Arbejdet med fusionen
Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen.
Arbejdet med fusionen vil foregå over de kommende måneder. I en overgangsperiode efter 1. januar 2026 vil vores kommunikation komme med forskellige logoer og afsendere, indtil vi får rettet til. Dette påvirker dog ikke indholdet eller betydningen af vores kommunikation eller sagsbehandling.
Vi holder dig orienteret på vores kanaler om ændringer, der har betydning for dig – for nu kan du kontakte os som vanligt.
Du kan også holde dig orienteret om fusionen her på siden, som vi opdaterer løbende.
Spørgsmål og svar om fusionen
Sker der ændringer for systemer og blanketter?
Fra 23. januar 2026 kl. 12 til 26. januar kl. 12 (for enkelte systemer indtil 27. januar kl. 8) vil mange IT-systemer være lukket ned.
Fredag den 23. januar 2026 kl. 12 til mandag den 26. janúar 2026 kl. 12 er disse systemer lukket:
- Husweb
- Gasanmeldelsessystemet
- Blanketter på Virk.dk
- eCigaretportalen
- Dokumentportalen
Fra 23. januar 2026 kl. 12 til tirsdag den 27. januar 2026 kl. 12 er disse systemer lukket:
- SPOT
- KLS-I
I lukkeperioden vil der ikke ske opdateringer på disse systemer:
- SIK.dk - inkl. registre
- Produkter.dk