Tilgængelighed for produkter og tjenester

Produkter og tjenester skal kunne bruges af flest mulig mennesker – uanset funktionsnedsættelser eller handicap. Fra d. 28. juni 2025  er der krav til, at produkter og tjenester skal være tilgængelige. 


Eksempler på tjenester, der skal være tilgængelige: E-bøger, Webshops, Banktjenester 
 

Eksempler på produkter, der skal være tilgængelige: Betalings-, bank- og billetautomater 

Dit ansvar som...

Du er tjenesteudbyder, hvis du leverer en medietjeneste i EU. For eksempel en webshop.

Udfold alle

Tjek om din virksomhed er omfattet af tilgængelighedsloven

Tilgængelighedskravene gælder som udgangspunkt for alle virksomheder, der handler med produkter eller leverer tjenester til forbrugere, som er omfattet af tilgængelighedsloven. 

Loven stiller færre krav til mikrovirksomheder 

Virksomheder med færre end ti ansatte og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på mindre end 2 mio. euro er mikrovirksomheder. Mikrovirksomheder skal ikke opfylde tilgængelighedskravene i samme omfang som andre virksomheder. 

Det betyder f.eks., at mikrovirksomheder, der handler med produkter, er underlagt en lempeligere dokumentationspligt.

Tjenester fra mikrovirksomheder er helt undtaget fra tilgængelighedskravene, og skal derfor ikke leve op til tilgængelighedskravene. Det er virksomhedens senest afsluttede regnskabsår, der danner grundlaget for vurderingen af, om der er tale om en mikrovirksomhed. En virksomhed ændrer først status til eller fra mikrovirksomhed, når to på hinanden følgende årsregnskaber viser en relevant ændring i antallet af ansætte og årlig balance.  Er virksomheden nyetableret, uden et afsluttet regnskab, foretages i stedet et skøn i løbet af regnskabsåret.

Mikrovirksomheder skal ikke opfylde tilgængelighedskravene i samme omfang som andre virksomheder. Det betyder f.eks., at mikrovirksomheder, der handler med produkter, er underlagt en lempeligere dokumentationspligt.

Tjenester fra mikrovirksomheder er helt undtaget fra tilgængelighedskravene, og skal derfor ikke leve op til tilgængelighedskravene. Mikrovirksomheder der laver tjenester opfordres dog til at opfylde tilgængelighedskravene i det omfang, det er muligt.

Tjek om dine tjenester er omfattet af tilgængelighedsloven

Hvis din virksomhed skal levere tilgængelige tjenester, kan der stadig være undtagelser for loven, som du kan benytte dig af. 

Tilgængelighedskravene gælder ikke, hvis 

  • det kræver en væsentlig ændring af tjenesten, så tjenestens grundlæggende egenskaber skal ændres. 
  • kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for dig som erhvervsdrivende.


Undtagelse som følge af en grundlæggende ændring

Tilgængelighedsloven opstiller ikke kriterier for, hvad en ”væsentlig ændring af en tjeneste” betyder. Du skal selv vurdere, om det er aktuelt for din tjeneste. Du skal altså kunne argumentere for, at netop din tjeneste vil skulle ændres helt grundlæggende for at blive tilgængeliggjort. 

Er der f.eks. tale om et smartwatch, vil der være visse fysiske begrænsninger for at overholde krav til produktets brugergrænseflade og funktionsdesign. Det vil f.eks. ikke være muligt at have et tastatur, der forsynes med taktile tegn, uden at dette vil kræve en væsentlig ændring af produktets grundegenskab. Dette skyldes, at det vil være en forudsætning for brugen af et smartwatch, at det kan bæres om en persons håndled.
 

Undtagelse som følge af en uforholdsmæssig stor byrde

Tilgængelighedsloven opstiller kriterier for at vurdere, om det er en uforholdsmæssig stor byrde at gøre produktet eller tjenesten tilgængelig. 

Der er 3 hovedkriterier: 


1. Forholdet mellem omkostninger for at opfylde kravene og de samlede omkostninger ved at udbyde produktet eller tjenesten.
 
