Tre grupper af gasmateriel

Gasmateriel, der indgår eller anvendes i et gasanlæg eller gasinstallation i Danmark, kan opdeles i tre grupper.

Eksempler på, hvad de tre grupper af gasmateriel dækker

Gasmateriel  gruppe A er omfattet af den europæiske gasapparatforordning og skal dermed være CE-mærket.  

Gasmateriel gruppe B , som indgår i en gasinstallation, skal opfylde kravene i byggevareforordningen  og skal være CE-mærket i henhold til denne. Desuden skal der foreligge en DoP (ydeevne-deklaration) for materiellet.

Gasmateriel i gruppe C er hverken dækket af gasapparatforordningen eller af byggevareforordningen. Denne gruppe gasmateriel betragtes som nationalt reguleret, og skal opfylde kravene i bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel. 

Eksempler på, hvad grupperne dækker, kan ses i tabellen. Oversigten er ikke udtømmende. 

Gruppe A

Gasapparatforordningen

Gruppe B

Byggevareforordningen

Gruppe C

Nationalt reguleret

Gasapparater som fx gasgrill, gaskomfur og gaskedler Gasrør og fittings, der anvendes til samling af gasrør Håndværktøj som fx tagdækkerbrændere og loddebrændere
Koge- og stegeudstyr til storkøkkenbrug, herunder til anvendelse i cateringvogne Aftræksrør og komponenter der anvendes til samling af aftræksrør Ukrudtsbrændere
Flaskegasregulatorer til montering direkte på en gasflaske eller -dåse Haner og ventiler Gasslanger, herunder slanger til flaskegas, komfurslanger mv.
Styre- og sikkerhedsautomatik, herunder kontrolkasser Læs mere på Byggevareinfo.dk Pakmateriale, såsom paktape, paksalve, flydende pakning mv.
Apparatregulatorer   Haner og ventiler, der ikke kan CE-mærkes efter byggevareforordningen 
    Regulatorer til installationsformål

Særligt for gruppe C gasmateriel

Gruppe C dækker gasslanger og materiel, der typisk sælges som løsdele. Brændere og apparater som for eksempel ukrudtsbrændere og håndværktøj vil også tilhøre denne gruppe.

For gruppe C er der ikke krav om, at gasmateriellet skal være godkendt af en tredjepart. Det er alene fabrikanten/importøren, der har ansvaret for gasmateriellets egnethed, mærkning og anvendelsesformål.

Det er derfor af afgørende betydning, at det fremgår af materiellet, hvad det kan og må anvendes til. Der er således ingen krav til et godkendelsesmærke, men alene et krav til anvendelsesmærkning.