Dispensation til produktion af værnemidler til sundhedssektoren

Virksomheder, der vil producere personlige værnemidler til sundhedssektoren, kan få dispensation fra reglerne på området, for eksempel fordi værnemidlet ikke er CE-mærket eller fordi der ikke er dansk brugsvejledning.

Kontakt via Lægemiddelstyrelsen

Virksomheder, der vil producere værnemidler, kan henvende sig til Lægemiddelstyrelsen via hjemmesiden Danmark hjælper Danmark: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/danmark-hjaelper-danmark/

Hvis det drejer sig om værnemidler på Sikkerhedsstyrelsens område, bliver henvendelserne sendt videre. Sikkerhedsstyrelsen er klar til at behandle ansøgningerne i takt med, at de bliver modtaget, og der er meget kort sagsbehandlingstid.

Værnemidler der kan få dispensation

Sikkerhedsstyrelsen kan give dispensation, hvis værnemidlerne er fremstillet efter generelle standarder, fx for øjenværn eller åndedrætsværn. Dispensationerne er tidsbegrænsede.

Hvis værnemidlerne er fremstillet efter medicinske standarder, er det Lægemiddelstyrelsen, der skal give dispensation.

Kontakt

Ved spørgsmål omkring værnemidler kan Sikkerhedsstyrelsen kontaktes på vagttelefonen 30 60 27 39, der besvares alle dage mellem kl. 8 og 22.