Brug huseftersynsordningen, når du køber og sælger hus

Hvis du skal købe eller sælge et hus, kan du bruge huseftersynsordningen. Ordningen betyder, at der bliver lavet en tilstandsrapport og elinstallationsrapport på det hus, du vil købe eller sælge. Rapporterne er en forudsætning for, at du kan tegne en ejerskifteforsikring.

Hvem laver tilstandsrapporten?

En tilstandsrapport bliver udarbejdet på baggrund af et bygningseftersyn. Det er en beskikket bygningssagkyndig der skal lave rapporten.

Hvem laver elinstallatørrapporten

En elinstallationsrapport laves af en elinstallatørvirksomhed eller en fagperson, som udarbejder rapporten på baggrund af et eleftersyn.