Vurderingen skal tage hensyn til både organisatoriske engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger. 

Organisatoriske engangsomkostninger er udgifter til:

  • yderligere ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed
  • uddannelse eller ansættelse af arbejdskraft med kompetencer inden for tilgængelighed
  • omkostninger til omlægning i produktudviklingen eller leveringen af tjenester
  • udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed
  • at forstå lovgivningen om tilgængelighed

Løbende produktions- og udviklingsomkostninger er omkostninger til:

  • design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter  
  • fremstillingsprocesserne, der er påløbet undervejs
  • test af produktets eller tjenestens tilgængelighed
  • at udarbejde dokumentation

2. Forholdet mellem de anslåede omkostninger og fordele for din virksomhed og den anslåede fordel for personer med handicap.

3. Forholdet mellem omkostninger til tilgængelighed og din virksomheds nettoomsætning.

Vurderingen skal tage hensyn til både organisatoriske engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger.

Organisatoriske engangsomkostninger er omkostninger til:

  • yderligere ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed
  • uddannelse eller ansættelse af arbejdskraft med kompetencer inden for tilgængelighed
  • omkostninger til omlægning i produktudviklingen eller leveringen af tjenester
  • udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed
  • at forstå lovgivningen om tilgængelighed

Løbende produktions- og udviklingsomkostninger er omkostninger til:

  • design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter  
  • fremstillingsprocesserne, der er påløbet undervejs
  • test af produktets eller tjenestens tilgængelighed
  • at udarbejde dokumentation

Implementér tilgængelighed

Tilgængelighed betyder, at et produkt eller en tjeneste designes på en måde, hvor flest mulige mennesker kan finde, tilgå og bruge produktet eller tjenesten uden særligt besvær og som udgangspunkt uden hjælp. Dermed er der mange måder, hvorpå tilgængeligheden af produkter eller tjenester kan øges. 

Tilgængelighed kan f.eks. opnås ved, at information gives gennem mere end én sensorisk kanal, f.eks. i form af undertekster til en video eller taktile elementer på et tastatur. 
 

Spørgsmål og svar om implementering af tilgængelighed
 

Er der krav til bestemte funktioner på en hjemmeside?

Der er ikke krav til bestemte funktioner på hjemmesider, men hjemmesider med en relation til en tjeneste skal gøres tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde. Det følger af de generelle tilgængelighedskrav til alle tjenester.

Mange hjemmesider er også e-handelstjenester, som i sig selv skal overholde tilgængelighedskravene. Ligesom e-bøger skal e-handelstjenester også leve op til de generelle tilgængelighedskrav. 

F.eks. skal der gives oplysninger om tjenesternes funktioner. Derudover skal e-handelstjenester f.eks. levere oplysninger om de tjenester, der leveres igennem e-handelstjenesten – f.eks. levering af e-bøger.

Se flere krav i bilag 1 i  Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester 
 

Betyder tilgængelighed også, at sproget skal være enkelt eller simpelt?

Nej, tilgængelighedsloven indeholder ikke regler om enkelt eller simpelt sprog. Men det følger f.eks. af de generelle tilgængelighedskrav til alle tjenester, at der skal gives oplysninger om tjenesternes funktion. Det indebærer bl.a., at tjenesteyderen skal give elektroniske oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med levering af tjenesten, på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.
 

Er der standarder og krav til min tjeneste?

Der er ikke konkrete krav til den enkelte tjeneste. Kravet er, at de oplysninger, du skal levere om din tjeneste, skal være tilgængelig gennem mere end en sensorisk kanal. Altså tilgængelig gennem to sanser som for eksempel syn og hørelse. 

Du kan søge inspiration til at sikre tilgængelighed i en række internationale standarder og retningslinjer.

