Der kommer en lang række nye regler for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Her kan du få et overblik over, hvornår de enkelte regler gælder fra.
Her kan du få et overblik over, hvornår de enkelte regler gælder fra.
1. april 2021
- Du skal registrere din virksomhed hos Sikkerhedsstyrelsen, hvis du fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
- Genopfyldningsbeholdere uden nikotin skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen (for produkter, der er markedsført 1. april 2021 eller senere).
- Kun tobak og mentol er tilladt som kendetegnende aroma i elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter (for produkter fremstillet 1. april 2021 eller senere).
- Udstyr, der kan ændre elektroniske cigaretters duft eller smag, er forbudt (for produkter fremstillet 1. april 2021 eller senere).
1. oktober 2021
- Genopfyldningsbeholdere uden nikotin skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen (alle produkter. Overgangsperioden er slut).
- Enkeltpakker og emballage til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal have standardiseret udformning (for produkter, der fremstilles 1. oktober 2021 eller senere).
- Der skal være produkt-ID på enkeltpakker og emballage til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin (for produkter, der fremstilles 1. oktober 2021 eller senere).
1. april 2022
- Kun tobak og mentol er tilladt som kendetegnende aroma i elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter (alle produkter. Overgangsperioden er slut)
- Udstyr, der kan ændre elektroniske cigaretters duft eller smag, er forbudt (alle produkter. Overgangsperioden er slut)
- Et årligt gebyr på registrering af markedsføringssteder indføres
- Et årligt gebyr på genopfyldningsbeholdere uden nikotin indføres
- Gebyrsatsen ændres for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin
- Det er ikke længere muligt at blive undgå gebyr ved at pege på andre produkter. Det betyder, der skal betales gebyr for samtlige gebyrpligtige produkter
- Gebyr på tobakssurrogater indføres for importører eller fabrikanter.
1. oktober 2022
- Enkeltpakker og emballage til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal have standardiseret udformning (alle produkter. Overgangsperioden er slut).
- Der skal være produkt-ID på enkeltpakker og emballage til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin (alle produkter. Overgangsperioden er slut).