Fyrværkerikampagner 2018

Hvert nytår kommer 200-300 danskere til skade på grund af fyrværkeri. Folk kommer typisk til skade, fordi de ikke har sikkerhedsbriller på, står for tæt på fyrværkeriet eller bruger ulovligt krudt.

 

Det er især unge drenge og yngre mænd, som fylder i ulykkesstatistikkerne.

 

Sikkerhedsstyrelsen har i år målrettet sine kampagner mod dem, der kommer til skade. Få et overblik over kampagnerne nedenfor. 

Nytår igen

Rap under bæltestedet skal begrænse fyrværkeriulykker blandt unge mænd

Husk sikkerhedsbriller, hold god afstand og gå aldrig tilbage til en fuser.

 

Du ved aldrig, hvad der kan ske - eller hvad du får sprængt af. Måske går det lige så galt, som da far var dreng!

 

Give it up for Sikkerhedsstyrelsen featuring Jesu Brødre, Niels Olsen, Lina Rafn, Klam Vandmand og Shambs!

 

Kaspers beslutning

Husk sikkerhedsbriller - også som tilskuer

Kasper tog en beslutning, der ændrede resten af hans liv.

 

Han troede, han var i sikkerhed som tilskuer. Men 40% af alle fyrværkeriskader sker netop for tilskuere.

 

Så husk sikkerhedsbriller og god afstand. Godt nytår.

Jeg skal lave pølser

Fædre skal være rollemodeller nytårsaften

Du kan opføre dig som et barn alle andre dage.

 

Men når nytårskrudtet fyres af, skal du være den voksne.

 

Med pinlig cringe-humor forsøger vi i Sikkerhedsstyrelsen at motivere fædre til at optræde som ansvarlige rollemodeller nytårsaften, når de fyrer fyrværkeri af sammen med deres børn. 

Vi sprænger youtubere i luften

65 af de tilskadekomne sidste år var børn under 14 år. Kun lidt over halvdelen havde sikkerhedsbriller på.

 

I en ny YouTube-kampagne viser youtuberne Alexander Husum og Niki Topgaard, hvor galt det går, når man glemmer at holde afstand, ikke husker sikkerhedsbriller eller bruger ulovligt fyrværkeri. 

 

Læs mere om kampagnen her.

Vi sprænger youtubere i luften

65 af de tilskadekomne sidste år var børn under 14 år. Kun lidt over halvdelen havde sikkerhedsbriller på.

 

I en ny YouTube-kampagne viser youtuberne Alexander Husum og Niki Topgaard, hvor galt det går, når man glemmer at holde afstand, ikke husker sikkerhedsbriller eller bruger ulovligt fyrværkeri. 

 

Læs mere om kampagnen her.

Fakta om fyrværkeriulykker

Et barn der er kommet til skade med hånden

Sidste år kom 226 til skade

Ved årsskiftet 2019/2020 kom 226 danskere på skadestuen efter ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet. 27 blev alvorligt skadede.

 

Antallet af fyrværkeriskader i nytårsdøgnet har ligget stabilt mellem 200 og 300 de seneste 10 år. De seneste tre år er antallet af tilskadekomne dog faldet.

 

Skadestallet er en halvering siden midten af 90'erne, men mange af skaderne kunne helt undgås ved at huske sikkerhedsbriller og holde afstand til fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyrværkeri lyser himlen op

Mænd og drenge er mest udsatte

De typiske ofre er mænd og drenge - særligt i alderen 15 til 35 år.

 

80 procent af de 226 tilskadekomne ved nytåret 2019/2020 var drenge og mænd. To tredjedele af dem, som kom på skadestuen, var under 26 år.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyrværkeri

Raketter og batterier giver flest skader

Kigger man på, hvilke typer af fyrværkeri ofrene kom til skade med sidste år, er raketter og batterier de fortsat store syndere, selvom der har været et lille fald i fyrværkeriulykker generelt.

 

Ved årsskiftet 2019/2020 skete 72 af de 226 ulykker med raketter. Året før var det 86 ud af 225. 

 

Batterier stod sidste nytår for 44 af 226 skader. 

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyr_fyrværkeri_nyhed_131218

Tilskuere er også udsat for ulykker

Tal fra landets skadestuer fra nytårsaften 2018/2019 viser, at både folk, som tænder fyrværkeriet, og de, som er tilskuere, er i farezonen for at komme til skade.

 

128 af de tilskadekomne tændte fyrværkeriet, mens 90 var tilskuere (9 har ikke oplyst, om de tændte fyrværkeriet eller blot kiggede på).

 

Derfor er det vigtigt at huske sikkerhedsbriller og holde afstand. Også når man bare er ude for at se på fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeri

Dreng med beskyttelsesbriller

Husk nu sikkerhedsbrillerne

Kun en tredjedel af de personer, som kom til skade ved årsskiftet 2019/2020 havde sikkerhedsbriller på.