Internationale ressourcer inden for tilgængelighed: 


W3C-specifikationer for webindhold

Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 

Web Accessibility Initiative - Accessible Rich Internet Applications
 

W3C-specifikationer for EPUB-indhold

EPUB Accessibility 1.0

EPUB Accessibility 1.1 (Working Draft)

EPUB Accessibility Techniques 1.0

EPUB-tilgængelighedsteknikker 1.1 (arbejdsgruppenote)

Digital Publishing ARIA 1.0

Retningslinjer for metadata for tilgængelighed
 

Videnbaser om tilgængelighed på tværs af emner


BISG Quick Start Guide to Accessible Publishing

DAISY Accessible Publishing Knowledge Base

DAISY Consortium oversigtsside

National Network for Equitable Library Service Accessible Publishing Best Practices
 

Værktøjer


ACE Accessibility Checker (DAISY) - Valideringsværktøj til EPUB-filer i henhold til EPUB Accessibility

ACE Accessibility Checker (DAISY) - Github 

BACC Valideringsværktøj til EPUB-filer i henhold til EPUB Accessibility

WebAIM Contrast Checker (WebAIM) Kontrolværktøj til farve/farvekontrast i henhold til WCAG-krav

Born Accessible Publishing (Fondazione LIA) Samling af værktøjer til tilgængelig publicering
 

Deltag i Sikkerhedsstyrelsens kontrol

Sikkerhedsstyrelsen foretager kontrol af tilgængelighed i produkter og visse tjenester. Hvis dit produkt eller din tjeneste bliver udtaget til test, er det vigtigt, at du deltager i kontrollen, så Sikkerhedsstyrelsen får et fyldestgørende informationsgrundlag at træffe afgørelse ud fra.

Hvis Sikkerhedsstyrelsen afgør, at kravene ikke er overholdt, kan styrelsen påbyde, at ulovlige forhold bringes i orden. Derudover kan lovbruddet blive politianmeldt. 

Hvis lovbruddet bliver politianmeldt kan det lede til bøde. 

Din virksomhed vil modtage et brev i e-Boks, hvis din tjeneste bliver udtaget til kontrol. 

Kontrollen foretages på baggrund af en risikobaseret tilgang og på baggrund af anmeldelser, som styrelsen modtager fra andre.

Lovgrundlag

I april 2019 blev det europæiske tilgængelighedsdirektiv (EAA) vedtaget. Formålet med direktivet er at styrke den frie bevægelighed for produkter og tjenester på EU’s indre marked og samtidigt skabe et mere inklusivt samfund, der gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

I Danmark er tilgængelighedsdirektivet implementeret i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven). Tilgængelighedsloven trådte i kraft den 28. juni 2022, men reglerne skal først anvendes fra 28. juni 2025.

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester 

Du er tjenesteudbyder, hvis du leverer en medietjeneste i EU. For eksempel en webshop.
 

Vejledning er på vej.

Udfold alle

En importør importerer fysiske produkter fra lande uden for EU og sælger dem direkte til forbrugerne eller til til andre virksomheder inden for EU. 

Udfold alle

Du er fabrikant, hvis du fabrikerer et fysisk produkt eller sætter dit eget mærke på et produkt, som andre har fabrikeret. 

Vejledning er på vej. 

Udfold alle
Denne vejledningen er generel. Der kan gælde andre krav til dit produkt og din virksomhed, som ikke er med i vejledningen. Vi opfordrer altid til, at du læser og følger hele lovgrundlaget for dit produkt.

Vejledninger

Generelle spørgsmål

Hvad er tilgængelighedsdirektivet og tilgængelighedsloven?


I april 2019 blev det europæiske tilgængelighedsdirektiv (EAA) vedtaget. Formålet med direktivet er at styrke den frie bevægelighed for produkter og tjenester på EU’s indre marked og samtidigt skabe et mere inklusivt samfund, der gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester 

 

I Danmark er tilgængelighedsdirektivet implementeret i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven). Tilgængelighedsloven trådte i kraft den 28. juni 2022, men reglerne skal først anvendes fra 28. juni 2025.

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester 

Hvad betyder tilgængelighed?


