Her på siden kan du se nogle af de ofte stillede spørgsmål samt svar på dem.
Indhold
Fyrværkeri
Ved salg af fyrværkeri i 2020 skal du være opmærksom på:
- Der er særlige regler for håndsprit på salgssteder for fyrværkeri som følge af corona-epidemien.
- Du skal være opmærksom på, at alt fyrværkeri, herunder helårsfyrværkeri skal være CE-mærket.
Det må der gerne, men vær opmærksom på følgende:
- Før den 27. december vil det kræve, at afskydningen foretages af en godkendt scene- eller festfyrværker. Beredskabet skal ansøges om tilladelse.
- Fra og med den 27. december, hvor alle må afskyde konsumfyrværkeri, kan personale på salgsstedet selv gøre det. Beredskabet skal hverken ansøges eller orienteres.
I skal dog være opmærksom på de tekniske forskrifter punkt 2.10.5, der siger, at affyring af fyrværkeri på lokaliteter, hvor der forhandles eller opbevares konsumfyrværkeri, ikke er tilladt. Det gælder for enhver afskydning af konsumfyrværkeri, at der skal holdes en afstand på mindst 100 meter til oplag af fyrværkeri (§ 45 i bekendtgørelse 1424 af december 2009).
Nej. pulverslukkere kan godt have den krævede slukningseffekt (mindst 13A), men yder ikke den samme beskyttelse af papkasser m.v., der er truet af en brand. Løber den første slukker således tør, yder vandet fra en trykvandslukker bedre beskyttelse, mens der hentes en slukker mere.
Undlad skal først og fremmest at skære ”flapperne” af, når en ny kasse åbnes. Hver gang der er taget en artikel fra en kasse, skal flapperne lukkes ned, men beredskabet accepterer, en kasse vil stå en smule åben af sig selv.
Det fremgår af de tekniske forskrifter punkt 1.13, at "Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynet udfærdigede bestemmelser om sikkerhedsskiltning".
Disse bestemmelser kan findes her
En forhandler må gerne selv fremstille skiltene i overensstemmelse med disse bestemmelser.
Ja, det vil kunne imødekommes, at der laves en skriftlig aftale om afstandskravet med naboen.Aftalen skal bestå i, at der etableres ”et sikkert område” på naboens jord, hvor der ikke må forefindes brandfarlige oplag, brandbare vegetation mm. i den periode, hvor der opbevares fyrværkeri.
Nej, det fremgår af de tekniske forskrifter punkt 2.2.2, at butikker, hvor der sælges konsumfyrværkeri, ikke må have fælles flugtvej med andre butikker. Derfor må der alene sælges artikler af kategorien ”helårsfyrværkeri” fra butikken.
Ja, det må I gerne, men der skal så skiltes udvendigt på døren til alle lokaler, og der skal placeres slukningsudstyr i hvert lokale. Og vær opmærksom på, at den samlede mængde fyrværkeri, som må være i de(t) tilstødende lokale(r) ikke øges, fordi I fordeler det på flere lokaler.
Der kom nye regler for telte og transportable konstruktioner i 2015. Hvis I vil anvende et telt, der er større end 50 m2, skal dette enten være certificeret eller der skal indhentes en byggetilladelse for opstillingen ved kommunens byggemyndighed. Dette skal kunne dokumenteres på salgsstedet.
Både ja og nej. Det fremgår af de tekniske forskrifter punkt 2.3.1, at der ikke må sælges andet end konsumfyrværkeri og tilhørende sikkerhedsudstyr (sikkerhedsbriller, tændpinde o. lign.). Men fra 2017 har Sikkerhedsstyrelsen givet mulighed for at søge dispensation til at sælge helårsfyrværkeri ved selvbetjening samt sælge ”nytårsrelaterede varer” fra salgsstedet. Det kræver, at der ansøges via www.virk.dk.
”Nytårsrelaterede varer” er følgende varer:
- Personlige pyntegenstande (eks. hatte, masker, parykker, hagesmække, tiara, seler, handsker)
- Bordpynt (eks. serpentiner, guirlander, tudehorn, konfetti, konfettirør, konfetti spray, konfetti pistoler med magasiner, balloner, sugerør, glow in the dark-artikler)
OBS! Der må IKKE sælges stearinlys. - LED artikler (eks. balloner, briller, lyskæder)
- Førstehjælpsudstyr (eks. førstehjælpskasser, høreværn, ørepropper)
Baggrunden for disse bestemmelser skal findes i næringsloven og således ikke af brandhensyn.
Ja, det må I gerne. Det er valgfrit, om I vil anvende en container på 10 eller 20 fod, blot NEM-mængden ikke overstiger 50 kg. Og der er ikke krav til anordning til slukning og hindring af udslyngning af fyrværkeri i nogen af dem.
Nej. Reglerne giver ikke denne mulighed.
I kan frit vælge, hvilken metode I vil anvende (afspærringsstrimmel, betonklodser, hegn el. lign.). Hvis I konstaterer i salgsperioden, at den valgte model ikke virker, har I pligt til at sikre bestemmelsen overholdt på en anden måde.
