Fyrværkerikampagner 2018

Hvert nytår kommer 200-300 danskere til skade på grund af fyrværkeri. Folk kommer typisk til skade, fordi de ikke har sikkerhedsbriller på, står for tæt på fyrværkeriet eller bruger ulovligt krudt.

 

Det er især unge drenge og yngre mænd, som fylder i ulykkesstatistikkerne.

 

Sikkerhedsstyrelsen har i år målrettet sine kampagner mod dem, der kommer til skade. Få et overblik over kampagnerne nedenfor. 

Det sker ikke for mig

Fyrværkeriulykke i 5D

Vi sendte to intetanende fyre på 18 og 25 år ind i et filmstudie. De vidste kun, at de skulle opleve en nytårsfest.

 

Men ligesom for mellem 200 og 300 danskere hvert nytår blev festen forvandlet til et mareridt. 

 

Læs mere om kampagnen her. 

Prøv selv en fyrværkeriulykke

I denne 360-graders video kan du opleve, hvad der typisk går galt, når der sker en fyrværkeriulykke. 

 

Start videoen og naviger rundt med musen eller fingeren.

 

Hvis du har VR-briller, kan du klikke på ikonet i højre hjørne af videoen og se videoen i fuld VR.

 

Læs mere om kampagnen her.

Skolekampagne

Skolekampagne

Børn arbejder med fyrværkerirådene

I årets skolekampagne arbejder godt 15.000 elever med de fem fyrværkeriråd.

 

De laver videoer med udgangspunkt i rådene. Den 19. december vælger Sikkerhedsstyrelsen tre vinderfilm blandt i alt 337 deltagende film. 

 

Vinderne og deres klasser får en tur i biografen.

 

Læs mere om skolekampagnen her.

Vi sprænger youtubere i luften

65 af de tilskadekomne sidste år var børn under 14 år. Kun lidt over halvdelen havde sikkerhedsbriller på.

 

I en ny YouTube-kampagne viser youtuberne Alexander Husum og Niki Topgaard, hvor galt det går, når man glemmer at holde afstand, ikke husker sikkerhedsbriller eller bruger ulovligt fyrværkeri. 

 

Læs mere om kampagnen her.

Vi sprænger youtubere i luften

65 af de tilskadekomne sidste år var børn under 14 år. Kun lidt over halvdelen havde sikkerhedsbriller på.

 

I en ny YouTube-kampagne viser youtuberne Alexander Husum og Niki Topgaard, hvor galt det går, når man glemmer at holde afstand, ikke husker sikkerhedsbriller eller bruger ulovligt fyrværkeri. 

 

Læs mere om kampagnen her.

Fakta om fyrværkeriulykker

Infografik_Fyrværkeriskader04122018

Sidste år kom 254 til skade

Ved årsskiftet 2017/2018 kom 254 danskere til skade med fyrværkeri i nytårsdøgnet. 36 blev alvorligt sårede.

 

Antallet af fyrværkeriskader i nytårsdøgnet har ligget stabilt mellem 200 og 300 de seneste 10 år.

 

Det er en halvering siden midten af 90'erne, men mange af skaderne kunne helt undgås ved at huske sikkerhedsbriller og holde afstand til fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Infografik_Fyrværkeriskader04122018

Mænd og drenge er mest udsatte

De typiske ofre er mænd og drenge - særligt i alderen 15 til 35 år.

 

Tre ud af fire, som kom til skade ved årsskiftet 2016-17, var mænd. Ved årsskiftet 2017-18 ramte 32 ud af de 36 alvorlige skader drenge og mænd. 

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Infografik_Fyrværkeriskader04122018

Raketter og batterier giver flest skader

Kigger man på, hvilke typer af fyrværkeri ofrene kom til skade med sidste år, er billedet klart.

 

Ulykker sker typisk i forbindelse med lovligt fyrværkeri som raketter og batterier. 

 

Af de 36 alvorligst sårede kom 15 til skade med batterier, 13 med raketter og to med ulovligt fyrværkeri.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Infografik_Fyrværkeriskader04122018

Tilskuere er også udsat for ulykker

Tal fra landets skadestuer fra nytårsaften 2017/2018 viser, at både folk, som tænder fyrværkeriet, og de, som er tilskuere, er i farezonen for at komme til skade.

 

Derfor er det vigtigt at huske sikkerhedsbrillerne og holde afstand. Også selvom man "kun" kigger på fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeri

Infografik_Fyrværkeriskader04122018

Husk nu sikkerhedsbrillerne

Kun en tredjedel af de personer, som kom til skade ved årsskiftet 2017/2018 havde sikkerhedsbriller på.

