Program for temadagen
Årets tema er forbrugernes ønsker til kvaliteten af legetøj.
Der vil bl.a. være fokus på, hvad forbrugerne har af ønsker til kvaliteten af det legetøj, de køber – er det f.eks. legeværdien, sikkerheden eller holdbarheden af legetøjet.
Dagen vil indeholde oplæg fra en trendforsker, som vil komme ind på børns leg og trends både i forhold til leg og ønsker hos forbrugerne. Derudover vil der også være oplæg fra danske virksomheder, panel af forbrugere og workshops. Til slut vil myndighederne give en opdatering på ny og kommende regulering af legetøj.
Arrangører og tilmelding
Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Miljøministeriet samt brancheorganisationen Legebranchen er arrangører.
Alle erhvervsdrivende i legebranchen kan deltage, og deltagelse er gratis.
Du kan tilmelde dig arrangementet ved at sende en e-mail til Anne Elisabeth Østergaard (aneln@mim.dk). Du kan også finde yderligere information via Miljøministeriets hjemmeside her.
Tilmelding skal ske senest 1. november 2021.