Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Sikkerhedsstyrelsen sætter fokus på e-handel med falske reklamer

Mandag morgen skyder Sikkerhedsstyrelsen en ny kampagne i gang. Med falske reklamer sættes der fokus på, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil købe sikre produkter på internettet. Samtidig opfordrer styrelsen danskerne til at henvende sig, hvis de oplever ulykker eller farlige hændelser med produkter.



Når mobilopladeren står af, eller en børnefødselsdag nærmer sig, går flere og flere danskere på internettet for at finde den nye oplader eller den helt rigtige gave. Det er nemt og bekvemt, for man kan sidde i sofaen, når man klikker køb, og varerne bliver leveret lige til døren.

Sikkerhedsstyrelsen oplever dog, at det ikke kun er let og ligetil, når man svinger kreditkortet på internettet. Der findes masser af gode produkter på nettet – men det er vigtigt, at forbrugerne bruger samme kritiske sans på nettet, som i butikken nede på hjørnet.

”Når man handler på internettet, har man ikke samme mulighed for at kigge sit køb efter i sømmene, som når man står i en butik. Men det er stadig vigtigt at bruge sin kritiske sans. Hvis noget lyder for godt til at være sandt – så er det som regel også, det der er tilfældet,” siger Mette Cramon, der er kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen.

Styrelsen har lavet analyser af danskernes forbrug på nettet, for at finde ud af, hvordan de bedst muligt kan hjælpe forbrugerne. Det handler både om gode råd – men også om at tage imod anmeldelser om farlige produkter fra danskerne.

”Det er altid virksomhedens ansvar, at de kun sælger sikre produkter. Og det er ikke sådan, at vi godkender eller mærker alle produkter. Men vi vil meget gerne høre om det, hvis man oplever, at et produkt bliver farligt. Vi tager alle henvendelser seriøst, så man skal ikke tøve med at kontakte os,” siger Mette Cramon.

I ugerne 24-26 kan forbrugerne opleve at blive mødt af falske reklamer, når de bevæger sig rundt på internettet. Reklamerne vil vise nogle tilbud, der er lidt for gode til at være sande. Hvis forbrugerne falder for de gode tilbud, vil de ende på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside og ikke på en webshop.

”Når forbrugerne kommer ind på vores hjemmeside, giver vi dem tips til, hvad de skal være særligt opmærksomme på, når de står med et produkt i hænder, som de har købt på nettet,” siger Mette Cramon.

Farligt elektronik og legetøj

Sikkerhedsstyrelsen håber, at danskerne i fremtiden vil tænke over, om et produkt kan være farligt for dem selv og deres omgivelser.

”Vi håber, at vi med kampagnen kan få danskerne til at tænke over, hvad det er de køber på internettet. Vi vil vise dem, at et produkt ikke bare kan vise sig at være noget skrammel, det kan også vise sig at være farligt,” siger Mette Cramon.

Kampagnen har især fokus på elektriske produkter og på produkter til børn.

”Vi oplever især problemer med elektronik, legetøj og andre produkter til børn. Samtidig er det også produkter, som vi kan se, at mange køber på internettet. Derfor har vi lagt vores fokus her,” siger Mette Cramon.

Vær opmærksom!

Når man handler på internettet, kan det også være en god idé at være opmærksom på, hvem man handler med.

”I Danmark og EU gælder der særlig regler for sikkerhed i elektronik. De samme regler gælder ikke nødvendigvis i lande uden for EU. Derfor skal man være særligt opmærksom på de produkter man køber på webshops uden for EU,” fortæller Mette Cramon.

Sikkerhedsstyrelsen har samlet nogle gode råd til, hvad man skal kigge efter, når man har købt elektronik eller legetøj på internettet.

”Når man har købt legetøj, skal man se efter smådele, der kan falde af, lange snore og om batteriet sidder forsvarligt fast. I forhold til elektronik er det vigtigt, at ledningen ikke har skader, og at den sidder godt fast. Samtidig må strømførende dele ikke være tilgængelige,” fortæller Mette Cramon.

Tre livsfarlige elprodukter:

-          Arbejdslampe – konstruktionen gjorde, at der kunne komme vand ind til spændingsførende dele. Det gav risiko for alvorligt stød.

-          Blender – kniven kunne køre rundt, selvom hele blenderen ikke var monteret, og kniven kunne derfor skære forbrugeren.

-          Hårtrimmer – batteriet kunne bryde i brand eller eksplodere under opladning og brug.  

-          Se flere farlige elprodukter på sik.dk

 

Tre livsfarlige produkter til børn:

-          Puslespilsur – 1-tallet i uret kunne falde af og var så lille, at et barn ville blive kvalt, hvis det satte sig fast i halsen.

-          Suttekæde – metalklipsen var let at rykke af. Hvis et barn tog den i munden, ville det give risiko for kvælning.

-          Ridderkostume – lange snore kunne hænge fast under leg, og dermed udsætte barnet for stranguleringsrisiko.

-          Se alt tilbagekaldt legetøj på sik.dk

Læs mere om kampagnen her.

Pressehenvendelser rettes til Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på tlf.: 22 38 44 51.


Sidst opdateret: 20-juni-2018
Kontaktperson: webmaster