 

Af de 226 tilskadekomne angav 141, at de ikke havde haft sikkerhedsbriller på, da ulykken skete.

 

Uanset, om du er tilskuer eller tænder fyrværkeriet, bør du have sikkerhedsbriller på.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Spørgsmål og svar om fyrværkeri

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Som almindelig forbruger må du købe fyrværkeri fra den 15. december. 

Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

Som almindelig borger må du fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar.

Du må kun købe og affyre konsumfyrværkeri og helårsfyrværkeri, som er beregnet til, at almindelige forbrugere kan anvende det af. 

Er der aldersgrænser på fyrværkeri?

Ja. Det er ikke tilladt at sælge konsumfyrværkeri til børn og unge under 18 år. Der skal være skiltet med aldersgrænserne på salgsstederne.

Unge, der er fyldt 15 år, må gerne købe helårsfyrværkeri. Det er eksempelvis stjernekastere, knallerter, bordbomber og knaldperler. 

Hvad er lovligt fyrværkeri?

Som almindelig borger må du købe konsumfyrværkeri (hvis du er over 18 år) og helårsfyrværkeri (hvis du er over 15 år).

Konsumfyrværkeri er eksempelvis raketter og batterier, mens helårsfyrværkeri kan være knaldperler og stjernekastere. 

Fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere skal være CE-mærket. Artikler uden CE-mærke må ikke længere sælges. 

Der er særlige regler for professionelle fest- og scenefyrværkere.

Læs mere om forskellige typer af fyrværkeri her.

Hvor må man fyre fyrværkeri af - og hvor stor en sikkerhedsafstand skal man have?

Sikkerhedsafstanden står på fyrværkeriet. Det er vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstanden både af hensyn til egen og andres sikkerhed.

Særlige sikkerhedsafstande

Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. Det samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af materiale, som er let antændeligt. 

Der er også et krav til afstand i forhold til ejendomme med dyrehold. Eksempelvis et område med udegående dyr eller en hundekennel. Her må man ikke bruge fyrværkeriet nærmere end 100 meter fra ejendommen. 

Hvorfor må man købe fyrværkeri den 15. december, men først fyre af den 27.?

Det kan virke ulogisk, at man må købe fyrværkeri, før man må fyre det af. Reglerne er sådan af to hensyn.

For det første er der et hensyn til dem, som generes af fyrværkeri. For det andet er der hensynet til sikkerheden i forbindelse med transport af fyrværkeri til salgsstederne. 

I 2014 blev anvendelsesperioden indskrænket fra den 27. december til den 1. januar ud fra en balance, der både viser hensyn til mennesker og dyr, som bliver generet, og folk, som gerne vil fejre nytåret med fyrværkeri.

Af sikkerhedsmæssige grunde er der strenge regler for transport og opbevaring af fyrværkeri til nytår. Det vil ikke være muligt at få salgsstederne forsynet på en sikker måde, hvis salgsperioden var ligeså kort som affyringsperioden. 

Hvor skal man anmelde brug af fyrværkeri uden for affyringsperioden?

Hvis man oplever, at der bliver fyret af på andre tidspunkter end mellem den 27. december og 1. januar, kan man anmelde det til politiet.

Hvilken kontrol er der med fyrværkeri?

Landets beredskabscentre har ansvar for godkendelse af og tilsyn med, at salgsstederne overholder reglerne for blandt andet opbevaring. 

Politiet og SKAT kontrollerer, at der ikke ulovligt importeres fyrværkeri fra eksempelvis Tyskland og Sverige ind over grænsen til Danmark. Det er også politiet, der er myndighed i forhold til ulovligt fyrværkeri - eksempelvis kanonslag.

Det er altid fabrikanten eller importørens ansvar, at fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere lever op til sikkerhedskravene.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med lovligt fyrværkeri til salg på markedet. Fyrværkeri bliver udtaget stikprøvevis uden for salgsperioden og testet. Mellem jul og nytår laver Sikkerhedsstyrelsen stikprøveundersøgelser på salgsstederne. Vi undersøger blandt andet, om fyrværkeriet er mærket korrekt. 

Jørgen vil ikke holde nytår med dig

Jørgen Villumsen er en rar og dygtig mand, men ikke én du vil tilbringe nytårsaften og -nat med.

 

Han er nemlig øjenkirurg på Rigshospitalet. En stor del af hans arbejde omkring nytår er at forsøge at redde øjnene på folk, som har været i en fyrværkeriulykke. 

 

Jørgen har en klar opfordring: Husk sikkerhedsbrillerne og hold afstand. Både hvis du skal fyre af eller kigge på fyrværkeri.