FÅ OVERBLIK OVER TILGÆNGELIGHEDSLOVEN
Webinar om tilgængelighedsloven 19. november 2024
Tirsdag den 19. november 2024 kl. 10.00-11.30 inviterer Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med AccessibleEU til webinar om tilgængelighedsloven. Her gennemgås lovens hovedindhold, muligheden for at opfylde tilgængelighedskravene ved brug af standarder og der gives praktiske eksempler på tilgængelighed.
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, både i forbindelse med tilmeldingen og under webinaret.
Tilmelding skal ske via linket nedenfor, meget gerne senest 18. november, hvor alle tilmeldte får en mail med link til webinaret.
Tilgængelighedsloven
Tilgængelighedsloven er vedtaget i Folketinget 17. maj 2022. Det er en dansk implementering af EU's tilgængelighedsdirektiv.
Det er et EU-krav, at loven skal være vedtaget senest 28. juni 2022, så virksomheder har tid til at bringe deres produkter og tjenester i overensstemmelse med kravene, før de skal være efterlevet senest 28. juni 2025.
Link til Retsinformation.dk
LINK TIL EUR-LEX.EUROPA.EU
link til retsinformation.dk
Dialogmøder
I løbet af 2022 vil Sikkerhedsstyrelsen invitere en række brancher til dialogmøder om tilgængelighedsloven. På møderne skal det blandt andet drøftes, hvilke vejledninger der er behov for, for at virksomhederne bedst muligt kan opfylde kravene i tilgængelighedsloven.
Handicaporganisationer bliver ligeledes inviteret til at bidrage med ideer og erfaringer.
Link til lovforslag - Folketinget
9. maj 2022
Opdateret 10. juni 2022