Information

Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen. Læs mere om fusionen.

 

Få overblik over produktsikkerhedsforordningen (GPSR)

Sikkerhedsstyrelsen inviterer til webinar 31. oktober 2024.

13. december 2024 træder nye regler om produktsikkerhed i kraft i EU. Det betyder bl.a. flere krav til mærkning af produkter, nye krav ved fjernsalg, nye forpligtelser i tilfælde af ulykker og at forbrugerne skal kompenseres ved tilbagekaldelse af produkter.

Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 12.30-15 inviterer Sikkerhedsstyrelsen til webinar om GPSR. Her gennemgås de nye krav i forordningen om produktsikkerhed.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, både i forbindelse med tilmeldingen og under webinaret.

Tilmelding skal ske via linket nedenfor, meget gerne senest 30. oktober, hvor alle tilmeldte får en mail med link til webinaret.