Risikovurdering af gasinstallationer og gasanlæg

Denne vejledning omhandler generel risikovurdering af gasinstallationer og gasanlæg. Vejledningen er rettet mod projekterende, udførende og ejere af gasinstallationer og gasanlæg. Det kan være rådgivere, vvs-installatører og ejere af gasinstallationer og gasanlæg.

Introduktion til risikovurdering

En risikovurdering udføres for at identificere og analysere de risici, der er forbundet med etablering af en ny gasinstallation eller et nyt gasanlæg, eller en ændring i en eksisterende gasinstallation eller et gasanlæg. Risikovurderingen udføres for at fjerne, reducere og/eller kontrollere risici.

En risikovurdering er ikke noget, der skal udføres, når anlægget eller installationen er færdigprojekteret. Arbejdet med risikovurderingen bør allerede igangsættes, når projekteringsarbejdet igangsættes. På den måde kan risici findes og fjernes i projektfasen, og dermed undgår man ændringer i det færdige projektmateriale.

Hvis der foretages ændringer i projektmaterialet, skal ændringerne behandles i risikovurderingen. Projektfasen er ikke færdig, før der foreligger en fyldestgørende risikovurdering på det projekterede. Det er vigtigt, at risikovurderingen løbende opdateres ved ændringer

Bekendtgørelse om sikkerhed i gasinstallationer (BEK nr. 247 af 26/03/2018 § 106) stiller krav om risikovurdering i installationsklasse 7, og Bekendtgørelse om sikkerhed i gasanlæg (BEK 253 af 04/04/2018 § 43) stiller krav om risikovurdering af gasanlæg.
De faste elementer i risikovurderingen findes i bekendtgørelserne, og kan også findes sidst i vejledningen.

Processen i risikovurdering

Der findes mange metoder til risikovurdering, og forskellige virksomheder har ofte deres egen praksis. Det overordnede krav til en risikovurdering er, at den skal være systematisk, så alle risici findes, behandles og håndteres. Gassikkerhedsloven stiller krav om risikovurdering, mens metoden, der anvendes, er valgfri.

Selv om der er anvendt de korrekte tekniske principper i risikoidentifikationen, kan mennesker eller virksomheder agere uhensigtsmæssigt og bidrage med risici, som også skal identificeres sammen med de risici, som materiel og software kan forårsage.

Processen i en risikovurdering kan være relativt simpel og skal gentages for alle fundne risici. Figur 1 illustrerer processen i en risikovurdering.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer i risikovurderingsprocessen, som er angivet i figur 1.

Fastsættelse af begrænsninger

Egenskaber som temperaturer, tryk og anvendte gastyper/gaskvaliteter i systemer medfører krav, som det anvendte materiel i gasinstallationen eller -anlægget skal være egnet og beregnet til. Derfor skal der fastsættes mekaniske, fysiske og funktionelle begrænsninger for de enkelte dele af systemet. Det kan fx være, at et rør eller en komponent skal være egnet og beregnet til det givne tryk, den givne temperatur og egnet og beregnet til gastypen.

Omgivelserne kan også tilføje risici til gasinstallationer eller -anlæg; sådanne risici skal tages med i risikovurderingen. Herved sikres det, at fx afstande til brandbart materiale, ventilation og udefrakommende temperatur- og trykpåvirkninger, der kan udgøre en risiko, bliver behandlet i forbindelse med risikovurderingen.

Identificering af risici

Identificering af risici handler om at finde, genkende og registrere risici. Det skal beskrives, hvilke situationer der kan resultere i en uønsket hændelse, og hvad den identificerede fare kan forårsage. Det er vigtigt at tage hensyn til alle de driftstilstande, som anlægget eller installationen kan være i, når risikoidentificering foretages; ellers kan der være risici, der ikke bliver identificeret og håndteret.