Tilgængelighedsloven indeholder ikke en definition af tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at et produkt eller en tjeneste designes på en måde, hvor flest mulige mennesker kan finde, tilgå og bruge produktet eller tjenesten uden særligt besvær og som udgangspunkt uden hjælp. Dermed er der mange måder, hvorpå tilgængeligheden af produkter eller tjenester kan øges. Tilgængelighed kan f.eks. opnås ved, at information gives gennem mere end én sensorisk kanal, f.eks. i form af undertekster til en video eller taktile elementer på et tastatur. 

Hvem gælder tilgængelighedsloven for?


Tilgængelighedsloven fastsætter tilgængelighedskrav til både produkter og tjenester, der leveres til forbrugere. Tilgængelighedsloven gælder derfor for virksomheder, som handler med udvalgte produkter, som anvendes af forbrugere, og tjenester, der leveres til forbrugere.

En forbruger er i lovens forstand enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når dette ikke sker som led i vedkommendes erhverv.

Tilgængelighedsloven stiller ikke krav til tjenester, der leveres mellem virksomheder.

Hvornår skal tilgængelighedskravene ikke opfyldes?


I tilgængelighedslovens § 8 findes to undtagelser, der kan fritage virksomheder fra at opfylde tilgængelighedskravene. Tilgængelighedskravene gælder ikke, hvis overholdelse af kravene kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, så produktets eller tjenestens karakteristika ændres grundlæggende. Tilgængelighedskravene gælder heller ikke, hvis kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende.

Hvem skal lave vurderingen af, at et produkt eller en tjeneste kan undtages fra tilgængelighedskravene?


Det er den erhvervsdrivende, som skal lave vurderingen af, om et produkt eller en tjeneste kan undtages fra tilgængelighedskravene. Det er som udgangspunkt den erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning eller leverer en tjeneste til forbrugere, der skal foretage og dokumentere vurderingen.

I nogle tilfælde vil en erhvervsdrivende have behov for information fra andre i aktører i forsynings- eller distributionskæden. Det gælder særligt på området for e-bøger, hvor den ansvarlige erhvervsdrivende kan være forskellig, alt efter hvilken erhvervsdrivende der leverer e-bogen. Også på området for banktjenester kan der være forskel på den erhvervsdrivende, der har udviklet tjenesten, og den, der leverer tjenesten til forbrugeren. Som eksempel kan nævnes netbanker, hvor tjenesten udbydes af et pengeinstitut, selvom netbank løsningen er udviklet af en datacentral.

Hvordan skal det vurderes, om et produkt eller en tjeneste kan undtages fra tilgængelighedskravene?


Der skal laves en vurdering uanset, om overholdelse af kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for en erhvervsdrivende, eller om overholdelse af kravene medfører en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste.

Tilgængelighedskravene skal opfyldes i det omfang, de ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde eller i det omfang, at de ikke medfører en grundlæggende ændring af et produkt eller en tjeneste. Med andre ord kan der være nogle tilgængelighedskrav, som skal opfyldes (f.eks. oplysninger om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter), hvor andre krav ikke skal opfyldes (f.eks. en ændring af et produkts brugergrænseflade og design).

Vurderingen er forskellig i de to tilfælde. I begge tilfælde skal vurderingen dokumenteres og opbevares i en periode på mindst 5 år efter seneste tilgængeliggørelse af et produkt eller levering af en tjeneste. Dokumentationen skal udleveres til den relevante kontrolmyndighed, hvis kontrolmyndigheden anmoder om det.

Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er fritaget fra at dokumentere vurderingen. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at e-bøger defineres som tjenester og ikke som produkter.

Hvordan skal det vurderes, om et produkt eller en tjeneste kan undtages fra tilgængelighedskravene?


Der skal laves en vurdering uanset, om overholdelse af kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for en erhvervsdrivende, eller om overholdelse af kravene medfører en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste.

Tilgængelighedskravene skal opfyldes i det omfang, de ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde eller i det omfang, at de ikke medfører en grundlæggende ændring af et produkt eller en tjeneste. Med andre ord kan der være nogle tilgængelighedskrav, som skal opfyldes (f.eks. oplysninger om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter), hvor andre krav ikke skal opfyldes (f.eks. en ændring af et produkts brugergrænseflade og design).

