Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Kvalitetsledelsessystem (KLS)

For at få en autorisation eller virksomhedsgodkendelse på gasområdet af Sikkerhedsstyrelsen skal virksomheden have et godkendt KLS.



Hvad er et KLS?
Et KLS er virksomhedens egenkontrolsystem, hvor virksomhederne dokumenterer det udførte arbejde. Alle autoriserede eller godkendte virksomheder skal have et godkendt KLS med dokumentation af følgende elementer:

  1. Etablering af kvalitetsledelsessystemet
  2. Ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden
  3. Bemanding, instruktion og tilsyn
  4. Dokumentstyring

Alle elementer er nærmere beskrevet i bilag 1 i bekendtgørelsen om kvalitetsledelsessystemer.

Link til bekendtgørelsen for KLS

Et KLS skal godkendes
Når en virksomhed ansøger om autorisation eller godkendelse, skal virksomheden have forhåndsgodkendt sit KLS af en kontrolinstans. Dokumentation for forhåndsgodkendelse skal vedhæftes ansøgningen.

Virksomhedens KLS skal efterfølgende endeligt godkendes af en kontrolinstans, når virksomheden har opnået autorisation eller godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Den endelige godkendelse skal ske inden for det første år og indberettes til Sikkerhedsstyrelsen.

Link til liste over godkendte kontrolinstanser

Et KLS skal efterprøves af en kontrolinstans hvert andet år.

Her er KLS et krav

  • Virksomheder med fuld autorisation
  • Virksomheder med delautorisation
  • Virksomheder med bibeskæftigelsesautorisation med CVR-nr.
  • Virksomheder med bibeskæftigelsesautorisation uden CVR-nr. (kun forhåndsgodkendelse)
  • Virksomheder med godkendelse på gasområdet

KLS for virksomheder med bibeskæftigelsesautorisation uden CVR-nr.
Virksomheder uden CVR-nr., der har en bibeskæftigelsesautorisation, skal også have et KLS. Det er et krav, at virksomheder med bibeskæftigelsesautorisation uden CVR-nr. skal have en forhåndsgodkendelse af virksomhedens KLS. Har virksomheden endnu ikke fået forhåndsgodkendt sit KLS, skal du kontakte en godkendt kontrolinstans.

NB: Det er ikke længere muligt at søge om bibeskæftigelsesautorisation. En virksomhed kan enten søge om fuld autorisation, delautorisation eller virksomhedsgodkendelse.


Sidst opdateret: 30-juni-2016
Kontaktperson: webmaster