Evaluering af risikoen

Processen inkluderer identifikation af årsagen og kilden til den risiko eller de risici, som i den specifikke situation kan forårsage en form for skade, der påvirker mennesker, dyr eller ejendom. Alvorligheden af skaden skal vurderes.

Håndtering af risikoen

Når en risiko er identificeret, skal der findes en metode til at fjerne risikoen eller minimere den ved at opsætte barrierer mod hændelsen.

Vurdering af beskyttelsesforanstaltningen

Den barriere, man anvender, skal vurderes for at identificere, om den fjerner risikoen for hændelsen og ikke tilfører en ny risiko.

Beskyttelsesforanstaltninger kan være både passive og aktive; der skal så vidt muligt vælges passive beskyttelsesforanstaltninger.

En passiv beskyttelsesforanstaltning er en barriere, der ikke skal aktiveres, men virker, som den er. Dvs. at installationen eller anlægget er designet til at holde til anvendelsen og forholdene. Det er fx valg af gasrør, hvor gasrøret skal være egnet og beregnet til anvendelsen, dvs. det skal kunne anvendes til gassens sammensætning, temperatur- og trykudsving. Fabrikantens anvisninger om, hvad det forskellige materiel er egnet og beregnet til, kan anvendes som dokumentation.

Aktive beskyttelsesforanstaltninger virker ved, at de bliver aktiveret af en opstået afvigelse i installationen eller anlægget. Den aktive beskyttelsesforanstaltning griber så ind i forløbet og forhindrer hændelsen i at vokse sig så stor, at den udgør en fare. Det kan fx være en flammedetektering, som lukker for gassen, hvis flammen slukkes eller sikkerhedsindretninger mod overtryk (SAL/SAV).

Er risikoen nedsat tilstrækkeligt

Beskyttelsesforanstaltningen skal nedsætte risikoen, og hvis det vurderes, at risikonedsættelsen er tilstrækkelig, kan man gå videre til næste risiko. Hvis risikoen ikke er nedsat tilstrækkeligt, eller der er tilføjet en ny risiko sammen med barrieren, skal processen gentages.

Anerkendte standarder og metoder

Der findes mange metoder, der kan anvendes i risikovurderingsprocessen. Der er metodefrihed, så længe alle forudseelige og rimeligt forudseelige risici bliver behandlet. Her behandles to metoder, men andre metoder kan findes i standarder.

Der findes mange nationale og internationale standarder for risikovurdering, fx DS/EN 31010 – Risikoledelse og DS/ISO/TR 14121-2 – Risikovurdering. Standarderne kan købes hos Dansk Standard (www.ds.dk), hvor man også finder flere standarder om risikovurderingsprincipper og -metoder.

HAZOP (HAZard and OPerability study)

Metoden HAZOP er en struktureret og systematisk teknik, baseret på princippet om at finde risici ved produkter og systemer ud fra afvigelser i design og driftsforhold. Afvigende driftsforhold identificeres ved at udforme en tjekliste over afvigelserne, hvad der forårsager dem (designforhold), og hvilke barrierer der enten allerede er eller kan tilføjes for at forhindre, at en risiko udvikler sig til en skade.

Fastsættelse af begrænsninger

Egenskaber som temperaturer, tryk og anvendte gastyper/gaskvaliteter i systemer medfører krav, som det anvendte materiel i gasinstallationen eller -anlægget skal være egnet og beregnet til. Derfor skal der fastsættes mekaniske, fysiske og funktionelle begrænsninger for de enkelte dele af systemet. Det kan fx være, at et rør eller en komponent skal være egnet og beregnet til det givne tryk, den givne temperatur og egnet og beregnet til gastypen.

Omgivelserne kan også tilføje risici til gasinstallationer eller -anlæg; sådanne risici skal tages med i risikovurderingen. Herved sikres det, at fx afstande til brandbart materiale, ventilation og udefrakommende temperatur- og trykpåvirkninger, der kan udgøre en risiko, bliver behandlet i forbindelse med risikovurderingen.

