Generelle forbrugerprodukter skal også følge produktloven

Den 1. juli 2020 trådte produktloven i kraft for en række produkter. Det gælder blandt andet generelle forbrugerprodukter. Det betyder, at du skal overholde produktloven og andre regler på området.

Samme krav til produktet

Produktloven ændrer ikke på kravene til dine produkter, men betyder blandt andet, at dine produkter kan blive kontrolleret med skjult identitet. Derudover kan lovovertrædelser sanktioneres hårdere.