Vurderingen er forskellig i de to tilfælde. I begge tilfælde skal vurderingen dokumenteres og opbevares i en periode på mindst 5 år efter seneste tilgængeliggørelse af et produkt eller levering af en tjeneste. Dokumentationen skal udleveres til den relevante kontrolmyndighed, hvis kontrolmyndigheden anmoder om det.

Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er fritaget fra at dokumentere vurderingen. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at e-bøger defineres som tjenester og ikke som produkter.

Undtagelse som følge af en grundlæggende ændring


Tilgængelighedsloven opstiller ikke kriterier for vurderingen af, om overholdelsen af tilgængelighedskravene kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab.

Tilgængelighedsloven omfatter mange typer af produkter og tjenester. Det vil afhænge af den erhvervsdrivendes konkrete vurdering, om der er tale om en grundlæggende ændring. Er der f.eks. tale om et smartwatch, vil der være visse fysiske begrænsninger for overholdelsen af krav til produktets brugergrænseflade og funktionsdesign. Det vil f.eks. ikke være muligt at have et tastatur, der forsynes med taktile tegn, uden at dette vil kræve en væsentlig ændring af produktets grundegenskab. Dette skyldes, at det vil være en forudsætning for brugen af et smartwatch, at det kan bæres om en persons håndled.

Undtagelse som følge af en uforholdsmæssig stor byrde


Tilgængelighedslovens bilag 5 opstiller kriterier for vurderingen af, om der er tale om en uforholdsmæssig stor byrde.

Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre overordnede kriterier, der vedrører de omkostninger, fordele og ulemper, som overholdelse af tilgængelighedskravene kan have for virksomhederne. Kriterierne anvendes for at sikre, at tilgængelighedskravene i videst muligt omfang overholdes.

Kriterierne er følgende:

  1. Forholdet mellem nettoomkostninger ved at opfylde kravene og de samlede omkostninger (drifts- og kapitaludgifter) ved at fremstille, distribuere eller importere produktet eller tilbyde tjenesten for de erhvervsdrivende.

    Vurderingen skal tage hensyn til både organisatorisk engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger.

    Organisatorisk engangsomkostninger vil være følgende omkostninger:
  1. omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed
     
  2. omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af kompetencer inden for tilgængelighed
     
  3. omkostninger ved udvikling af ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklingen eller leveringen af tjenester
     
  4. omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed
     
  5. engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed
     

Løbende produktions- og udviklingsomkostninger vil være følgende omkostninger:

  1. omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter 
     
  2. omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne
     
  3. omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål
     
  4. omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation
     
  1. De anslåede omkostninger og fordele for den erhvervsdrivende, herunder i forbindelse med fremstillingsprocessen og investeringer, i forhold til den anslåede fordel for personer med handicap under hensyn til omfanget og hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.
     
  2. Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes nettoomsætning.

    Vurderingen skal tage hensyn til både samme organisatoriske engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger som under pkt. 1.

    Organisatoriske engangsomkostninger vil være følgende omkostninger:
     
  3. omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for tilgængelighed

 

  1. omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af kompetencer inden for tilgængelighed
  2. omkostninger ved udvikling af ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklingen eller leveringen af tjenester
  3. omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed
  4. engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed

 

Løbende produktions- og udviklingsomkostninger vil være følgende omkostninger:

 

<
  1. omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter 
  2. omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne
  3. omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål
  • omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation
  • Gælder tilgængelighedskrav for små virksomheder?


    Tilgængelighedskravene gælder som udgangspunkt for alle virksomheder, der handler med produkter eller leverer tjenester, der er omfattet af loven. Der er dog en undtagelse for mikrovirksomheder, dvs. virksomheder med færre end ti ansatte og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på mindre end 2 mio. euro. Mikrovirksomheder skal ikke opfylde tilgængelighedskravene i samme omfang som andre virksomheder.

    I nogle tilfælde er mikrovirksomheder helt undtaget fra tilgængelighedskravene. Tjenester, som leveres af mikrovirksomheder, skal således ikke leve op til tilgængelighedskravene.

    Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er underlagt en mere lempelig dokumentationspligt. Mikrovirksomheder, som vurderer, at et produkt er undtaget fra at overholde tilgængelighedskravene, skal således ikke dokumentere vurderingen af en undtagelse.

    Fælles for alle mikrovirksomheder er, at de ikke skal orientere myndighederne, når de pågældende virksomheder har bragt et produkt i omsætning eller leveret en tjeneste, som er undtaget fra tilgængelighedskravene.

    Mikrovirksomheder opfordres dog til at opfylde tilgængelighedskravene, i det omfang det er muligt. Tilsvarende kan mikrovirksomheder frivilligt opfylde tilgængelighedskravene f.eks. på baggrund af en aftale med en anden virksomhed, som leverer e-bøger fra den pågældende mikrovirksomhed til forbrugere.

    Hvordan defineres en mikrovirksomhed?

    Ifølge tilgængelighedslovens § 3, nr. 19, beskæftiger en mikrovirksomhed færre end ti personer, og den har enten en årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 mio. euro. Hvis virksomheden har 11 ansatte, falder den ikke længere ind under definitionen af en mikrovirksomhed. Både forudsætningerne for antal ansatte og den årlige omsætning eller balance skal derfor være opfyldt.

    Det er virksomhedens senest afsluttede regnskabsår, der danner grundlaget for vurderingen af, om virksomheden opfylder forudsætningerne for antal ansatte og den årlige omsætning eller balance. En virksomhed ændrer først status til eller fra mikrovirksomhed, når to på hinanden følgende årsregnskaber viser en ændring af, om virksomheden opfylder forudsætningerne for at være mikrovirksomhed eller ej.

    Er der tale om en nyetableret virksomhed, uden et afsluttet regnskab, foretages i stedet et skøn i løbet af regnskabsåret.

    Kan virksomheder straffes med bøde, hvis tilgængelighedskravene ikke er opfyldt?


    Ja, virksomheder har pligt til at sikre, at tjenester leveres i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. De kan derfor straffes med bøde, hvis tilgængelighedskravene ikke overholdes.

    På alle områder, som tilgængelighedsloven omfatter, er der myndigheder, som kontrollerer efterlevelsen af tilgængelighedskravene. Kontrollen foretages både proaktivt, f.eks. som led i kampagner eller som stikprøvebaseret kontrol, og reaktivt, f.eks. på baggrund af anmeldelser fra forbrugere.

    Kontrolmyndighederne kan ikke udstede bøder, men hvis tilgængelighedskravene ikke opfyldes, kan politiet udstede bøder på baggrund af bødeindstillinger fra kontrolmyndighederne.

    Som udgangspunkt vil de relevante kontrolmyndigheder påbyde, at ulovlige forhold bringes i orden, før de ulovlige forhold anmeldes til politiet.

    Betyder tilgængelighed også, at sproget skal være enkelt eller simpelt?


    Nej, tilgængelighedsloven indeholder ikke regler om enkelt eller simpelt sprog. Men det følger f.eks. af de generelle tilgængelighedskrav til alle tjenester, at der skal gives oplysninger om tjenesternes funktion. Det indebærer bl.a., at tjenesteyderen skal give elektroniske oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med levering af tjenesten, på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.

    Er der krav til bestemte funktioner på en hjemmeside?


    Hjemmesider med relation til en tjeneste skal gøres tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde. Det følger af de generelle tilgængelighedskrav til alle tjenester.

    Hjemmesider vil herudover ofte være e-handelstjenester, som i sig selv skal overholde tilgængelighedskravene. Ligesom e-bøger skal e-handelstjenester også leve op til de generelle tilgængelighedskrav, f.eks. ved at der skal gives oplysninger om tjenesternes funktioner. Derudover skal e-handelstjenester f.eks. levere oplysninger om de tjenester, der leveres igennem e-handelstjenesten – f.eks. e-bøger.

    Læs mere om e-handelstjenester

    Se en oversigt over, hvad man skal overveje, når man programmerer eller relancerer en hjemmeside.

     

    Vejledninger for brancher