Love og regler om produkter til børn og babyer

Her har vi samlet gældende love og regler for produkter til børn og babyer.

Sikkerhedsstyrelsen administrerer den generelle produktsikkerhed. For produkter til børn og babyer har vi ansvar for at kontrollere sikkerheden inden for følgende områder:

De tre områder bliver dækket af produktsikkerhedsloven, legetøjsdirektivet og legetøjsbekendtgørelsen.

Produktsikkerhedsloven

Legetøjsbekendtgørelsen

Regler for legetøj bliver primært reguleret i legetøjsbekendtgørelsen. Er et produkt tydeligt konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år, defineres produktet som et stykke legetøj og er derfor dækket af legetøjsbekendtgørelsen.

Den 3. april 2017 trådte den seneste legetøjsbekendtgørelse i kraft.

Legetøjsdirektivet

EU’s legetøjsdirektiv er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen. Direktiverne anviser altid alternativer til brug af standarder, men det er frivilligt, om man vil anvende standarderne. Hvis et produkt overholder de relevante standarder, kan importøren eller fabrikanten formode, at produktet er i overensstemmelse med direktivets krav.

Kontrol med legetøjsprodukter

Sikkerhedsstyrelsen holder øje med legetøjsprodukterne på det danske marked, men det er fabrikantens og importørens ansvar, at produkterne lever op til kravene om sikkerhed.

Legetøj er defineret som produkter, der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. 

Kontrol med legeredskaber

Det er producenten og importørens ansvar at sikre, at legeredskaber lever op til lovgivningen og er sikre. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på produktsikkerhedsområdet, som også omfatter legeredskaber til brug på offentlige og private legepladser.

Udstyr til babyer

Babyudstyr dækker over et bredt udvalg af produkter fra barnevogne og vugger til bæreseler og narresutter. Find gældende love og regler på området.