 

Især unge mellem 15 og 35 år glemmer dem. Blandt ofrene for fyrværkeriulykker sidste år havde 20 % af de 15-17-årige beskyttelsesbriller på, mens kun 10 % af de 18-25-årige og fem % af de 26-34-årige havde husket dem.

 

Uanset, om du er tilskuer eller tænder fyrværkeriet, bør du have sikkerhedsbriller på.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Spørgsmål og svar om fyrværkeri

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Som almindelig forbruger må du købe fyrværkeri fra den 15. december. 

Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

Som almindelig borger må du fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar.

Du må kun købe og affyre konsumfyrværkeri og helårsfyrværkeri, som er beregnet til, at almindelige forbrugere kan anvende det af. 

Er der aldersgrænser på fyrværkeri?

Ja. Det er ikke tilladt at sælge konsumfyrværkeri til børn og unge under 18 år. Der skal være skiltet med aldersgrænserne på salgsstederne.

Unge, der er fyldt 15 år, må gerne købe helårsfyrværkeri. Det er eksempelvis stjernekastere, knallerter, bordbomber og knaldperler. 

Hvad er lovligt fyrværkeri?

Som almindelig borger må du købe konsumfyrværkeri (hvis du er over 18 år) og helårsfyrværkeri (hvis du er over 15 år).

Konsumfyrværkeri er eksempelvis raketter og batterier, mens helårsfyrværkeri kan være knaldperler og stjernekastere. 

Fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere skal være CE-mærket. Artikler uden CE-mærke må ikke længere sælges. 

Der er særlige regler for professionelle fest- og scenefyrværkere.

Læs mere om forskellige typer af fyrværkeri her.

Hvor må man fyre fyrværkeri af - og hvor stor en sikkerhedsafstand skal man have?

Sikkerhedsafstanden står på fyrværkeriet. Det er vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstanden både af hensyn til egen og andres sikkerhed.

Særlige sikkerhedsafstande

Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. Det samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af materiale, som er let antændeligt. 

Der er også et krav til afstand i forhold til ejendomme med dyrehold. Eksempelvis et område med udegående dyr eller en hundekennel. Her må man ikke bruge fyrværkeriet nærmere end 100 meter fra ejendommen. 

Hvorfor må man købe fyrværkeri den 15. december, men først fyre af den 27.?

Det kan virke ulogisk, at man må købe fyrværkeri, før man må fyre det af. Reglerne er sådan af to hensyn.

For det første er der et hensyn til dem, som generes af fyrværkeri. For det andet er der hensynet til sikkerheden i forbindelse med transport af fyrværkeri til salgsstederne. 

I 2014 blev anvendelsesperioden indskrænket fra den 27. december til den 1. januar ud fra en balance, der både viser hensyn til mennesker og dyr, som bliver generet, og folk, som gerne vil fejre nytåret med fyrværkeri.

Af sikkerhedsmæssige grunde er der strenge regler for transport og opbevaring af fyrværkeri til nytår. Det vil ikke være muligt at få salgsstederne forsynet på en sikker måde, hvis salgsperioden var ligeså kort som affyringsperioden. 

Hvor skal man anmelde brug af fyrværkeri uden for affyringsperioden?

Hvis man oplever, at der bliver fyret af på andre tidspunkter end mellem den 27. december og 1. januar, kan man anmelde det til politiet.

Hvilken kontrol er der med fyrværkeri?

Landets beredskabscentre har ansvar for godkendelse af og tilsyn med, at salgsstederne overholder reglerne for blandt andet opbevaring. 

Politiet og SKAT kontrollerer, at der ikke ulovligt importeres fyrværkeri fra eksempelvis Tyskland og Sverige ind over grænsen til Danmark. Det er også politiet, der er myndighed i forhold til ulovligt fyrværkeri - eksempelvis kanonslag.

Det er altid fabrikanten eller importørens ansvar, at fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere lever op til sikkerhedskravene.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med lovligt fyrværkeri til salg på markedet. Fyrværkeri bliver udtaget stikprøvevis uden for salgsperioden og testet. Mellem jul og nytår laver Sikkerhedsstyrelsen stikprøveundersøgelser på salgsstederne. Vi undersøger blandt andet, om fyrværkeriet er mærket korrekt. 

Jørgen vil ikke holde nytår med dig

Jørgen Villumsen er en rar og dygtig mand, men ikke én du vil tilbringe nytårsaften og -nat med.

 

Han er nemlig øjenkirurg på Rigshospitalet. En stor del af hans arbejde omkring nytår er at forsøge at redde øjnene på folk, som har været i en fyrværkeriulykke. 

 

Jørgen har en klar opfordring: Husk sikkerhedsbrillerne og hold afstand. Både hvis du skal fyre af eller kigge på fyrværkeri.