Kontrol med aerosolbeholdere

Fra 1. december 2018 har Sikkerhedsstyrelsen ansvar for kontrol med aerosolbeholdere. Det er en opgave, der overtages fra Arbejdstilsynet.

Regler på området

Regler for aerosolbeholdere er fastlagt i EU-direktiv 75/324/EØF. De danske regler findes i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter (produktloven) og i bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler.

Flere myndigheder

Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for den generelle markedsovervågning af aerosolbeholdere. Arbejdstilsynet har ansvar for produkter, der fremstilles efter bestilling eller som importeres fra tredjelande til brug i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., der er omfattet af offshoresikkerhedsloven.