Vælg kategori
Nogle opgaver inden for installation af el, gas og kloak kræver, at man har en autorisation, før man må udføre dem. Reglerne er der af hensyn til sundhed, sikkerhed og miljø. Arbejde omfattet af krav om autorisation må du ikke udføre som almindelig forbruger. Du skal i stedet have en autoriseret installatørvirksomhed til at udføre arbejdet.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en afbryder i en eksisterende installation.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne trække ledninger fra stikkontakter eller fra udtag til lamper.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne tilslutte et køleskab i en stikkontakt.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne tilslutte ovn, emhætte og komfur, hvis de har en stikprop og det kan gøres uden brug af værktøj.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne montere lamper i eksisterende udtag.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en opvaskemaskine, hvis der er en stophane og den rigtige stikprop.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en stikkontakt, hvis der er en i forvejen.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne sætte en forsats på stikproppen eller udskifte stikproppen, så den passer til stikkontakten. Store brugsgenstande som frysere og køleskab skal have overført jord, hvis der er jord i stikkontakten.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en ventilator med stikprop.
Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne installere vaskemaskine og tørretumbler med stikprop.
Alle virksomheder, som vil udføre autorisationskrævende arbejde, skal have en autorisation af os i Sikkerhedsstyrelsen. Vi har samlet alle autoriserede virksomheder i et register. I det kan du søge på din håndværker og tjekke, om vedkommende må udføre arbejde inden for el, vvs og kloak, som kræver autorisation.
Du kan anmelde det til Sikkerhedsstyrelsen, hvis du har oplevet, at en virksomhed har udført autorisationskrævende arbejde uden at have den lovpligtige autorisation. Læs mere om, hvad anmeldelsen skal indeholde, via linket nedenfor.