Sikkerhedsstyrelsen
  1. Print
  2. Zoom ind
  3. Zoom ud

Sådan udskifter du en pakning i et WC

Du må gerne selv udskifte pakninger i et WC. Hent en vejledning, som viser, hvad du skal gøre.



Udskiftninger af pakninger i WC-cisternens cisterneventil

Når du skal reparerer en cisterneventil, drejer det sig typisk om at udskifte den pakning, der sidder i selve ventilen.

Materialer

  • Inden du går i gang, skal du anskaffe en pakning til den type af cisterneventil, der er anbragt i WC’et. Det er nødvendigt at kende WC’ets fabrikat og type.
  • Kender du ikke fabrikat og type, kan du eventuelt tage et billede af WC’et og vise det til forhandleren af reparationssættet.

Værktøj

  • En 8 – 12” skiftenøgle
  • En 4 – 6 ” skiftenøgle
  • En lille skruetrækker
  • En vandpumpetang
  • Eventuelt et fastnøglesæt

Arbejdsbeskrivelse

  1. Luk for vandet på den afspærringsventil, der er monteret i forbindelse med WC’et. Der skal altid være monteret en afspærringsventil ved et WC.
  2. Låget til cisternen pilles af, og den omløber, der sidder ind til pakningen, løsnes med en tang. Herefter udskifter du pakningen og samler ventilen igen.
  3. Når cisterneventilen er repareret, åbnes der igen for vandet. Husk at kontrollere om samlingen er tæt. Inden låget monteres igen, bør du også kontrollere, om cisterneventilen fungerer.

    wc1

    wc2


Sidst opdateret: 29-april-2014
Kontaktperson: webmaster