Strategi, mål og resultater

Strategi: Sikkert samfund. Tryg hverdag.

I Sikkerhedsstyrelsen går vi hver dag på arbejde for at skabe en forskel. En forskel for virksomhederne. En forskel for forbrugerne. En forskel der bidrager til et sikkert samfund og en tryg hverdag.

Ambition
Vi vil skabe et sikkert samfund og en tryg hverdag. Vores ambition er at gøre sikkerhed ukompliceret. Vores løfte er at gøre det enkelt for virksomheder og forbrugere at overholde reglerne og handle ansvarligt.

Kerneopgave
Markedsovervågning er vores kerneopgave. Vi har en vigtig opgave i at sikre, at markedet lever op til reglerne, og at det ikke er til fare for forbrugere, miljø eller virksomheders konkurrencevilkår. 
Markedsovervågning indeholder aktiviteter, der bidrager til at løfte virksomhedernes regelefterlevelse og forbrugernes mulighed for at træffe ansvarlige valg.

Kerneydelse
Vi overvåger markedet på produktområdet, energiområdet og sundhedsområdet.

Vi vejleder og hjælper virksomheder på en letforståelig måde, og vi sætter ind med kontrol og tilsyn dér, hvor risikoen er højest, og hvor vi skaber mest mulig effekt.

Vi oplyser danske forbrugere om sikker adfærd på relevante emner.

Vi gør vores viden om markedsovervågning proaktiv og relevant i samarbejder med vores interessenter for at opnå de bedste resultater.

Vi støtter dem, som både vil og kan. Vi hjælper dem, som gerne vil, men ikke kan. 

Og vi sætter konsekvent ind over for dem, som ikke vil.

Download strategien

Strategi - Sikkert samfund. Tryg hverdag

 

Download vores værdier

Vores værdier

Se video om Sikkerhedsstyrelsen