Mærkning af elprodukter ud over CE-mærkning

Det er dit ansvar som producent eller importør, at el-produkter, der sælges i Danmark, er korrekt mærket.

Mærkningskrav til elprodukter

Ud over CE-mærket, der er det væsentligste mærke på elprodukter, stiller direktivet krav til yderligere mærkning.

Produktet skal mærkes med fabrikantens og importørens navn, det registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse, hvor de kan kontaktes.

Elprodukter skal desuden være forsynet med identifikation i form af type-, parti- eller serienummer, eller lignende, så produktet kan identificeres

Desuden er der en række obligatoriske produktspecifikke mærkninger, som fremgår af de gældende produktstandarder.