Også tilskuere skal have beskyttelsesbriller på
Hvert nytår kommer såvel antændere som tilskuere til skade med fyrværkeri. Især tilskuerne har en tendens til at glemme beskyttelsesbrillerne.
Skadesstatistikker fra nytåret 2023/2024
- 192 personer kom til skade med fyrværkeri sidste nytår* – heraf var 34 alvorligt** tilskadekomne.
- Tre fjerdedele af de tilskadekomne var antændere, mens den resterende fjerdedel var tilskuere.
- Mindre end hver anden af de tilskadekomne tilskuere havde beskyttelsesbriller på.
- Mindre end hver anden af de tilskadekomne antændere havde beskyttelsesbriller på.
- Af de 192 tilskadekomne seneste nytår brugte halvdelen ikke beskyttelsesbriller.
* Registrerede skader efter brug af fyrværkeri, som har medført akut sygehuskontakt.
** Med alvorlige skader menes der tilskadekomne, som indlægges direkte, overføres til andet sygehus eller kræver akut vurdering hos øjenlæge.
Alle tal stammer fra Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) ved ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital, som hvert år opgør tal fra Danmarks skadestuer om skader efter fyrværkeri. Oplysningerne vedrører de to døgn den 31. december og 1. januar.