Rådsmøde 20. marts 2025

1. Frokost og velkomst ved direktør Maibrit Brandt
    
2. Gennemgang og godkendelse af forretningsorden ved forperson Per Michael Johansen
    
3. Kaffe og relationer
    
4. Temaoplæg: Gasreguleringen nu og i fremtiden ved Peter Paschke senior principal engineer/project manager ved DNV Danmark og vicedirektør Frank Kargo
    
5. Næste møder i REGS og eventuelt

Per Michael Johansen, Aalborg Universitet.

Troels Ranis, Dansk Industri.

Pia Hammerum, Energinet.

Henrik Garver, Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

Troels Blicher Danielsen, Tekniq.

Maibrit Brandt, Sikkerhedsstyrelsen.

Frank Kargo, Sikkerhedsstyrelsen.

Niklas Nyrup Lehrmann, Sikkerhedsstyrelsen.

Fraværende:
Mette Rose Skaksen, Green Power Denmark.

Sanne Weidner, Evida.

Maibrit Brandt bød velkommen til det første møde i det omdannede Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed (REGS) og gav en introduktion til Sikkerhedsstyrelsen. Herefter gav Per Michael Johansen en orientering om formålet med at omdanne rådet som blandt andet har betydet, at medlemssammensætningen nu bestrider et andet strategiske niveau.

Rådsmedlemmerne præsenterede sig selv og beskrev, hvad der aktuelt fylder i deres organisation inden for REGS’ arbejdsområder.

Efterfølgende kortlagde rådet ønsker til temaer på kommende møder. Disse temaer omfattede bl.a. cybersikkerhed/beredskab, samfundsresiliens, muligheder for mere sammentænkt regulering og styrkelse af kompetencer på området.

Per Michael Johansen fulgte op på denne kortlægning og foreslog, at man på næste møde den 19. juni 2025 kunne dykke ned i cybersikkerhedsaspekterne. I den forbindelse kunne man invitere gæsteoplægsholdere fra Aalborg Universitets uddannelse i cybersikkerhed. Samtlige rådsmedlemmer tilsluttede sig dette tema, med ønsket om det blev behandlet i et bredt perspektiv og dermed havde fokus på hele beredskabsområdet.

Fokus på næste møde vil således være på cybersikkerhed, herunder digitalisering af energiinfrastrukturen og de dertilhørende risici for forsyningssikkerheden.

Per Michael Johansen gennemgik forretningsordenen. Medlemmerne havde følgende bemærkninger:

Henrik Garver ønskede et større samfundsperspektiv og indarbejdelsen af samfundsresiliens. Pia Hammerum tilsluttede sig dette og ønskede desuden, at man i rådet skulle se ud over landets grænser, da omstillingen til eksempelvis brint er dybt afhængig af tilslutning til Tyskland. 

Troels Ranis ønskede, at der blev indarbejdet et stykke om myndighedsarbejdet med information og vejledning på området. Derudover foreslog han at indsætte en passus, der sikrer, at rådet holder sig ajour med udviklingen på reguleringsområdet. 

Troels Blicher Danielsen var enig i de andre medlemmers betragtninger og havde ikke yderligere.

Frank Kargo afsluttede med at informere om, at Sikkerhedsstyrelsen vil revidere forretningsordenen på baggrund af ovenstående bemærkninger og ønsker.  

Frank Kargo gav en kort introduktion til den kommende regulering på gasområdet. Han uddybede, at der i øjeblikket ikke findes en regulering for nye grønne gasarter, såsom brint, som branchen kan navigere efter. Der er mange ubekendte faktorer og forældede bestemmelser for gastyper, gaskvalitet og gasblandinger.

Gæsteoplægsholder Peter Paschke fra DNV Danmark præsenterede de risici og erfaringer, som DNV har forsket i og indsamlet, eksempelvis inden for brint, PtX og ammoniak. DNV forsøger at udvide forståelsen af de risici, som nye grønne gasarter medfører, herunder eksplosions- og detonationsfaren ved brintudslip, og hvad det kræver af regulering.

Troels Blicher Danielsen påpegede, at det kræver en helt anden tankegang, når man skal håndtere og etablere grønne energianlæg. Peter Paschke tilføjede, at branchen allerede tager højde for dette, men at der mangler viden på området, regulering og at løsninger i øjeblikket er dyre, fx store ventilationsanlæg til at opretholde et lavt risikoniveau for hydrogen. Rådet var enig i, at dette illustrerer den brancheintegration, man i øjeblikket oplever ifm. den grønne omstilling, fx hvor energi-, køle- og ventilationsbranchen smelter sammen.

Frank Kargo fulgte op på oplægget fra DNV og gav et overblik over Sikkerhedsstyrelsens tidsplan for gasreguleringen. Styrelsen fokuserer på at minimere særlov i den kommende regulering for dermed at sikre de bedst mulige konkurrencevilkår for branchen. 

Byrdedagsordenen er også i fokus for Sikkerhedsstyrelsen, som ikke agter at indføre et forhåndsgodkendelses- eller godkendelsessystem generelt. Målet er at basere sig på anvendelsesfilosofien, hvor  der modsat stilles krav til at udarbejde en risikovurdering. 

Troels Ranis spurgte, hvor meget styrelsen læner sig op ad fx tysk lovgivning. Frank Kargo svarede, at man lægger sig op internationale standarder blandt andet for at  undgå særlovgivning og fordi erfaringer med området endnu er betydelig lille.  Pia Hammerum  bemærkede i denne sammenhæng, at der er få lande, der er relevante som inspiration, men at Holland er længst fremme på området.

Per Michael Johansen foreslog, at Holland kunne være et oplagt valg til en inspirationstur for rådet. Han opfordrede Sikkerhedsstyrelsen til at afstemme rejsedatoer i 2026. Rådsmedlemmerne blev bedt om, til næste møde, at komme med forslag til besøgsmål.

Troels Blicher Danielsen spurgte, om der findes et Europæisk agentur, der beskæftiger sig med regulering på området. Både Frank Kargo og flere rådsmedlemmer svarede, at så vidt de vidste findes dette ikke. Troels Blicher Danielsen foreslog derfor, at rådet udarbejder et forslag til at etablere et sådant agentur. Henrik Garver tilsluttede sig og påpegede, at det er særdeles relevant, fordi omstillingen til bl.a. brint gælder for hele Europa, hvor alle skal etablere denne nye infrastruktur.

Per Michael Johansen opfordrede i samråd med rådet Sikkerhedsstyrelsen til at undersøge og afdække mulighederne for at udarbejde et forslag til ministeren, som kan bruges i EU.

Per Michael Johansen rundede dagens møde ag og informerede medlemmerne om, at næste møde i rådet finder sted den 19. juni 2025 på AAU’s campus i Sydhavnen, København, og at omdrejningspunktet som udgangspunkt vil være cybersikkerhed.