Forsamlingslokaler og fælles adgangsveje

Der stilles særlige krav til de elektriske installationer i forsamlingslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje. Kravene gælder steder, hvor det ikke kan accepteres, at alt lyset slukker som følge af en enkelt fejl i installationen. Og steder, hvor det elektriske materiel ikke må medføre en væsentlig forøget brandbelastning.

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.


ARTIKEL FRA 2006:

Brug af kapitel 804

Bestemmelserne gælder ikke kun for nye installationer, men også eksempelvis for en tilbygning til en butik, en udvidelse på et plejehjem eller etablering af en udstilling.
Forsamlingslokaler er lokaler, hvor mere end 50 personer lejlighedsvis samles eller mødes uden at være tilknyttet som ansatte. Sådanne lokaler kan fx være i teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, udstillingslokaler, kirker, idrætshaller m.v. Butikker og lignende salgslokaler i er også eksempler på steder, hvor kapitel 804 skal anvendes. For undervisningslokaler gælder bestemmelserne også, men kun for lokaler, der forventes benyttet af mere end 50 personer

Trappe- og gangarealer indendørs og udendørs, som er fælles for flere lejligheder, lejemål og andre enheder er eksempler på fælles adgangsveje. Gange inde i de enkelte enheder eller lejemål betragtes derimod ikke som fælles adgangsveje, men kan være omfattet af bestemmelserne for flugtveje.

Opdeling af installationen

Lysinstallationen skal fordeles på mindst to grupper, og en eventuel styrestrøm skal forsynes fra sin egen gruppe. Forsamlingslokaler, undervisningslokaler fælles adgangsveje og flugtveje skal have hver sine grupper, der dog gerne må være fælles for flere af de pågældende lokaler eller fælles adgangsveje. Hvis der bruges fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring, skal hver gruppe have sin egen fejlstrømsafbryder, som ikke må omfatte andet end den pågældende belysning. Hensigten med denne bestemmelse er, at en fejl i én del af installationen, som ikke har noget med den pågældende belysning at gøre, ikke må have indflydelse på belysningens funktion. En løsning kan være at bruge fast monteret lamper af klasse II, da man så kan undgå kravet om anvendelse af fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring.

Er der tilstødende lokaler, fx toiletter og garderober i forbindelse med forsamlingslokaler, butikker eller undervisningslokaler, hvortil publikum har adgang, og som indeholder mere end tre armaturer, gælder bestemmelserne også for disse lokaler.

Beskyttelse mod brand

Hvis måler- og gruppetavler placeres i forsamlingslokaler og fælles adgangsveje, skal man være opmærksom på, at der er krav til kapslingens bestandighed alt efter tavlens størrelse.
Der er endvidere krav om, at lamper som placeres i indvendige fælles adgangsveje i beboelsesejendomme skal bestå af selvslukkende materiale, med mindre de er placeret uden for rækkevidde, dvs. mindst 2,5 meter over gulvplan.

Særlige bestemmelser for forsamlingslokaler

Afbrydere, sikringer og andet beskyttelsesudstyr må ikke placeres tilgængeligt for publikum i forsamlingslokaler, butikker og undervisningslokaler. Undervisningslokaler til mindre end 50 personer er ikke omfattet af kapitel 804, og bestemmelsen gælder således ikke for disse lokaler.

Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje

Styrestrømmen til tænding af lyset skal være forsynet fra en selvstændig gruppe og må ikke være beskyttet af en fejlstrømsafbryder, der omfatter andre grupper.

Belysningen i fælles adgangsveje kan tændes ved hjælp af trykkontakter anbragt på hvert repos i trappeopgange og inde i boligerne. Hver trykkontakt skal tænde samtlige armaturer.

Alternativt kan der bruges bevægelsesfølere, som registrerer om der er personer i den fælles adgangsvej. Bevægelsesfølerne skal anbringes, så de dækker hele den fælles adgangsvej, og skal i trappeopgange som minimum tænde lyset på den repos man befinder sig på samt reposen over og under, sådan at man ikke bevæger sig ind i et mørkt område. Kravet om trykkontakter inde i boliger gælder også selv om man anvender bevægelsesfølere.

Er lyset stedsebrændende, eller styret ved hjælp af skumringsrelæ, kan trykkontakter i den fælles adgangsvej og i boliger udelades, mens de skal være der, hvis lyset styres af et ur.

Man må ikke kunne slukke lyset i fælles adgangsveje ved hjælp af trykkontakter, derfor er tænding med kip-relæ ikke tilladt.

Lyset i indgangspartier uden dagslysindfald skal være stedsebrændende. Er der dagslysindfald skal lyset være tændt i lygtetændingstiden.

Porttelefon og trykkontakt

I boliger opsættes ofte porttelefonanlæg med indbygget trykkontakt til at tænde lys i de fælles adgangsveje. Sikkerhedsstyrelsen tillader, at trykkontakten i porttelefonen kan bruges til dette formål, men man skal være opmærksom på, at styrestrømmen der anvendes til trykkene på reposerne, ikke også kan anvendes til forsyning af porttelefonanlægget. Hvis porttelefonanlægget senere udskiftes til en type uden denne trykkontakt, skal der naturligvis installeres en trykkontakt i lejligheden.

Da kun autoriserede elinstallatører må servicere og vedligeholde el-installationer, skal der være en tydelig afgrænsning mellem den faste installation og porttelefonanlægget, sådan at anlæggene ikke kan forveksles i forbindelse med service.