Tilstandsrapporten er en del af huseftersynsordningen

Huseftersynet og tilstandsrapporten er en forudsætning for at tegne en ejerskifteforsikring, når du skal sælge en bolig. Inden den beskikkede bygningssagkyndige laver en tilstandsrapport, skal der laves en grundig bygningsgennemgang af huset, ejerlejligheden, det nedlagte landbrug, den ideelle anpart eller kolonihavehuset.

Før besøget af den beskikkede bygninssagkyndige

En beskikket bygningssagkyndige laver en bygningsgennemgang, der resulterer i en tilstandsrapport. Inden gennemgangen skal sælger udfylde et sælgeroplysningsskema om ejendommen. Den beskikkede bygningssagkyndige skal have oplysningerne før sit besøg.

Under besøget

Når den bygningssagkyndige gennemgår ejendommens bygninger, undersøger han eksempelvis følgende:

  • taget og tagrender
  • murværk
  • vinduer og døre
  • gulvbelægning i blandt andet køkken og bad
  • indvendige vægge
  • indvendige døre og vinduer
  • lofter
  • loftsrummet

Den bygningssagkyndige gennemgår huset inde og ude fra kælder til kvist. De skader, som den bygningssagkyndige finder, bliver beskrevet og bedømt med en karakter.

Efter besøget

Når den bygningssagkyndige kommer hjem på kontoret efter bygningsgennemgangen, laver han en tilstandsrapport, som bliver sendt til sælger.