Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Se efter barnevognens sikkerhed inden køb

Når en producent eller en importør bringer et produkt på det danske marked, er det deres ansvar at sørge for, at produktet er sikkert. Det gælder også for barnevogne.



Når Sikkerhedsstyrelsen skal vurdere sikkerheden, tager vi som hovedregel udgangspunkt i den europæiske standard: DS/EN 1888. Spørg evt. til sikkerheden af barnevognen i butikken.

Vær opmærksom på, at ældre/brugte barnevogne måske ikke overholder de sikkerhedskrav vi har i dag.

Der er nogle generelle spørgsmål, som man bør stille sig ved køb af udstyr til småbørn og babyer:

  • Er mærkning, advarsler og brugsanvisninger på et forståeligt sprog? Det er vigtigt, at der medfølger brugsanvisninger, og at disse nøje følges, da en eventuel fejlmontering og forkert brug kan få alvorlige følger
  • Er produktet konstrueret solidt?
  • Er der skarpe kanter, hvor barnet kan skære sig, stikke sig på eller hænge fast i?
  • Er der åbninger, som kan udgøre en risiko for kvælning af barnet?
  • Er der fare for, at barnet kan falde ud?
  • Er der bevægelige dele som barnet kan klemme sig på?
  • Sidder smådele godt fast?
  • Passer produktet til barnets alder, størrelse og udviklingstrin?
Yderligere tips til valg af barnevogn
  • Vil du bruge barnevognen til barnet er 2-3 år, bør liggelængden være over 80 cm
  • Vognen skal have en god bremse
  • Tjek om højden på styret passer til dem, der skal bruge vognen. Der er barnevogne. Hvor højden på styret kan justeres
  • Prøv hvordan vognen kører, du kan evt. bede om lov til at tage den ud på fortovet
  • Skal du tit have vognen med i offentlige transportmidler eller bære den op ad trapper, bør du vælge en let vogn
  • Skal vognen med ud i naturen, bør du vælge en vogn med god affjedring og store, brede gummihjul med luft i
  • Inden du køber, er det en god ide at afprøve alle funktionerne i butikken 
  • Tjek evt. om barnevognen kan være i bilen og om den er let at pakke sammen og få ind og ud af bilen.
  • Tjek også om man kan tage stofdele af barnevognen og vaske det.

Sikkerhedsstyrelsen har udgivet håndbogen 'Børns sikkerhed', som blandt andet indeholder gode råd og anbefalinger til imødegåelse af ulykker. Du kan downloade håndbogen eller bestille den gratis hos Sikkerhedsstyrelsen.

Link til håndbogen Børns sikkerhed


Sidst opdateret: 13-april-2015
Kontaktperson: webmaster