SIKKERHEDSSTYRELSEN INVITERER TIL WORKSHOP OM FREMTIDENS OFFENTLIGE SERVICES

Vær med til at udfolde begrebet ”samfundsværdi”
 

– og designe et bud på fremtidens offentlige services.

Sikkerhedsstyrelsen bidrager sammen med det øvrige offentlige Danmark til at skabe værdi for samfundet til gavn for borgere og virksomheder. Det er således nødvendigt at sikre tillid og transparens til det offentlige Danmark ved løbende at udvikle de offentlige services.
 

Sikkerhedsstyrelsen inviterer til dialog om, hvordan offentlige myndigheder bedst kan skabe værdi for samfundet ved at designe fremtidens offentlige services. Det gøres på en workshop, hvor vi sammen via agile arbejdsmetoder skal udfolde begrebet ”samfundsværdi”.

På workshoppen vil ledelsesrepræsentanter fra  statslige styrelser, erhvervs- og brancheorganisationer, rådgivere samt virksomheder og forbrugere få mulighed for at bidrage med egne erfaringer og kreative ideer.


Sikkerhedsstyrelsen har i starten af 2020 iværksat et arbejde for at udvikle styrelsens kommende strategi for perioden 2021-2024. Styrelsen er stærkt optaget af digital transformation samt af potentialet i, hvordan offentlige myndigheder kan skabe værdi for samfundet.
 

Workshoppen afholdes digitalt fredag den 30. oktober kl. 9-12.


Hvis du mener, du har noget at byde ind med til dette emne, er du velkommen til at tilmelde dig workshoppen senest tirsdag den 27. oktober 2020. Vi forbeholder os retten til at begrænse deltagerkredsen, så det passer med antal og indhold af workshoppen.


Venlig hilsen

Lone Saaby



Download invitationen til print




Tilmelding

Vi bruger din e-mailadresse til at sende dig en kvittering, information om workshoppen og en skypeinvitation til workshoppen.
Vi bruger dit telefonnummer, hvis der opstår uforudsete problemer i forbindelse med workshoppen.
Vi bruger oplysningen til at planlægge workshoppen.