når du udvider en ældre tavle inden for den eksisterende tavles ydre rammer, skal du følge de regler og retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for tavlens konstruktion og installation.

Udvidelsen skal naturligvis udføres i overensstemmelse med anvisningerne fra tavlefabrikanten samt producenten eller producenterne af det anvendte udstyr.

Derudover skal materiellet være beregnet for kortslutningsniveauet i tavlen.

Hvis du skal lave udvidelser/ændringer i eksisterende tavler, skal der både være fysisk og termisk plads i tavlen.

Man kan sikre mod skadelig opvarmning fra komponenter ved at begrænse strømmen i fx en RCBO (kombiafbryder) til max 80 % af mærkestrømmen (I_n). 

Du skal være opmærksom på, at den mindste kortslutningsstrøm ved ladestanderen kan have indflydelse på valget af RCBO. 

Se mere i videovejledningen nedenfor.

Kortslutningsbeskyttelsen skal være effektiv både ved den højeste og den laveste kortslutningsstrøm i installationen. 

Tæt på transformer, generator og lignende ved installationens udgangspunkt, skal beskyttelsesudstyret have en kortslutningsbrydeevne, der er mindst lig med den maksimale prospektive kortslutningsstrøm, IKmax. 

Længst ude i installationen skal beskyttelsesudstyret være effektivt ved den mindste kortslutningsstrøm, IKmin.

Se videoen nedenfor.

Tidligere var der i Fællesregulativet præcise værdier for største og mindste kortslutningsstrømme i boligtavler – men sådan er det ikke længere. Derfor kan du ikke længere være helt sikker på, at de tavlekomponenter med en kortslutningsholdbarhed på 6 kA, som vi typisk har anvendt i boligtavler, nødvendigvis kan klare den kortslutningsstrøm, der er i tavlen. 

Du kan heller ikke altid være sikker på, at den mindste kortslutningsstrøm i kabelskabet altid er lig med 5 gange stikledningens mærkestrøm.

Se videoen nedenfor.

Er det i overensstemmelse med installationsstandarden at anvende sikringselementer uden brydeevne, f.eks. tarifsikringer, i boligtavler?

Kravene til adskillelse i HD 60364-5-53:2022 omhandler generelle krav til valg og installation af udstyr beregnet til at opfylde denne funktion. En sikringsholder til tarifsikringer kan anvendes som adskiller, men hvis der kun er tale om en sikringsholder, der ikke er tvangskoblet med en egentlig adskiller, vil der være tale om en adskiller uden brydeevne. En sådan skal sikres mod uønsket eller utilsigtet udkobling, dette er et krav i kapitel 5-53, punkt 537.2.5. Kravet om sikring mod uønsket eller utilsigtet udkobling kan opfyldes ved at anbringe udstyret i et aflåseligt rum eller en aflåselig kapsling, eller ved anvendelse af hængelås. Alternativt kan udstyret uden brydeevne tvangskobles med udstyr med brydeevne. Instruktion eller mærkning accepteres ikke som sikring mod uønsket eller utilsigtet udkobling.

Muligheden for at anvende skruesikringer med en mærkestrøm på højest 35 A, til adskillelse udgik med udfasningen af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, da en national lempelse til punkt 537.2.3 i stærkstrømsbekendtgørelsen bortfaldt.

Ved valg af adskiller skal det overvejes, om adskilleren skal betjenes af lægmand, og i hvilken sammenhæng adskilleren skal anvendes. En tarifsikringsholder i en gruppetavle i en bolig, udført iht. DS/EN 61439-3, kan anvendes som adskiller, men der er risiko for, at sikringsholderen mister sin ledningsevne ved gentagen adskillelse under belastning. Dette skyldes, at der dannes “brandsår” på bundkontakten på grund af gnistdannelse. En dårlig forbindelse kan medføre opvarmning af sikringen og sikringselementet og i værste fald føre til brand.

Belastningsprofilen i boliginstallationer har ændret sig de seneste år på grund af elektrificeringen, hvor der er kommet flere brugsgenstande med længerevarende belastning, som f.eks. elbiler og varmepumper. Dette kan, i tilfælde af dårlige forbindelser, medføre kraftig opvarmning og brand i gruppetavlen. 

På baggrund heraf, har Erhvervsstyrelsen valgt at øge fokus på anvendelsen af sikringselementer uden brydeevne. 

Dette betyder, at pr. 1. januar 2027 håndhæves ovenstående krav for nyidriftsatte installationer, hvor adskillelsen opnås ved hjælp af skruesikringer o.l. med en mærkestrøm på højst 35 A. 

Kravet om sikring mod uønsket eller utilsigtet udkobling ved adskillelse som foretages med sikringer, der er større end 35 A, gælder allerede. Dette har været gældende for nye installationer siden 1. april 1994.

Du kan i denne video se mere om kravet, der skal overholdes fra 1. januar 2027:

Se videovejledning, udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Opdateret 23. april 2025