Du må gerne selv skifte en ledningsafbryder på et elprodukt, selvom du ikke er autoriseret. Her kan du se, hvordan du gør.
En ledningsafbryder
En ledningsafbryder er den kontakt, som sidder i tilledningen på et elapparat. Den må du som almindelig handyman gerne skifte, selvom du ikke har autorisation.
Sådan skifter du afbryderen på ledningen
Det er livsfarligt at skille en ledningsafbryder, når der er spænding på. Sørg altid for, at stikproppen er trukket ud af stikkontakten, eller at der er afbrudt for strømmen i gruppetavlen, før du går i gang.
Vær opmærksom på
En ledningsafbryder kan som regel ikke belastes med den samme strøm som den stikkontakt eller det udtag, den forsynes fra.
Typisk er en ledningsafbryder mærket med 2A. Det betyder, at den kun kan belastes med knap 500 watt.