Nej. Det fremgår af de tekniske forskrifter punkt 2.8.1, at der ikke må anvendes containere, der er længere end 20 fod.
Ja. Blot skal denne låge efter salgsperiodens start den 15. december være plomberet eller låst med hængelås, og salgsstedets personale må ikke have adgang til nøglen.
Ja, men husk der skal der være mindst 2 meter fra fyrværkeriet til enhver varmekilde, så der skal anvendes en lampetype, der ikke afgiver varme (de tekniske forskrifter punkt 1.9).
Nej. Det fremgår tydeligt af de tekniske forskrifter punkt 2.8.4, at containere, hvor der opbevares konsumfyrværkeri, ikke må benyttes til andre formål, heller ikke til et stødlager af sikkerhedsudstyr.
Jo. Bestemmelsen gælder for opbevaring i såvel container som i bygning. Men i container skal I overholde frihøjden til sprinkler/dyse, og i praksis er den maksimale stablingshøjde derfor noget mindre.
Selv om de tekniske forskrifter punkt 2.10.2 siger, at stablingshøjden af kasser med fyrværkeri max. må være 2 meter, er der i punkt 2.8.16 med to eksempler for anordning til brandslukning i containere et krav om, at der skal være en frihøjde under sprinkler/dyse på 1 meter. Når en container har en indvendig højde på 2,4 meter, vil der derfor ikke kunne stables i to meters højde.
Nej. Bemærk at der står ”højst” 380/190 kg NEM. I praksis vil mange salgssteder ikke kunne have den mængde i containeren, da det valgte sortiment har en relativ stor rumfylde i forhold til NEM-vægten af de enkelte artikler. Så I skal være meget opmærksomme på jeres faktiske pladsbehov, når I har valgt sortiment og skal bestille det antal containere, der er nødvendige for at overholde reglerne.
Ja. Reglerne giver denne mulighed, og det er beredskabet, der skal vurdere, om den valgte udformning af flammeskærm yder en forsvarlig brandmæssig adskillelse. Der er i vejledningen til tekniske forskrifter beskrevet, hvordan en flammeskærm kan være udført (afsnit 2.8.7).
Nej. To eksempler i vejledningen til de tekniske forskrifter punkt 2.8.16 gælder konkret udformning af ”anordning til redningsberedskabets tilslutning af brandslukningsmateriel”.
Det er kravet til en 20 fod container, hvor de tre sprinklerhoveder er fordelt på en længde på 4,9 meter (som minimum går 1 meter af containerens længde til området for hindring af udslyngning). Det samme gør sig gældende for en 10 fod container, og derfor er der kun 1,9 meter tilbage, som skal dækkes af sprinkling. Det vil kunne dækkes med 1-2 sprinklerhoveder.
Der står i de tekniske forskrifter punkt 2.10.8, at containere skal holdes aflåst, når der ikke indsættes eller udtages varer. Når der er travlt på salgsstedet, hvor der konstant er personale i området ved containerne, accepterer vi, at containerne blot lukkes med den ene af lukkestængerne eller med en kæde med krog, der gør, at lågen ikke kan blæse op.
Nej. I de tekniske forskrifter punkt 2.8.13 står, at containeren skal placeres således, at dørene i containeren vender væk fra ”større brandfarlige oplag”, der er placeret mindre end 40 meter fra containeren. Et midlertidigt salgstelt med 50 kg NEM konsumfyrværkeri skal ifølge Sikkerhedsstyrelsen ikke betragtes som et brandfarligt oplag.
Nej. I de tekniske forskrifter punkt 2.8.13 står, at containeren skal placeres således, at dørene i containeren vender væk fra bygningers åbninger, der er placeret mindre end 40 meter fra containeren. Et midlertidigt salgstelt/udleveringstelt (eller udleveringsvogn) uden fyrværkerioplag skal ifølge Sikkerhedsstyrelsen ikke opfattes som en bygning.
Ja, det er muligt med hjemmel i § 42 i bekendtgørelse nr. 1424 af 16.12.2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer:
”Kommunalbestyrelsen kan for et nærmere afgrænset geografisk område forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i det fri i en nærmere angivet periode, såfremt dette på grund af tørke eller andre særlige forhold skønnes nødvendigt for at formindske risikoen for brand eller anden skade.”
Det er dog en betingelse, at forbuddet eller vilkåret kun er gældende i et nærmere afgrænset geografisk område og i en nærmere angivet tidsperiode. Det er også en betingelse, at forbuddet skønnes nødvendigt for at mindske risikoen for brand eller anden skade, herunder fx personskade.
Sikkerhedsstyrelsen har i skrivelse til kommunerne den 28. september 2018 orienteret om, at efter styrelsens opfattelse kan ”særlige forhold” eksempelvis kan være, at mange borgere i de større byer kan være samlet på en central plads i byen nytårsaften omkring midnat for at affyre fyrværkeri. Når mange mennesker er samlet på et afgrænset areal, vil der kunne opstå risiko for skade på personer, hvis de påbudte sikkerhedsafstande for fyrværkeriet vanskeligt kan overholdes.