Kontrol med sporbarhed på tobaksvarer - track and trace

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer, at reglerne om track and trace (sporbarhed) for tobaksvarer overholdes i Danmark.

Hvad kontrolleres?

Sikkerhedsstyrelsen er myndighed og kontrollerer, at cigaretter og rulletobak, der er produceret efter den 20. maj 2019, er påført et entydigt ID-mærke.

Sikkerhedsstyrelsen vil ligeledes kontrollere, at tobaksvareforordningens øvrige bestemmelser bliver overholdt. Det gælder blandt andet registrering af tobaksvarers fysiske bevægelser gennem forsyningskæden.

Sikkerhedsstyrelsen vil indarbejde denne kontrol i Sikkerhedsstyrelsens eksisterende kontrol i detailhandlen.