Fyrværkerikampagner 2025

Ved nytåret 2024/2025 kom 210 danskere på skadestuen på grund af ulykker med fyrværkeri. Sikkerhedsstyrelsen retter sine kampagner mod dem, der kommer til skade, både tilskuere og dem, der selv skyder fyrværkeri af.

    Hav du husket brillen? – Ny kampagne sætter fokus på fyrværkerisikkerhed

    Dette års hovedkampagne har særligt fokus på børn og unge mænd, da de fortsat er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.

    Kampagnebillede af børn med sikkerhedsbriller
    Caption 1 / 2

    Traditionen tro er Sikkerhedsstyrelsen nu i luften med en ny kampagne omkring sikker brug af fyrværkeri. Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på det vigtigste tilbehør til nytårsaften – sikkerhedsbrillerne. Ved at lade børn og unge selv tage ejerskab gennem musik skal budskabet spredes på en ny måde – og med et glimt i øjet.

    I spidsen står Benjamin Hav, som har påtaget sig rollen som coach for en folkeskoleklasse, der har indspillet årets nytårssang “Hav du husket brillen?”.

    – Vi ved, at mange unge glemmer sikkerhedsbrillerne, når festen og fyrværkeriet begynder. Hele 85 % af de alvorligt tilskadekomne sidste år brugte ikke sikkerhedsbriller. Derfor har vi valgt at bruge musik som et positivt og fællesskabende greb til at få budskabet til at hænge fast, siger Helle Andersen, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen.

    Watermark Sikkerhedsstyrelsen

    Sangen “Hav du husket brillen?” og den tilhørende musikvideo bliver delt på Sikkerhedsstyrelsens sociale medier og diverse musiktjenester frem mod nytårsaften. Kampagnen kører desuden i Benjamin Havs YouTube-univers ”Benjamins Verden”. Se traileren nedenfor: 

    Watermark Sikkerhedsstyrelsen

    Dele af kampagnen "Hav du husket brillen?" indgår i årets undervisningsmateriale til landets skoler som led i den forebyggende indsats mod fyrværkeriulykker.

    Sæt fyrværkerisikkerhed på skoleskemaet

    Hjælp med at undgå, at børn og unge kommer til skade med fyrværkeri til nytår. Sæt fyrværkerisikkerhed på skoleskemaet i december og brug det gratis undervisningsmateriale fra Sikkerhedsstyrelsen. 

    Spørgsmål og svar om fyrværkeri

    Hvornår må man købe fyrværkeri?

    Som almindelig forbruger må du købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december. 

    Der er visse typer mindre fyrværkeri, der må sælges og anvendes hele året. Det er fx bordbomber, stjernekastere, isfontæner og hundepropper.

    Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

    Som almindelig borger må du fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.

    Du må kun købe og affyre konsumfyrværkeri og fyrværkeri til brug hele året, som er beregnet til, at almindelige forbrugere kan anvende det. 

    Er der aldersgrænser på fyrværkeri?

    Ja. Det er ikke tilladt at sælge konsumfyrværkeri til børn og unge under 18 år. Der skal være skiltet med aldersgrænserne på salgsstederne.

    Unge, der er fyldt 15 år, må gerne købe fyrværkeri, der må sælges hele året. Det er eksempelvis stjernekastere, knallerter, bordbomber og knaldperler. 

    Hvad er lovligt fyrværkeri?

    Som almindelig borger må du købe konsumfyrværkeri (hvis du er over 18 år) og fyrværkeri til anvendelse hele året (hvis du er over 15 år).

    Konsumfyrværkeri er eksempelvis raketter og batterier, mens fyrværkeri kan være knaldperler, stjernekastere, bordbomber og isfontæner. 

    Fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere skal være CE-mærket. Artikler uden CE-mærke må ikke længere sælges. 

    Der er særlige regler for professionelle fest- og scenefyrværkere.

    Læs mere om forskellige typer af fyrværkeri her.

    Hvor må man fyre fyrværkeri af - og hvor stor en sikkerhedsafstand skal man have?

    Sikkerhedsafstanden står på fyrværkeriet. Det er vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstanden både af hensyn til egen og andres sikkerhed.

    Særlige sikkerhedsafstande

    Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. Det samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af materiale, som er let antændeligt. 

    Der er også et krav til afstand i forhold til ejendomme med dyrehold. Eksempelvis et område med udegående dyr eller en hundekennel. Her må man ikke bruge fyrværkeriet nærmere end 100 meter fra ejendommen. 

    Hvorfor må man købe fyrværkeri den 15. december, men først fyre af den 31.?


    Forskellen mellem salgs- og affyringsperioden skyldes:

    • et ønske om at begrænse gener for mennesker og dyr (kort affyringsperiode)
    • et ønske om, at butikkerne skal have tid nok til at sælge og transportere fyrværkeriet (lang salgsperiode)
       

    Af sikkerhedsmæssige grunde er der strenge regler for transport og opbevaring af fyrværkeri til nytår. Det vil ikke være muligt at få salgsstederne forsynet på en sikker måde, hvis salgsperioden var ligeså kort som affyringsperioden. 

    Hvor skal man anmelde brug af fyrværkeri uden for affyringsperioden?

    Hvis man oplever, at der bliver fyret af på andre tidspunkter end mellem den 31. december og 1. januar, kan man anmelde det til politiet.

    Hvilken kontrol er der med fyrværkeri?

    Landets kommunale beredskaber har ansvar for godkendelse af og tilsyn med, at salgsstederne overholder reglerne for blandt andet opbevaring. 

    Politiet og Toldstyrelsen kontrollerer, at der ikke ulovligt importeres fyrværkeri fra eksempelvis Tyskland og Sverige ind over grænsen til Danmark. Det er også politiet, der er myndighed i forhold til ulovligt fyrværkeri - eksempelvis kanonslag.

    Det er altid fabrikanten eller importørens ansvar, at fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere lever op til sikkerhedskravene.

    Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med lovligt fyrværkeri til salg på markedet. Fyrværkeri bliver udtaget stikprøvevis uden for salgsperioden og testet. Mellem jul og nytår laver Sikkerhedsstyrelsen stikprøveundersøgelser på salgsstederne. Vi undersøger blandt andet, om fyrværkeriet er mærket korrekt.