Tjekliste for HAZOP

Hvad-nu-hvis?

Hvad-nu-hvis-metoden er et systematisk værktøj, som anvendes i grupper af personer. En gruppeleder hjælper gruppen med at stille spørgsmål til installationen eller anlægget, så risici bliver identificeret. Der anvendes standard hvad-nu -hvis-spørgsmål for at undersøge, hvordan systemet vil reagere, hvis der indføres afvigelser fra normale driftsforhold. Ud fra de fundne risici bestemmes, hvilke barrierer der er anvendelige for at forhindre, at der opstår en skade.

Spørgsmål kan fx være:

  • Hvad nu hvis trykket stiger?
  • Hvad nu hvis temperaturen stiger?
  • Hvad nu hvis ventilationen ikke er tilstrækkelig og der fås et gasudslip?

Dette værktøj kan også anvendes til at finde risici ved betjening med spørgsmål, som fx hvad sker der, hvis installationen eller anlægget idriftsættes i forkert rækkefølge? Hvad sker der, hvis der ikke sker skylning af installationen inden idriftsættelse?

Sikkerhed i styringer (functional safety)

Bekendtgørelsen for gasanlæg § 43 og bekendtgørelsen for gasinstallationer § 106 stiller krav om, at styring og SRO er medtaget i risikovurderingen. Det betyder, at risici for styrings-, regulerings- og overvågningssystemet (SRO) for gasanlægget eller gasinstallationen også skal identificeres og behandles på lige fod med andre elementer, der indgår i en risikovurdering.

Der kan anvendes programmerbart sikkerhedsudstyr som alternativ til fastfortrådet sikkerhedsudstyr. I det omfang gasanlægget eller gasinstallationen er inden for anvendelsesområdet af EN/DS 746-2, kan denne anvendes for overensstemmelse.

Hvis sikkerheden behandles elektronisk i programmerbart udstyr sammen med fx SRO-systemet (styresystemet), skal det sikres, at fejl i det programmerbare sikkerhedsudstyr eller SRO-systemet ikke fører til en farlig situation. Det betyder, at det skal dokumenteres, at sikkerhedsfunktionen udfører det, der forventes af den, på det forventede tidspunkt, og at anlægget eller installationen falder ud (shutdown), hvis ikke sikkerhedsfunktionen virker. Med andre ord, hvis en sikkerhedsanordning fejler, skal hele systemet bringes i en tilstand, hvor der ikke er risiko for, at en farlig situation kan opstå.

Alle sikkerhedskritiske komponenter på en gasinstallation i installationsklasse 7 eller et gasanlæg kan have indflydelse på styringens funktion, når de sikkerhedskritiske komponenters tilbagemeldinger bliver behandlet i det programmerbare sikkerhedsudstyr. Der skal være opmærksomhed på, om fx undertryksvagter, rotationsvagter, gnistfangere, overophedninger, ventilationsvagter, purging, spjældkontakter og lignende komponenter bliver behandlet i risikovurderingen, så det på den måde sikres, at en fejl et sted i styresystemet eller de tilhørende komponenter ikke skaber en farlig situation.

De krav, der skal stilles til den programmerbare sikkerhedsfunktion, skal fastlægges ud fra de identificerede risici, og hvordan styringen skal agere ud fra vurderingen af risici.
Risikovurderingen skal give de nødvendige løsninger, så de sikkerhedsrelaterede dele i styresystemet kan udvælges, kombineres, fungere og samles ud fra grundlæggende sikkerhedsprincipper, så de forudseelige påvirkninger kan modstås. Lige som alt andet gasmateriel er dokumentationen ikke fyldestgørende, før der foreligger brugs- og vedligeholdelsesanvisninger

Standarder i DS/EN 61508-serien, som omhandler funktionssikkerheden i programmerbare elektroniske systemer, kan anvendes for overensstemmelse med funktionssikkerhed for SRO-systemer.

Minimumskrav til risikovurdering

For gasinstallationer og for gasanlæg gælder en række faste elementer, som skal behandles i risikovurderingen. Risikovurderingen er dog ikke begrænset til disse faste elementer, og hvis nogle af de faste elementer ikke er relevante i risikovurderingen, skal det for hvert ikke-relevant punkt beskrives, hvorfor det ikke er relevant.

Risikovurderingen og resultatet af risikovurderingen skal dokumenteres og opbevares i hele installationens eller anlæggets levetid. Risikovurderingen skal altid opdateres, når der foretages ændringer på installationen. Ved ændringer skal grænseflader ved ændringerne medtages og dokumenteres i risikovurderingen.

En grænseflade er fx sammenbygning af flere typer installationer - hvordan kan de påvirke hinanden? Kan temperaturen fra en installation fx påvirke trykket i et gasrør tæt på?

Før udførelsen af en gasinstallation i installationsklasse 7 eller et gasanlæg skal der foreligge en fyldestgørende risikovurdering, der tager højde for alle forudseelige og rimeligt forudseelige risici ved den pågældende installation eller anlægget.

Kravene ved gasinstallationer og gasanlæg

Se kravene i tjeklisterne nedenfor.

Tjekliste for gasinstallationer

Bekendtgørelsen om sikkerhed for gasinstallationer (BEK nr. 247 af 26/03/2018) stiller krav om risikovurdering for gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer.

Faste elementer, som skal behandles i risikovurderingen af gasmotor-, gasturbine- og procesinstallationer findes i nedenstående liste.

Hvis ikke alle punkter er relevante i risikovurderingen, skal det for hvert ikke-relevant punkt beskrives, hvorfor det ikke er relevant.

  1. Brand, eksplosion og forgiftning
  2. Tilbagebrænding
  3. Gasudslip
  4. Forholdet til omgivelserne
  5. Ventilation
  6. Gaskvalitet
  7. Forbrænding
  8. Filtrering
  9. Gastryk
  10. Udstød (vekslere). Fornøden overvågning af udstødssystem og udstødsvarmevekslere
  11. Eksplosion i aftrækssystemet (skylning, purging og gasventilation)
  12. Afstand til brændbare materialer
  13. Vibration
  14. Eventuel kapsling og ventilation af denne
  15. Behov for gasdetektering og automatisk nedlukning af gasforsyning
  16. Styring og SRO
  17. Luftindtrængning
  18. Nedlukning (planlagt eller uplanlagt)
  19. Øvrige installationsspecifikke risici
  20. Behovet for særlige kompetencer i forhold til installationens anvendelse og drift
Tjekliste for gasanlæg

Bekendtgørelsen om sikkerhed for gasanlæg (BEK 253 af 04/04/2018) stiller krav om risikovurdering af gasanlæg.

Faste elementer, som skal behandles i risikovurderingen af gasanlæg findes i nedenstående liste.

 Hvis ikke alle punkter er relevante i risikovurderingen, skal det for hvert ikke-relevant punkt beskrives, hvorfor det ikke er relevant.

  1. Brand, eksplosion og forgiftning
  2. Tilbagebrænding
  3. Gasudslip
  4. Dimensionering og materialevalg
  5. Adgangen til anlægget
  6. Ventilation
  7. Luftindtrængning
  8. Gassens egenskaber og risici
  9. Filtrering
  10. Gastryk
  11. Afstand til brændbare materialer
  12. Vibration
  13. Støjforhold
  14. Behov for gasdetektering og automatisk nedlukning
  15. Styring og SRO
  16. Nedlukning (planlagt eller uplanlagt)
  17. Øvrige anlægsspecifikke risici

Hvis dele af anlægget er dækket af anvendelsesområdet beskrevet i DS/EN 746-2, kan denne anvendes for styrings-, regulerings- og overvågningsudstyr.


3. december 2021